Åbn hovedmenuen

Lysithea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 6. juli 1938 fra Mount Wilson-observatoriet af Seth Barnes Nicholson. Efter opdagelsen blev månen formelt kaldt Jupiter X (X er romertallet for 10), om end nogle uofficielt opkaldte den efter Demeter fra den græske mytologi. Først i 1975 vedtog den Internationale Astronomiske Union officielt at opkalde månen efter Lysethia, der ifølge den græske mytologi var en af Zeus' elskere.

Lysithea
Opdaget
6. juli 1938, af Seth Barnes Nicholson
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 10 334 078 km
  • Maks. 12 972 368 km
Halve storakse 11 653 223 km
Halve lilleakse 11 578 319 km
Excentricitet 0,1132
Siderisk omløbstid 7a 15d 1t 26m 8,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. 11 833 km/t
  • Min. 10 595 km/t
  • Maks. 13 302 km/t
Banehældning 27,78° i fh. t. ekliptika
28,302° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω – °
Opstigende knudes længde; Ω – °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 36,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal 4,1·103 km²
Rumfang 2,44·104 km³
Masse 6,300·1016 kg
Massefylde 2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,013 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. 79 km/t
Rotationstid
Aksehældning ?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination – °
Magnetfelt
Albedo 4 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -150 °C
Min. – °C
Maks. – °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Lysithea hører til den såkaldte Himalia-gruppe, der i alt omfatter fem måner med omtrent samme omløbsbaner omkring Jupiter som månen Himalia. Den er ca. 38 kilometer i diameter, og dens massefylde, 2600 kilogram pr. kubikmeter, tyder på at den primært består af klippemateriale og i mindre grad af is. Overfladen er temmelig mørk; den tilbagekaster blot 4% af det lys der falder på den.