Maarten van Dulm

Maarten Hendrik van Dulm (født 4. august 1879 i Arnhem, død 25. april 1949 i Wassenaar) var en nederlandsk søofficer og fægter, som deltog i de olympiske lege 1924 i Paris og 1928 i Antwerpen.

Maarten van Dulm

Maarten Hendrik van Dulm (1948).jpg

Personlig information
Født 4. august 1879 Rediger på Wikidata
Arnhem, Holland Rediger på Wikidata
Død 25. april 1949 (69 år) Rediger på Wikidata
Wassenaar, Holland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Søofficer (1900-1936), fægter Rediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1924,
Sommer-OL 1928 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen (25. februar 1937),
Ridder i ordenen af Den Nederlandske Løve (15. december 1934),
kommandør af Dannebrog (23. september 1931),
kommandør af Oranien-Nassau Ordenen (27. maj 1936),
Officers Kors (6. december 1915) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Nederlandene
Fægtning
Olympiske Lege
Bronze 1924 i Paris Holdkonkurrencen i sabel

Ved OL 1924 stillede van Dulm op i sabelfægtning, både individuelt og som del af det nederlandske hold. I den individuelle konkurrence blev han nummer fire i den indledende pulje med to sejre og tre nederlag. Resultatet var tilstrækkeligt til at sende ham i semifinalen, som blev endestationen for ham, idet han i sin pulje vandt to og tabte seks kampe.[1] I holdkampen vandt Nederland sine tre indledende kampe mod USA, Uruguay og Polen; van Dulm deltog kun i kampen mod Uruguay, hvor han vandt to og tabte to af sine matcher.[2] I kvartfinalen var Nederlandene i pulje med Argentina og Spanien; det blev til nederlag til Argentina på 10-6, men van Dulm vandt alle sine tre matcher,[3] mens det blev til sejr på 12-4 over Spanien med tre sejre og ét nederlagt til van Dulm.[4] I semifinalen vandt Nederlandene 9-7 over Frankrig; her tabte van Dulm alle sine tre matcher.[5] I finalerunden tabte Nederlandene til Ungarn og Italien, men vandt over Tjekkoslovakiet, hvorved holdet vandt bronzemedaljer. Van Dulm var ikke med i nogle af disse kampe, men fik alligevel medaljen sammen med holdkammeraterne Jetze Doorman, Adrianus de Jong, Hendrik Scherpenhuizen, Jan van der Weil og Henri Wijnoldij-Daniels.[6]

Van Dulm var igen med på holdet, der deltog i legene fire år senere i Antwerpen. I den indledende pulje vandt Nederlandene 14-2 over Tyrkiet med tre sejre og ét nederlag til van Dulm.[7] I semifinalen var hollænderne i pulje med Italien, Polen og Belgien. Det blev til nederlag til de to førstnævnte og sejr over Belgien - alle kampe var uden van Dulms deltagelse. Resultatet blev en delt femteplads til Nederlandene.[8]

Van Dulm trådte ind i det nederlandske søværn i 1900 og steg i graderne, til han endte som viceadmiral. Han var 1934-1936 chef for den nederlandske østasiatiske flåde.

ReferencerRediger

  1. ^ Sabre, Individual, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  2. ^ Sabre, Team, Men – Round One, Pool Two, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  3. ^ Sabre, Team, Men – Quarter-Finals, Pool Two, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  4. ^ Sabre, Team, Men – Quarter-Finals, Pool Two, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  5. ^ Sabre, Team, Men – Semi-Finals, Pool Two, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  6. ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  7. ^ Sabre, Team, Men – Round One, Pool Three, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
  8. ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
 Spire
Denne biografi om en fægter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.