Åbn hovedmenuen

Magtfordrejningsprincippet

Magtfordrejningsprincippet (eller magtfordrejningslæren) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsretten. Det betyder at der ikke må tages usaglige hensyn, når forvaltningen udøver skøn ved behandlingen af en sag. Den positive del af magtfordrejningsprincippet betyder, at der er pligt til at inddrage alle saglige hensyn i sagen. Navnlig domstolene og Folketingets Ombudsmand fastlægger indholdet af magtfordrejningsprincippet, dvs. hvad der er lovlige og hvad der er ulovlige hensyn. Hovedprincippet er, at lovlige hensyn er de hensyn, som fremmer formålet med den lovbestemmelse, som giver forvaltningen skønsmuligheden.

At tage hensyn til hudfarve, religion og familietilhørsforhold vil dog i langt de fleste sager være usagligt.

Begrebet magtfordrejning er introduceret i dansk ret af juraprofessor Poul Andersen og bygger på principper fra navnlig fransk og tysk ret.

ReferencerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Stub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.