Maja Jager

Maja Buskbjerg Jager (født 22. december 1991 i Nørre Broby) er en dansk bueskytte. Hun skyder for Broby Bueskytte Klub og tilhører verdenseliten. Den 5. oktober 2013 vandt Maja Jager i Tyrkiet verdensmesterskabet i bueskydning i disciplinen recurve (ol-disciplin). Maja Jager vandt endvidere samme dag bronze sammen med bueskydningsholdet i samme disciplin.

Jager begyndte med sibueskydning som 8-årig i 1999. Hun fik debut på A-landsholdet ved VM i Korea 2009 og har siden nået en 6. plads ved indendørs-EM i 2010, en 6. plads for hold ved udendørs-EM i 2010, en 5. plads ved VM i 2011 og 8. plads ved hold-VM i 2011 i Torino, hvor hun sammen med Carina Christiansen og Louise Laursen udgjorde det danske VM-hold. De tre kvinder sikrede med placeringen dansk deltagelse ved sommer-OL 2012 i London.[1] Jager er en af de tre som blev udtaget til det danske hold ved OL i London 2012.

I 2010 lå hun som nummer et på Dansk Bueskytteforbunds rangliste efter blandt andet at have vundet det danske mesterskab samme år. Maja Jager udnævntes den 4. januar 2014 som Jyllands-Posten/DIFs "Årets Sportsnavn 2013".[2] I 2019 var hun den første dansker der blev udtaget til OL 2020 i Tokyo.[3]

NoterRediger

  1. ^ "Pressemeddelelse: 3 OL-pladser til kvindelige bueskytter" (PDF). Dansk Bueskytte Forbund. 2011-07-06. 
  2. ^ Andersen, Thomas Nørgaard (2014-01-04). "Bueskytte blev "Årets Sportsnavn 2013"". Jyllands-Posten. 
  3. ^ Jade Madsen Wittenkamp (8. oktober 2019). "Bueskytte bliver første danske OL-udtagelse". DR. 

Eksterne henvisningerRediger

Foregående: Årets Sportsnavn
2013
Efterfølgende:
Lasse Norman Hansen Camilla Pedersen
 Stub
Denne biografi om en dansk sportsudøver er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.