Åbn hovedmenuen

Majestætsfornærmelse

Den danske majestæt, september 2005

Majestætsfornærmelse (også benævnt lèse-majesté eller lese majesty) er en handling af ærekrænkende karakter mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen; dronningen; enkedronningen eller tronfølgeren.

Lovgrundlaget i DanmarkRediger

Lovgrundlaget for begrebet majestætsfornærmelse står i straffelovens[1] §115:

  § 115. Begås uden at forholdet falder ind under §§ 112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe indtil det dobbelte.

Stk. 2. Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

 

Handlinger, der kan begrunde majestætsfornærmelse, er de samme som de almindelige ærekrænkende handlinger – nemlig efter straffelovens §267:

  § 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.  

Majestætsfornærmelse er derfor blot en skærpning af strafferammen for æreskrænkelser.

Lovens udøvelseRediger

Straffelovens §115 er en meget sjældent anvendt bestemmelse.

I nyere tid har anklagemyndigheden rejst tiltale efter § 115 mod de tre Greenpeace-aktivister, der narrede sig ind ved Dronningens gallamiddag i forbindelse med FN's klimakonference i København i 2009. De tre aktivister blev dog frifundet for tiltalen om majestætsfornærmelse.[2]

Den sidste registrerede, fulbyrdede dom for majestætsfornærmelse i Danmark, blev afsagt i 1886:

Den 24. juli 1886 kunne Vardes borgere i venstreavisen, Ribe Amtstidende læse, at manufakturhandler og venstremand, P. Klitgaard-Nielsen, der drev forretning fra Kræmmergade 10, ved byretten i Varde havde fået en dom på tre måneders fængsel for at have fremsat krænkende udtalelser om kong Christian 9. Dommen blev anket til Overretten i Viborg og senere til Højesteret, men begge instanser stadfæstede underrettens dom. P. Klittgaard-Nielsen afsonede dommens fulde længde i celle nr. 3 i det daværende Varde Raadhus.

Kilder og henvisningerRediger