Malcolm Howard
Malcolm Howard (født 7. februar 1983 i Victoria) er en canadisk tidligere roer og olympisk medaljevinder.
Malcolm Howard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. februar 1983 (41 år) Victoria, Britisk Columbia, Canada |
Højde | 198 cm |
Vægt | 100 kg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Oriel College |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2008 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 2012 – mændenes otter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Som junior var Malcolm Howard med til at vinde VM-bronze i firer uden styrmand, og han roede i flere forskellige bådtyper i begyndelsen af sin karriere. I 2004 vandt han VM-sølv i firer med styrmand, og i 2006 vandt han sammen med Kevin Light VM-bronze i toer uden styrmand. Herefter blev disse to roere en del af den canadiske otter, som vandt VM-guld samme år og et World Cup-løb året efter.[1] Dermed var canadierne blandt favoritterne ved OL 2008 i Beijing. Den canadiske otter vandt da også sit indledende heat, og i finalen førte canadierne hele vejen, så de sluttede med et forspring til Storbritannien på over et sekund med USA på tredjepladsen. Udover Howard bestod bådens besætning af Kevin Light, Ben Rutledge, Jake Wetzel, Andrew Byrnes, Dominic Seiterle, Adam Kreek, Kyle Hamilton og styrmand Brian Price. Canadierne blev dermed de første forsvarende verdensmestre, der vandt OL-guld, siden DDR gjorde det i 1979-1980.[2]
Efter OL i 2008 og VM i 2009, hvor canadierne vandt sølv, roede Howard i en periode singlesculler uden den helt store succes, og i 2011 vendte han tilbage til otteren, som vandt VM-bronze samme år.[1] Med den fine resultathistorie var canadierne med tre gengangere fra OL 2008 dermed igen blandt favoritterne ved OL 2012 i London. Båden sluttede dog sidst i sit indledende heat og måtte i opsamlingsheatet, hvor en andenplads var nok til at sikre canadierne adgang til A-finalen. Ingen andre både kunne følge med tyskerne, der dermed vandt guld, men lidt over et sekund senere kom canadierne ind på sølvpladsen, mens Storbritannien blev nummer tre, yderligere lidt over et sekund senere.[3]
Efter OL i 2012 indstillede Howard sin elitekarriere.[1]
OL-medaljer
redigérReferencer
redigér- ^ a b c Malcolm Howard, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 10. januar 2021, hentet 12. februar 2021
- ^ Coxed Eights, Men, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ Coxed Eights, Men, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
Eksterne henvisninger
redigér- Malcolm Howards profil på Olympics.com (engelsk)
- Malcolm Howards profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Malcolm Howards profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Malcolm Howards profil på Olympedia (engelsk)
- Malcolm Howards profil på FISA (engelsk)