Maria Lang
Maria Lang er et pseudonym for Dagmar Maria Lange (31. marts 1914 i Västerås – 9. oktober 1991) i Nora), Sverige. Hun var en svensk forfatterinde, som primært gjorde sig bemærket med et meget omfattende forfatterskab indenfor krimigenren, hvor hun udsendte en ny roman årligt lige siden sin debut.
| Maria Lang | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Maria Lang  |
| Født | 31. marts 1914 Västerås, Sverige |
| Død | 8. oktober 1991 (77 år) Nora, Sverige |
| Gravsted | Norra Kyrkogården, Nora |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Stockholms Universitet |
| Medlem af | Svenska Deckarakademin |
| Beskæftigelse | Skolelærer, manuskriptforfatter, forfatter |
| Genre | Kriminallitteratur |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hun anses for at være Sveriges første krimdronning og var blandt de tretten stiftende medlemmer af Svenska Deckarakademin blev stiftet i 1971. Dagmar Lange havde en doktorgrad i litteratur og udover kriminalromaner skrev hun filmmanus, skuespil og avisartikler, blandt andet om opera. I årene 1948–1972 var hun rektor for pigeskolen Nya elementarskolan i Stockholm.
Forfatterskab
redigérDagmar Lange skrev sin disputats om forfatteren Pontus Wikner i 1946 og blev ansat ved ’’Nya elementarskolan’’ i 1948. Hun skrev sin første kriminalroman under pseudonymet Maria Lang i 1949 med titlen Mördaren ljuger inte ensam (dansk titel: Morderen lyver). Her introducerede hun sin heltinde i de første 10 bøger, Puck samt vennerne Christer Wijk, der er kriminalkommissær og Ejner Bure, kaldet Eje.[1] Puck bliver senere gift med Eje, men fortsætter med at opspore mysterier, som hun hjælper Wijk med at opklare. I begyndelsen af 1960’erne møder Wijk operasangerinden Camilla Martin og bliver gift med hende, hvorefter Puck og Eje forsvinder fra serien. I alt nåede Lange at skrive 43 bøger med Wijk, hvoraf de ti første med Puck som "assistent" normalt omtales som de mest interessante.[1] [2] Indtil Maj Sjöwall og Per Wahlöö udgav deres debutroman Roseanna i 1965 var Lang den mest læste svenske kriminalforfatter med sine puslespilsromaner a´la Agatha Christie. Men med politiromanens ankomst blev Lang trængt i baggrunden af Sjöwall/ Wahlöö og deres efterfølgere. [1] Den kendte kritiker Karl G. Fredriksson skrev i en længere analyse af hendes bøger: "I det øjeblik, hvor Camilla holder sit indtog i bøgerne i stedet for Puck, sker der også noget, som er katastrofalt for selve deres livsnerve som krimier."[1] Efter Camillas indtog, ankom også Maria Langs søster, derefter hendes nevø og en række bekendte, som blev integreret i romanernes handling. Hendes leg med identiteter omfattede også en kvindelig kriminalforfatter, som trådte ind på scenen som Wijks hjælper i de senere romaner. Denne forfatter kaldte hun Almi Graan, som er et anagram for Maria Lang.[3] Hun benyttede også kendte personer, blandt andet som medspillere til Camilla Martin i Stockholms opera. En af disse virkelige personer er Ulrik Cold. Hun placerede også anmeldere og litteraturkritikere i handlingen. Disse blev ofte blev udstillet i et negativt lys.[1]
Trods stadig dårligere anmeldelser, havde hun et stort og trofast publikum, især hjemme i Sverige. Ud over Wijk – serien skrev hun også børnebøger.[1] Efter sin død blev hun dog næsten glemt, da femikrimien, med fremtrædende svenske repræsentanter i Liza Marklund og Camilla Läckberg blev populær i Skandinavien.[4] I de sidste år af sit liv blev hun stærkt optaget af overtro og mystik, og hun vandrede ofte ensom i skovene ved Nora. [1] Hendes død affødte teorier om både selvmord og mord, men skyldtes officielt medicin- og alkoholmisbrug. [1]
Bibliografi
redigérHendes gennemgående hovedperson er kommissær Christer Wijk i følgende udgivelser.
- Morderen lyver (1949)
- Farligt at drikke (1950)
- Ikke flere mord (1951)
- Kun en skygge (1952)
- Roser, kys og døden (1953)
- Mordet på Landsbykirkegården (1954)
- Mord på teatret (1955)
- Mord i sommernatten (1956)
- Den forsvundne brud (1957)
- Farlige drømme (1958)
- Dør om dør med døden (1959)
- Studentermordet (1960)
- Stryknin og whisky (1961)
- En fremmed mand (1962)
- Tre små koner (1963)
- Silkefløjl (1964)
- De røde katte (1965)
- Sort sommer (1966)
- Hvidklædt med lys i hår (1967)
- Ingen returbillet (1968)
- Intrigernes hus (1969)
- Byen sover (1970)
- Morderens bog (1971)
- Hvem venter på kroen? (1972)
- Vi var tretten i klassen (1973)
- Der er ugler i mosen (1974)
- Dobbeltseng i Danmark (1975)
- Kirsebær i november (1976)
- Arven efter Alberta (1977)
- Camilla på skillevejen (1978)
- Svar til ensom Eva (1979)
- Ingen penge til Vendela (1980)
- Guldregn i oktober (1981)
- Dans min dukke (1982)
- Fire vinduer mod gården (1983)
- Anvend aldrig arsenik (1984)
- Klap ikke katten (1985)
- Dødeligt drama på Dramaten (1986)
- Damplokomotiv på afveje (1987)
- Tvillingen i spejlet (1988)
- Flyttebil forsvundet (1989)
- Se Skoga og - (1990)
Hertil kommer følgende børnebøger:
- Pas på, Katja (1972)
- Hjælp, Katja (1973)
- Jan og Katja på nye eventyr (1976)
- Jan og Katja og den grå dame (1978)
Filmatiseringer
redigérSeks af de tidligste romaner er blevet filmatiseret. Den første Morderen lyver havde premiere i de svenske biografer den 8. marts 2013.[5] Filmene foregår i Bergslagen i 1950erne. Puck Ekstedt (senere gift Bure) spilles af Tuva Novotny, Einar Bure af Linus Wahlgren og Christer Wijk af Ola Rapace[6]
Referencer
redigér- ^ a b c d e f g h Peter Ekström :Kulturdelen Mysteriet Maria Lang
- ^ Deckarenyt om Maria Lang, Dagens Nyheter
- ^ Måske inspireret af Agatha Christies selvparodi, Ariadne Oliver
- ^ [Inggvill Dybfest Dahl:TV-anmeldelse: Christie på Saltkråkan, Verdens Gång]
- ^ "Mördaren ljuger inte ensam" (svensk). Hentet 26. august 2014.
- ^ "BBC Four announces three brand-new drama acquisitions". BBC. 11. december 2013. Hentet 22. december 2013.