Marianna Debes Dahl
Marianna Debes Dahl (født 24. november 1947 i Vestmanna) er en færøsk forfatter. Hun voksede op i Thorshavn. Hun er uddannet folkeskolelærer, men har arbejdet som fultids forfatter de seneste år.
Biografi redigér
Som 12-årig flyttede hun til Danmark for at gå i skole, hun tog realeksamen fra Marie Mørks Skole i Hillerød. Senere rejste hun til USA som udvekslingsstudent, hun tog studentereksamen på Toftegård Studenterkursus i 1967 og så læste hun litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. I 1971 flyttede hun tilbage til Thorshavn, for at uddanne sig til folkeskolelærer ved Føroya Læraraskúli, hvor hun blev færdig uddannet i 1975, det var her hun begyndte at skrive.[1] Hun arbejdede i mange år som lærer, men har siden arbejdet indenfor andre områder og samtidig har hun skrevet skønlitteratur.
Tidligere var hun politisk aktiv på venstrefløjen og skrev i det kommunistiske tidsskrift Fríu Føroyar fra 1983 til 1993. Hun har været aktiv i forskellige foreninger, f.eks. i Rithøvundafelag Føroya (Færøernes forfatterforening), Listafólkasamband Føroya (forkortes LISA, Foreningen for færøske kunstnere), hun har været aktiv indenfor fredsbevælsen og i bevægelsen imod (apartheid). Marianne var formand for Færøernes Forfatterforening (Rithøvundafelag Føroya) fra 1980-81, hun var den første kvinde, som blev formand for foreningen.[2]
Familie redigér
Mariannes forældre var landslæge Hanus Debes Joensen (1913-95) og sygeplejerske Louise Vang (1911-84), hun har to brødre: Høgni Debes Joensen, landslæge og Tórður Jóansson, faglitterær forfatter, folkeskolelærer og doktor i sprogvidenskab. Marianne er gift med Árni Dahl, de har to børn sammen.[1]
Bibliografi redigér
Hun har været aktiv som forfatter indenfor flere forskellige genrer og har siden hendes debut i 1975, skrevet småbørns- og børnebøger, bøger til unge, noveller, romaner, rejseskildringer, skuespil og så har hun oversat materiale til det færøske radio og har produceret en del udsendelser for Kringvarp Føroya's radio. Hendes debutbog var Burtur á heiði, som er en børnebog, hun skrev den til en konkurrence i at skrive børnebøger. Bogen vandt konkurrencen. I 1978 modtog hun Barnamentanarheiðursløn Tórshavnar býráðs, som er en børnebogspris fra Tórshavns byråd. I 1997 udkom Úti á leysum oyggjum, som er den første selvbiografi på færøsk, som er skrevet af en kvinde.
Romaner redigér
Selvbiografier redigér
- Úti á leysum oyggjum, 1997
Novellesamlinger redigér
Børnebøger redigér
Bøger til små børn redigér
- Bjarta og snigilin, 1983
- Døgg er dottin, 1984
- Hanna og Hóri, 1984
- Hóri letur upp, 1986
- Sturli súkklar, 1985
- Alvi er og ferðast, 1986
- Tunnuflakin, 1990
- Flosi fer í føðingardag, 1990 (er endnu ikke udgivet)
Billedbøger redigér
- Sonurin, 1990 (La Filo på esperanto)
Læsebøger redigér
- Ása fer í skúla, 1983
Rejseskildringer redigér
- Latið altíð sólina skína, 1982
Skuespil redigér
- Skálatoftir, 1979 (skrevet sammen med J.S. Hansen)
- Bardagabørn, 1990
Kulturhistoriske bøger redigér
- Meðan løtur líða 1 - 3, udkom fra 2000 til 2002, Fannir, Tórshavn. Bøgerne er skrevet ud fra samtaler med forskellige ældre færinger om deres erindringer. Dele af disse samtaler blev også udsendt i det færøske radio.