Mario Checcacci (født 29. april 1909 i Livorno, død 17. januar 1987) var en italiensk roer.

Mario Checcacci
Personlig information
Fulde navn Mario Checcacci
Født (1909-04-29)29. april 1909
Italien Livorno, Italien
Død 17. januar 1987 (77 år)
Sacile Rediger på Wikidata
Sport
Sport Roning
Klub UC Livornesi

Checcacci var en del af en italiensk otter, der havde stor succes i 1930'erne og 1940'erne, og som bestod af havnearbejdere fra Livorno.[1] Han var med i båden ved OL 1936 i Berlin. Italienerne blev nummer to i indledende heat og måtte i opsamlingsheat, som de vandt. I finalen sejrede USA, mens Italien blev nummer to, blot 0,6 sekunder efter, og Tyskland vandt bronze, yderligere 0,4 sekunder bagude. De øvrige besætningsmedlemmer i den italienske båd var Guglielmo del Bimbo, Dino Barsotti, Enzo Bartolini, Oreste Grossi, Dante Secchi, Ottorino Quaglierini, Enrico Garzelli og styrmand Cesare Milani.[2]

Checcacci vandt desuden en EM-guldmedalje i otter for Italien ved EM 1937 i Amsterdam samt en bronzemedalje i samme disciplin ved EM 1938.[3] Han vandt desuden fire italienske mesterskaber mellem 1935 og 1940.[1]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Mario Checcacci, olympedia.org, hentet 28. september 2021
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 28. september 2021
  3. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Achter) (tysk), sport-komplett.de, hentet 28. september 2021

Eksterne henvisninger redigér