Ottorino Quaglierini

Ottorino Quaglierini (født 18. maj 1915 i Livorno, død 25. juli 1992 smst.) var en italiensk roer.

Ottorino Quaglierini
Ottorino Quaglierini (1936)
Personlig information
Fulde navn Ottorino Quaglierini
Født (1915-05-18)18. maj 1915
Italien Livorno, Italien
Død 25. juli 1992 (77 år)
Livorno, Italien
Sport
Sport Roning
Klub UC Livornesi

Quaglierini var en del af en italiensk otter, der havde stor succes i 1930'erne og 1940'erne, og som bestod af havnearbejdere fra Livorno.[1] Han var med i båden ved OL 1936 i Berlin. Italienerne blev nummer to i indledende heat og måtte i opsamlingsheat, som de vandt. I finalen sejrede USA, mens Italien blev nummer to, blot 0,6 sekunder efter, og Tyskland vandt bronze, yderligere 0,4 sekunder bagude. De øvrige besætningsmedlemmer i den italienske båd var Guglielmo del Bimbo, Dino Barsotti, Enzo Bartolini, Mario Checcacci, Dante Secchi, Oreste Grossi, Enrico Garzelli og styrmand Cesare Milani.[2]

Quaglierini vandt desuden en EM-guldmedalje i otter for Italien ved EM 1937 i Amsterdam samt en bronzemedalje i samme disciplin ved EM 1938.[3]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ Ottorino Quaglierini, olympedia.org, hentet 28. september 2021
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 28. september 2021
  3. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Achter) (tysk), sport-komplett.de, hentet 28. september 2021

Eksterne henvisninger redigér