Åbn hovedmenuen

Metodisme

(Omdirigeret fra Metodister)

Tidlig historieRediger

Metodismen opstod i England i midten af 1700-tallet som en fromhedsbevægelse blandt studerende på Oxford-universitetet, der havde dannet en Holy Club i protest mod den apatiske engelske statskirke, som i deres øjne ikke gjorde noget aktivt for at fremme kristne dyder i befolkningen. En af de studerende var John Wesley, som sammen med sin broder Charles Wesley hurtigt blev førende inden for bevægelsen og kom til at tegne den udadtil. Charles skrev salmer, der kunne vække folket, og John holdt velbesøgte prædikener, og sammen med de øvrige studerende skabte en vækkelsesbølge i det engelske samfund. Wesley-brødrenes teologi gik imod den i samtiden fremherskende calvinisme og lærte, at mennesket havde en fri vilje, som skulle bruges aktivt til at fremme en personlig tro til frelse og til at arbejde på at fuldende et fromt levned.

Wesleyansk teologiRediger

Forudsætningen er dog "prevenient grace" – forekommende nåde: den guddommelige nåde, der går forud for menneskets beslutning. Til forskel fra Martin Luther afviste kollegaen Philipp Melanchthon ikke, at den frie vilje kunne samvirke med nåden; så metodismen er både afhængig af arminianismen og Filippismen.

Det metodistiske dåbssynRediger

Metodister døber børn, men til forskel fra lutheranere ikke på grund af den kollektive skyld, arvesynden, men fordi de også har del i forjættelsen[1] – løftet om det evige liv. Paulus taler om en åndelig omskærelse (Kol. 2, 11-12).

Metodistkirken i DanmarkRediger

Den første metodist-menighed i Danmark blev oprettet i 1858 af den hjemvendte dansk-amerikaner Christian Willerup, der i USA var blevet uddannet og ordineret som metodistpræst. I 1865 fik Metodistkirken status som anerkendt trossamfund[2].

ReferencerRediger

  1. ^ Wiktionary: forjættelse
  2. ^ http://www.familiestyrelsen.dk/11/godkendte-trossamfund/ Familie styrelsens liste over godkendte trossamfund

Eksterne henvisningerRediger