Helvede

Helvede (fra oldnordisk: Helwiti, af 'hel' (død) og 'witi' (straf)) er i flere religioner som den kristne tro det straffested, hvor man ender efter døden, hvis man ikke er blevet frelst.

Helvede beskrives af Dante i Den guddommelige komedie illustreret af Gustave Doré.

Helvede omtales 71 steder i Biblen. Jesus Kristus omtaler det som stedet hvor den "unyttige tjener" sendes hen til dommens dag: "Da skal Han sige til dem ved den venstre side: "Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle". Først fra 1100-tallet til 1400-tallet blev det af den romerskkatolske kirke beskrevet som et sted, hvor den evige pine og straf skulle overgå hekse og andre ikke-troende.

Denne opfattelse var især udbredt i middelalderens Europa. Den romerskkatolske kirke tilbød i en årrække aflad, en frikøbsordning. Dette blev forkastet som vranglære af den østlige ortodokse kirke på den baggrund, at man i den ortodokse dogmatiske teologi aldrig har opfattet syndsforladelse som en juridisk handling. Senere blev aflad også forkastet af bl.a. Martin Luther. Læren om helvede er dog stadig meget udbredt i konservative dele af den kristne kirke; særligt i USA, Afrika og Latinamerika.

Helvede beskrives ofte som Djævelens rige, der er et varmt og ubehageligt sted. Moderne kristendom taler mere om helvede som den tilstand af tomhed og frustration, som man er i, hvis man lever et liv uden Gud. I moderne konservative kristne sammenhænge beskrives helvede som at være under Guds vrede.

Helvede svarer omtrent til det nordiske Hel og det græske Hades. Dantes beskrivelse i Den Guddommelige Komedie (Dantes Inferno) svarer til manges forestilling.

i hebraisk G.T.	i græsk G.T.	i græsk N.T.	i latin	i svenske	gange i N.T.
Sheol	Hades	Hades	infernus	helvete	x10
Ge Hinom	Ennom	Gehenna	infernus	helvete	x11

I Det Gamle Testamente:

• 65 gange.

I Det Nye Testamente:

• hades: Matthæusevangeliet 11:23 16:18. Lukasevangeliet 10:15. Apostlenes Gerninger 2:27,31. 1 Kor 15:55. Åbenbaring 1:18 6:8 20:13,14.
• gehenna: Matthæusevangeliet 5:22,29,30, 10:28, 18:9, 23:15,33. Markusevangeliet 9:43,45,47, Lukasevangeliet 12:5, Jakobsbrevet 3:6.

Helvede i populærkultur

En typisk skildring af helvede i mange film og tegnefilm, er et underjordisk sted med ild og magma, hvor folk bliver tortureret og pint.

Helvede skildres i humoristisk sammenhæng gange som et overraskende attraktivt sted, fx i filmene I Tyrens tegn (1974), hvor den døde greve bydes velkommen til helvede af Louise Frevert og andre nøgne dansepiger, og Deconstructing Harry (1997), hvor Woody Allen bydes velkommen med aircondition, jazzmusik og tequila: "I could be very comfortable down here", jubler han. I Rejsen til Saturn (2008) bydes synderne velkommen til et helvede, der "har lagt sin markedsstrategi om" og nu lokker med "Sex Sex Sex 666 -- Happy Hour 24-7 -- Øl, fisse & hornmusik"!

Ordet "helvede" bruges ofte anakronistisk, fx i filmen Gladiator, hvor den romerske general Maximus (Russell Crowe) siger: "At my signal, unleash hell!", selvom romerne ikke kendte til helvede.

I En Sjæl efter Døden af Johan Ludvig Heiberg virker Helvede som København på Heibergs tid. Der opføres fx teaterstykker af Hans Christian Andersen.

Se også

• Fortabelse
• Skærsilden
• Dødsriget – som det omtales i den kristne bibel.

Noter og referencer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Helvede

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.