Mette Thomsen

Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Mette Thomsen (født den 26. februar 1970 i Humlebæk) er en dansk forfatter. Hun blev student fra N. Zahles Gymnasieskole i København hvorfra hun tog en klassisk-sproglig studentereksamen i 1989. Hun har både som barn og ung tegnet og fortalt mange historie og i foråret og sommeren 1991 gik hun på tegneserieskole på The London Cartoon Center (1991) og Københavns Universitets jurastudium. Efter to år på jurastudiet gik hun dog tilbage til tegneserieverdenen og påbegyndte forfattergerningen. Hun videruddannede sig i 1993-94 som tegner på tegneserieværkstedet Fort Kox på Vesterbro i København.

Hun er kendt for at skrive noveller og essays, men hun har også udgivet bøgerne Af en superhelts bekendelser (1994) og Plastic (1995).

I 1995 begyndte hun at studere psykologi på Københavns universitet og samme år udsendte hun romanen "Plastic", der fik stor opmærksomhed i medierne og solgte mere end 9.000 eksemplarer.

Mette Thomsen er en meget atypisk forfatter, hun er selvlært og har ingen uddannelse fra litterære studier. I hendes historier ses tydeligt en facination af tegneserie universet, og både i hendes debutroman "Af en superhelts bekendelser" og i hendes anden roman "Plastic" ses tydeligt inspirationen fra tegneseriernes univers. Bogen Plastic er samtidigt en ironisering af samtidens fokus på den perfekte krop. Denne postmodernistiske novelle viser hvad det øgede fokus kan resultere i. I gymnasietiden fandt Mette på historier til tegneserier, som hun fik andre til at tegne for sig. I sine romaner kredser Mette Thomsen ofte om emner som selvdistance og mediernes fremstilling af det perfekte menneske, og med sin direkte skrivestil og en snert af ironi har Mette Thomsen skrevet sig frem.

Mette Thomsen har efterfølgende skrevet romanen Hajfyldte farvande (1996) og ungdomsromanen De levende døde (1999). I 1997 modtog Mette Thomsen igen et arbejdslegat på 40.000 kr. fra Statens Kunstfond.

Hajer og gys i farvandet

Med sine seneste to bøger romanen Hajfyldte farvande (1996) og ungdomsromanen De levende døde (1999) har Mette Thomsen imidlertid vendt ironien og legen med romangenren ryggen. Dette har i det første tilfælde resulteret i en realistisk, men ikke synderligt - hverken sprogligt eller tematisk - overbevisende udviklingsroman om havbiologen Maggie Simpson med speciale i hajer og hendes vanskeligheder ved komme til rette med sig selv og kærligheden.

Her genoplever hun i tilbageblik sit livs historie og de truende, traumatiske erindringer om forældrene og deres skilsmisse, veninderne, kæresterne og hendes egne forsøg på at navigere som kvinde.

I forfatterens første ungdomsroman De levende døde er udgangspunktet for fortællingen om den 12-årige Miriam og hendes kamp for at overleve i et samfund af levende døde noget så normalt og fredsommeligt som den sidste skoledag inden sommerferien.

Men der går ikke lang tid før Miriam opdager at menneskene omkring hende opfører sig mærkeligt fraværende. Forældrene og den bedste veninde er ikke til megen trøst, idet de hurtigt smittes af denne zombie-virus der spredes i byen via menneskebid.

I dette gyserunivers - der får én til at tænke på Stephen King Dennis Jürgensen Svend Åge Madsen- forsøger Miriam desperat og med megen dramatik i selskab med skovfogeden John at finde en vaccine mod sygdommen og dermed ophæve den uhyggelige ensretning og galskab, der er en trussel mod byen og det omkringliggende samfund.

En vellykket og velskrevet stafetroman " Seks"

Der skulle gå tretten år fra sidst Mette Thomsen udgav en roman for voksne men i 2009 udkom Mette Thomsen med "Seks". 

Forfatterens projekt har været at skrive en roman om seks mennesker - eller er det seks noveller med hver sin hovedperson - ud fra den gamle idé/den gamle tanke om at alle mennesker på jordkloden kan forbindes med hinanden via seks mennesker

Tanken om at alle mennesker i 6. led kan være forbundet med et hvilket som helst menneske i verden - Dronning Margrethe f.eks. eller Osama Bin Laden.

Plastic FANTASTISC!

Mette Thomsen udgiver i 1995 bogen, Plastic. I bogen følger vi den unge hovedperson Mona, der lever i forestillingen om, at hvis hun kan komme til, at ligne Barbie så bliver hendes liv helt perfekt. Hun bor på Nørrebro i en lille lejlighed og lever udelukkende på kontanthjælp. Ved siden af har hun et job i en videobutik, hvor hun tjener sine sorte penge til alle de plastikoperationer, hun senere hen i historien får foretaget. Monas måde at se verden på er ved, at identificere sig selv med mærker på for eksempel cigaretpakkerne eller på plastikposer, som hun får fra de forskellige tøjbutikker hun handler i. En dag møder hun sin nabo Vera, som er lesbisk og bor i et sjæleligt hjem. Dette møde med Vera, bliver skæbnesvanger for både hende selv og Vera. Monas opdagelse er, at verden ikke er uden indhold, som hende selv. Historien tager en noget overraskende drejning, når Mona sidste gang er hos Vera og hun på få minutter, føler sig nødsaget til at tage det umenneskelig beslutning.

Bøger:

1994: En superhelts bekendelser

1995: Plastic

1996: Hajfyldte farvande

1999: De leende døde

2001: Bank - Den der vil vinde mest - Vinder ( Skrevet i samarbejde med Jesper Bank )

2005: Vindæg

2009: Seks

Priser og legater:

1995: Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat

1995: Statens Kunstfond. Arbejdslegat

1996: Aage Brodersen og hustru f. Erna A.I. Andersens Legat

1997: Statens Kunstfond. Arbejdslegat

1998: Statens Kunstfond. Arbejdslegat

1998: Statens Kunstfond. Rejselegat

2010: Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat

2011: Statens Kunstfond. Arbejdslegat

Eksterne henvisningerRediger