Middelalder 99 var et år, hvor museer, kulturinstitutioner, teatre og folkeskoler i Danmark fokuserede på middelalderen. Det var lektor i middelalderarkæologiAarhus Universitet Jens Vellev, der i 1994 fik ideen til arrangementet.[1][2] Der foregik både formidling og forskning, og der blev udgivet en lang række bøger, lavet specialudstillinger på museer, lavet undervisnings- og formidlingsforløb.

Projektet var mere succesfuldt end tidligere forsøg på at sætte fokus på bestemte tidsperioder. Middelalder 99 blev fulgt op af et år, der fokuserede på renæssancen i 2006.[1]

Baggrund

redigér
 
Kåre Johannessen der var blandt dem, som koordinerede arrangementet.

Projektet tog sin begyndelse i 1994 og skulle skabe mere opmærksomhed om den danske middelalder. Tidligere havde man arrangeret et lignende projekt om vikingetiden.[1] Man ønskede især at få museerne til at samarbejde og få registreret den store mængde genstande, som stadig lå uregistrerede hen på magasiner. Det oprindelige ide var "Middelalder på danske museer", men Jens Vellev, der var initiativtager ønskede et større arrangement. Syv begyndte som en græsrodsbevægelse at planlægge projektet og fik støtte fra Kultur- og Undervisningsministeriet på 2,2 mio. DKK (ca. 3,3 mio. 2013-DKK[3]).

Adskillige medvirkede fra universiteter og museer til at koordinere Middelalder 99. Det var fx lic.theol. fra Institut for Kirkevidenskab på Aarhus Universitet Per Ingesman[4], cand.mag. i historie fra Middelaldercentret Kåre Johannessen[5] mag.art. Jan Kock[6], professorMusikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet John Dagfinn[7], mag.art. fra Institut for Kunsthistorie på Aarhus Universitet Inger-Lise Kolstrup[8], professor i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet Else Roesdahl og cand.mag. Jens Ingvordsen.

Inden projektet regnede man med, at der blev arrangeret omkring 600 arrangementer med afsæt i middelalderåret.[9][10] Allerede inden 1999 blev der udgivet flere bøger om middelalderen i Danmark som optakt til Middelalder 99.

Middelalderåret

redigér

Det endelige projekt inkluderede arkæologi, antropologi, kvindehistorie, kirkehistorie, musik og naturvidenskab.[1]

 
Middelaldercentret ved Nykøbing Falster havde det højeste antal besøgende nogensinde i 1999.

Et stort antal events med relation til middelalderen blev arrangeret over hele landet.[11] Det var det største af sin art i verden, og det fik opmærksomhed i både USA og Tyskland.[1] I alt blev der arrangeret over 1.300 events og udgivet 80 bøger med afsæt i middelalderåret.[9][12] Der blev afholdt 372 foredrag, åbnet 212 udstillinger, 134 ekskursioner, 104 musikarrangementer og spillet 74 teaterforestillinger.[9] Nationalmuseet lavede en specialudstiling kaldet "Den farverige Middelalder" og Moesgård Museum lavede i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek udstillingen "Levende ord og lysende billeder" om bøger og bogkultur i middelalderen.[9]

Opmærksomheden øgede interessen for middelalder betydeligt.[13][14] Frilandsmuseet Middelaldercentret ved Nykøbing Falster, der beskæftiger sig med Danmarks middelalder omkring år 1400, fik det højeste antal besøgende nogensinde: omkring 110.000 gæster.[15] Ligeledes blev Middelalderlandsbyen i Brøndby Kommune etableret i september 1999 under Middelalder 99 som et tilbud til kommunens folkeskoler.[16]

Blandt udgivelserne var en række hæfter til folkeskolen om aspekter i middelalderen.[17] Madhistorikeren Bi Skaarup udgav sin kogebog Middelaldermad. Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter med madopskrifter fra perioden og adskillige historikere udgav bøger om alt fra kirken og kalkmalerier til livet i middelalderen og sygdomme og behandlingsformer.[18] Musikeren Stig Kreutzfeldt udgav sit første soloalbum i over ti år kaldet Aeternus med inspiration fra folkemusik og middelalderlige instrumenter.[19]

I løbet af året udskrev Det Kongelige Bibliotek og Gyldendal en forfatterkonkurrence, hvor alle kunne indsende et manuskript på højest 300 sider til en roman om middelalderen i Danmark og/eller Europa. Manuskriptet blev bedømt af forfatteren Mette Winge, kritikeren Henrik Wivel og historikeren Steffen Heiberg, og der indkom 75 bidrag.[12] Vinderen blev offentliggjort 5. november 1999 og blev Anne Marie Tetevides Mellem himlen og verden. Andenpladsen gik til Anne-Marie Vedsø Olesens Salernos sol og tredjepladsen fik Martin Jensen med bogen Soldaterhoren. Alle tre bøger blev udgivet i april 2000.[20][21]

Modtagelse

redigér

Interessen var langt større end tidligere forsøg på at markedsføre bestemte tidsperioder.[12] Indtil da havde særligt vikingetiden været populær inden for museums- og reenactmentverdenen.[22][23] Historikeren Steffen Heiberg kaldte året for en stor succes i en artikel bragt i Politiken i slutningen af året, og hæftede sig bl.a. ved det store antal bøger, der var blevet udgivet.[12]

I en kronik i Aktuelt skrev lektor Lise Gotfredsen "Middelalderen strakte sig over 700 år, men det ser ud, som om både publikum og museer har hengivet sig til fællesdyrkelse af en ubestemt sen-gotik - sådan omtrent fra Quasimodos tid i Notre Dame." Hun roste dog bl.a. Moesgård Museum, mens adskillige elementer af Nationalmuseets udstilling blev kritiseret.[24]

Else Roesdahl fra Aarhus Universitet skrev i 2002 i en artikel i fagbladet Arkæologisk Forum, at Middelalder 99 havde gjort folk mere bevidste om middelalderen og havde gjort dansk middelalderarkæologi bedre til tværfagligt samarbejde.[25]

Publikationer

redigér
 
Poul Grinder-Hansen der bidrog til Nordens Gyldne Billeder fra Ældre Middelalder fra 1999 samt Nationalmuseets udstilling Den Farverige Middelalder, der også blev udgivet som bog.

Artikler

redigér

Kildehenvisninger

redigér

Litteratur

redigér
  • Lerdam, Henrik (1998). Danske middelaldersforskere: en oversigt (PDF). Museum Tusculanums Forlag. ISBN 87-7289-485--7. Hentet 2014-11-30.

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e Initiativtageren til Middelalder 99 Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine. Aarhus Universitet. Hentet 21/12-2014
  2. ^ 13. oktober 2000. Knippel, Lars Ole; "Jubilæum: Forlagsgeneralen". Jyllands-Posten, JP/Politikens Hus.
  3. ^ Forbrugerprisindeks. Danmarks Statistik. Hentet 26/11-2014
  4. ^ Lerdam (1998) s. 61
  5. ^ Lerdam (1998) s. 70
  6. ^ Lerdam (1998) s. 79
  7. ^ Lerdam (1998) s. 19
  8. ^ Lerdam (1998) s. 80
  9. ^ a b c d 20. december 1999. Knippel, Lars Ole; "Evaluering: Succes for Middelalder 99". Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus.
  10. ^ Succes for Middelalder 99. Jyllands-Posten. Hentet 5/1-2015
  11. ^ Ritzaus Bureau (1999-02-25). Flere end 800 aktiviteter i Middelalderåret. Pressemeddelelse.
  12. ^ a b c d Heiberg, Steffen (1999-12-18). "Middelalderåret: Den oplyste middelalder". Politiken. JP/Politikens Hus. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  13. ^ Vennekilde, Line Vaaben (2006-07-05). "Nej tak til Eccosko og stålbriller". Politiken. JP/Politikens Hus. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  14. ^ Ritzaus Bureau (1998-03-04). Den danske identitet er under forandring. Pressemeddelelse.
  15. ^ Betak, Judith (2000-06-17). "Fra stenkaste-anlæg til historisk teater". Berlingske Tidende. Berlingske Media. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  16. ^ Middelalderlandsbyen Arkiveret 30. december 2014 hos Wayback Machine. Kulturhuset Brønden. Hentet 26/12-2014
  17. ^ Middelalder 99. Dagbladet Information. Hentet 26/12-2014
  18. ^ Mere middelalder 99. Dagbladet Information. Hentet 5/1-2015
  19. ^ Stig Kreutzfeldt Aeternus Arkiveret 5. januar 2015 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 2/1-2014
  20. ^ 12. april 2000. Handesten, Lars; "Hor, mord og kærlighed". Berlingske Tidende, Berlingske Media.
  21. ^ 12. april 2000. Schack, May; "Bøger: Erotik, magt og skæbne". Politiken, JP/Politikens Hus.
  22. ^ "Middelaldercentret (DK)" (engelsk). Exarc. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2012. Hentet 2014-03-30.
  23. ^ Haugaard, Anne (2004-05-10). "Medeltid i samtid" (PDF) (svensk). Linköping Universitet. Hentet 2014-03-31.
  24. ^ 27. december 2000. Gotfredsen, Lise "Middelalderen i gabestokken". Aktuelt.
  25. ^ Middelalderåret 99 og studiet af middelalderarkæologi. Arkæologisk Forum nr. 7, 2002. Hentet 13/1-2015
  26. ^ Den Farverige Middelalder Arkiveret 3. januar 2015 hos Wayback Machine. Nationalmuseet. Hentet 3/1-2014