Miniskørt

Et miniskørt eller miniskirt er en nederdel, der er skåret over knæet, ofte omkring midt på låret, og som normalt ikke er mere end 10 cm under bagdelen.[1] En kjole, der er skåret lige så kort, kaldes en minikjole eller en miniskørt-kjole, mens et mikroskørt er skåret så den kun går til den øverste del af låret.

Kvinde iført et rødt miniskørt.

Korte nederdele har eksisteret i lang tid, men er ikke blevet kaldt "mini" eller er blevet et modefænomen før 1960'erne. Tidligere eksempler på beklædning, der minder om miniskørter, kan findes helt tilbage til omkring 1390-1370 f.v.t. I ebgyndelsen af 1900-tallet blev Josephine Bakers bananskørt fra hendes optrædener i midten af 1920'erne på Folies Bergère senere sammenlignet med miniskørtet. Ekstremt korte skørter blev udbredt i 1900-tallets science fiction, særligt i 1940'erne som bl.a. Earle K. Bergey, der afbillede futuristiske kvinder i "stereotype kombinationer" af miniskørter, BH og støvler i metal.

Kanten på miniskørter var lige over knæet i 1961, og de efterfølgende år krøb denne søm op og skørtet blev kortere. I 1966 var nogle nået helt op på den øverste del af låret. nylonstrømper og hofteholdere var ikke praktiske med miniskørter, og de blev i stedet erstattet med farverige strømpebukser. Miniskørtets popularitet toppede i 1960'erne i "swinging London", og det er fortsat en almindelig påklædning, navnlig blandt unge kvinder og teenagere. Før dette tidspunkt blev korte nederdele hovedsagelig brugt i forbindelse med sport og dans, som bl.a. tennisspillere, cheerleadere og kunstskøjteløbere.

Adskillige designere er blevet krediteret for at have opfundet miniskørtet i 1960'erne, hvoraf de mest berømte er Mary Quant fra London og André Courrèges fra Paris.

ReferencerRediger

  1. ^ (fransk) Sophie George, Le Vêtement de A à Z, ISBN 978-2-9530240-1-2, p.100.

Eksterne henvisningerRediger