Åbn hovedmenuen
Muslingebanker udfor Edinburgh i Skotland

Muslingebanker er rev af tætte bestande af muslinger, der har fæstnet sig på havbunden. Der findes også muslingebanker i ferskvand. I Danmark er der 152 registrerede muslinge-arter, men det er ikke alle der er rev-dannende, da nogle f.eks. graver sig ned i sandbund, ligesom knivmuslinger.

Muslingebanker, etablerer sig hvor der er en stor vandgennemstrømning, som kan bringe ilt, næringsstoffer og fødeemner med sig. Derfor findes de ofte på lavt vand, hvor tidevandet bestemmer miljøet. De kan dog også etablere sig på dybt vand, hvor de dybere havstrømme løber; det ses f.eks. omkring Færøerne.

I Danmark findes der muslingebanker overalt i de danske farvande, inklusiv Færøerne og Grønland. De findes især i Limfjorden og Vadehavet og det er også her, at erhvervsfiskeriet på dem er størst.

Der findes mange muslinge-arter, men i danske farvande er muslingebankerne domineret af blåmuslingen. Omkring Færøerne er det fortrinsvist hestemusling og ved Grønland kammusling, som dominerer.

MiljøbetydningRediger

Muslingebanker har stor betydning for havets flora og fauna på mange niveauer. De renser vandet for miljøfremmede stoffer, forurening, forskellige giftstoffer, radioaktive stoffer, overskud af næringsstoffer, uønskede bakterier og algeblomst. Samtid udgør de et vigtigt fødegrundlag for både fisk, pattedyr (f.eks. marsvin), fugle og mennesker ikke mindst. Muslingebanker har derfor stor biologisk og økonomisk betydning verden over.

Muslingebanker bruges af disse grunde ofte som 'indikator-miljøer', som kan afsløre og vise havets og dets økosystemers sundhedstilstand. [1][2][3][4]

ErhvervRediger

Muslingebanker er stadig af stor økonomisk betydning på verdensplan, idet der foretages 'muslingeskrab' med jævnlige mellemrum med forskellige teknikker, såsom bundtrawl. Muslingeskrab på muslingebanker er de senere år delvist afløst af muslingeopdræt på reb, pæle og lignende. I Danmark foregår erhvervsfiskeri på muslinger primært i Limfjorden, hvor der stadig foretages mange muslingeskrab om efteråret. Der foretages også erhvervsmæssigt muslingeskrab i Isefjorden, ved de østjydske kystområder og i Vadehavet, men det er i mindre omfang end det der foregår i Limfjorden, hvor der i gennemsnit er fisket 64.000 ton muslinger årligt i perioden 2001-2006. [5]

I 2002 blev Dansk Skaldyrcenter (DSC) oprettet i Nykøbing Mors, støttet af bl.a. EU midler til regional udvikling. Dansk Skaldyrcenter er en erhvervsdrivende fond, med det formål at fremme bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr; herunder muslinger. Centret ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra erhverv, kommune, region og forskning og deltager i forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekter.

SikkerhedRediger

Når man indsamler muslinger til konsum, skal man være opmærksom på at indsamle i 'åbne områder', hvor der ikke er risiko for skaldyrsforgiftning. Fødevarestyrelsen orienterer løbende borgere og erhvervsliv om hvilke områder der er åbne og lukkede. [6]

ReferencerRediger

  1. ^ 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Teknisk anvisning for marin overvågning (DMU 12.12.05)
  2. ^ Muslinger afslører global forurening Virtual Galathea 3
  3. ^ Stort Biorev-projekt genskaber muslingebanker i Nørrefjord FiskerForum (20.04.12)
  4. ^ Etablering af biogene rev - vejen til nyt liv i danske fjorde? DTU Aqua
  5. ^ Vandplan 2010-2015 Limfjorden; Miljøministeriet 2011 (s.121-122)
  6. ^ Muslingeovervågning Løbende orientering om åbne og lukkede områder (Fødevarestyrelsen)

Ekstene henvisningerRediger