Mustafa 3.

Mustafa 3. (osmannisk-tyrkisk: مصطفى ثالث Muṣṭafā-yi sālis; født 28. januar 1717, død den 21. januar 1774) var sultan i Det Osmanniske Rige fra 1757 til 1774. Han var søn af sultan Ahmed 3. (1703–30) og dennes ægtefælle Mihrişah Kadın. Han blev efterfulgt af sin bror Abdul Hamid 1 (1774–89).

Mustafa 3.

Mustafa3.jpg

Personlig information
Født 28. januar 1717 Rediger på Wikidata
Konstantinopel, Byzantinske Rige/Det Latinske Kejserrige/Osmanniske Rige/Romerriget Rediger på Wikidata
Død 21. januar 1774 (56 år) Rediger på Wikidata
Konstantinopel, Byzantinske Rige/Det Latinske Kejserrige/Osmanniske Rige/Romerriget Rediger på Wikidata
Gravsted Istanbul Rediger på Wikidata
Far Ahmed 3. Rediger på Wikidata
Mor Amina Mihr-i Shah Rediger på Wikidata
Søskende Abd-ul-Hamid I,
Ümmügülsüm Sultan,
Hatice Sultan Rediger på Wikidata
Ægtefælle Mihrişah Valide Sultan Rediger på Wikidata
Børn Emine Sultana,
Selim 3.,
Zeynep Sultan,
Hatice Sultan,
Şah Sultan Rediger på Wikidata
Familie Osman III (fætter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Hersker Rediger på Wikidata
Signatur
Tughra of Mustafa III.JPG
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

OpvækstRediger

Mustafa blev født i paladset i Edirne den 28. januar 1717[1] som søn af Sultan Ahmed 3. og Mihrişah Kadın.[2] Da faderen blev afsat ved et kup i 1730,[3] blev en af Mustafas fætre indsat som sultan som Mahmud 1. og Mustafa blev sammen med sin far og sine brødre alle holdt indespærret i Topkapi-paladset. Efter Mustafas halv-bror Mehmed døde i 1756 blev Mustafa tronarving.

RegentperiodeRediger

TronbestigelseRediger

Mustafa blev indsat som sultan den 30. oktober 1757 efter hans fætter Osman 3., søn af sultan Mustafa 2., døde.[4]

Mustafas styreRediger

Kort efter at have overtaget tronen viste Mustafa sin interesse for at gennemtvinge lovgivningen i Osmannerriget. Han iværksatte flere tiltage for at sikre udvikling og velstand i Konstantinopel, regulerede møntvæsenet, byggede store kornlagre, udbyggede akvadukter og udbyggede skatteopkrævningen.[5] Han rejste ofte ud fra Konstantinopel for at sikre sig, at hans love blev overholdt.[6]

Alliance med PreussenRediger

Mustafa var en beundrer af Frederik den Store og indgik i 1761 en fredstraktat med Preussen. Mustafa ønsker at modernisere sit rige og sin hær og lod flere af sine officer uddanne i Berlin. I 1763 udvekslede de to lande diplomater for første gang.[7]

Russisk-tyrkiske krig (1768–1774)Rediger

Den osmanniske storvisir Koca Ragıp Pasha, der var storvisir indtil 1763, søgte fredelige relationer med osmannernes naboer. Hans efterfølger Muhsinzade Mehmed Pasha fastholdt denne linje, men Mustafa ønskede krig mod Det Russiske Kejserrige som følge af russernes ekspansive politik i Kaukasus og i områderne omkring Sortehavet samt russernes involvering i Polens anliggender. Storvisiren blev herefter udskiftet i 1768, da Mustafa insisterede på krig ("Jeg vil finde en måde at ydmyge disse vantro").[8]) Sultanen forventede en hurtig sejr over russerne, men osmannerne var dårligt forberedt på en lang krig på trods af, at der under Mustafa var sket en vis modernisering af hæren og flåden, bl.a. med fransk hjælp. Krigen blev en katastrofe for osmannerne. Den russiske hær erobrede Krim, Rumænien og dele af Bulgarien.[9]

DødRediger

 
Mustafa 3.'s grav i Laleli-moskeen

Mustafa døde af et hjerteanfald[10] den 21. januar 1774,[11][12][13] i Topkapipaladset og blev begravet i sit eget mausoleum i Laleli-moskeen i Konstantinopel.[14] Han blev efterfulgt af sin bror Abdul Hamid 1.[15]

ReferencerRediger

  1. ^ Brill, E. J. The Encyclopaedia of Islām: A Dictionary of the Geography, Ethnography and Biography of the Muhammadan Peoples, Volume 3, Part 2. s. 761. 
  2. ^ Faroqhi, Suraiya (November 29, 2005). Subjects of the Sultan: Culture and Daily Life in the Ottoman Empire. I. B. Tauris. s. 326. ISBN 978-1-850-43760-4. 
  3. ^ Keskiner, Philippe Bora (2012). Sultan Ahmed III (r.1703-1730) as a Calligrapher and Patron of Calligraphy. s. 58. 
  4. ^ Biographical Encyclopaedia of Islam, Volume 3. Cosmo Publications. 2006. s. 864. ISBN 978-8-130-70390-9. 
  5. ^ Ágoston & Masters 2009, s. 411.
  6. ^ Sakaoğlu 2015, s. 334.
  7. ^ Hermann, Rainer (June 16, 2014). Where is Turkey Headed?: Culture Battles in Turkey. Blue Dome Press. ISBN 978-1-935-29572-3. 
  8. ^ Lord Kinross Ottoman centuries
  9. ^ Somel, Selcuk Aksin (March 23, 2010). The A to Z of the Ottoman Empire. Scarecrow Press. s. 203. ISBN 978-1-461-73176-4. 
  10. ^ Palmer, Alan (May 19, 2011). The Decline and Fall of the Ottoman Empire. Faber & Faber. ISBN 978-0-571-27908-1. 
  11. ^ Sakaoğlu 2015, s. 346.
  12. ^ Alexander, John T. (November 9, 1989). Catherine the Great: Life and Legend. Oxford University Press. s. 139. ISBN 978-0-199-87430-9. 
  13. ^ The Biographical Dictionary of the Society for the Diffusion of Useful Knowledge Vol. 1 Part II. 1842. s. 523. 
  14. ^ Ayliffe, Rosie (2003). Turkey. Rough Guides. s. 147. ISBN 978-1-843-53071-8. 
  15. ^ Hill, George (September 23, 2010). A History of Cyprus, Volume 4. Cambridge University Press. s. 94 n. 1. ISBN 978-1-108-02065-7. 

Litteratur og kilderRediger

  • Ágoston, Gábor; Masters, Bruce Alan (2009). Encyclopedia of the Ottoman Empire. Infobase Publishing. ISBN 978-1-438-11025-7. 
  • Sakaoğlu, Necdet (2008). Bu mülkün kadın sultanları: Vâlide sultanlar, hâtunlar, hasekiler, kadınefendiler, sultanefendiler. Oğlak Yayıncılık. ISBN 978-9-753-29623-6. 
  • Sakaoğlu, Necdet (2015). Bu Mülkün Sultanları. Alfa Yayıncılık. ISBN 978-6-051-71080-8. 
  • Uluçay, Mustafa Çağatay (2011). Padişahların kadınları ve kızları. Ankara: Ötüken. 


Foregående: Sultaner af det Osmanniske Rige
Sultan (1695-1703)
Efterfølgende:
Osman 3.
Sultan (1757-1774)
Addul Hamid 1.
Sultan (1730-1754)