Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
NTNU eller Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (norsk: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) er et universitet i Trondheim. Universitetet blev etableret i 1996, da seks institutioner inden for forskning og højere uddannelse i Trondheim blev slået sammen. Det har hovedansvar for teknologiske uddannelser i Norge, men har derudover også et bredt udbud af fag inden for naturvidenskab, humaniora og æstetiske fag, samfundsvidenskab og økonomisk-administrative fag. I 2016 havde det omkring 39.000 studerende,[3] hvilket gjorde det til landets største universitet.
Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet | |
---|---|
Hovedbygningen på NTNU | |
Grundlagt | 1760 |
Land |
![]() |
Sted | Trondheim, Ålesund, Gjøvik |
Studerende | 40.181 (2017)[1] |
Budget | 9 mia. NOK[1] |
Adm. direktør/ Rektor | Anne Borg (21. august, 2019– )[2] |
Motto | Kunnskap for en bedre verden |
Websted | www.ntnu.edu |
Fra 2016 er NTNU, Høgskolen i Gjøvik, Høgskolen i Ålesund og Høgskolen i Sør-Trøndelag organiseret som ét universitet under navnet Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. Campusene (universitetsområderne) i Gjøvik og Ålesund hedder henholdsvis NTNU i Gjøvik og NTNU i Ålesund. Efter et overgangsår i 2016, består NTNU fra 1. januar 2017 af otte fakulteter med til sammen 56 institutter, i tillæg til andre enheder, som NTNU Vitenskapsmuseet og NTNU Universitetsbiblioteket.
NTNU havde pr. 2015 professionsuddannelser indenfor ingeniørfag, medicin, psykologi, arkitektur, billedkunst, musik og læreruddannelse. Efter fusionen med højskolerne, er professionsuddannelserne udvidet med blandt andet sygepleje, fysioterapi, civiløkonomstudium, regnskab og revision, grafisk design og shippingledelse.
Gunnar Bovim har været rektor siden 2013. NTNUs styre ansatte ham i oktober 2016 for en ny fireårsperiode.[4]
Nobelprismodtagere Rediger
- 1968 Lars Onsager, Nobelprisen i kemi (uddannet kemiingeniør fra Norges Tekniske Høgskole, NTH, i 1925)
- 1973 Ivar Giaever, Nobelprisen i fysik (uddannet maskiningeniør Norges Tekniske Høgskole, NTH, i 1952)
- 2014 Edvard Moser, Nobelprisen i fysiologi eller medicin (professor i neurovidenskab, NTNU)
- 2014 May-Britt Moser, Nobelprisen i medicin eller fysiologi (professor i neurovidenskab, NTNU)
- 2014 John O'Keefe, Nobelprisen i medicin eller fysiologi[5] (gæsteforsker, NTNU 2015– )
Æresdoktorer Rediger
Siden 1935 har universitetet kunne uddele æresdoktortitler. Først som Norges tekniske høgskole (1935–67), herefter som Universitetet i Trondheim (1968–95) og siden som NTNU.
Referencer Rediger
- ^ a b Norwegian University of Science and Technology. "Facts and figures - NTNU". Ntnu.edu. Hentet 2016-09-10.
- ^ Bovim resigns
- ^ "PPT-presentasjon av NTNU 2016". Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 7. marts 2017.
- ^ Bovim får ny periode som NTNU-rektor (Webside ikke længere tilgængelig). Adresseavisen. Hentet 7/3-2017
- ^ "John O´Keefe blir professor II ved NTNU -Universitetsavisa". Universitetsavisa.no. Arkiveret fra originalen 21. december 2018. Hentet 2016-09-10.
Eksterne henvisninger Rediger
Spire Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |