Naturgas
Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Naturgas består fortrinsvis af metan, men den indeholder også ethan, propan, butan og andre længere kulstofkæder, samt en række andre sporstoffer såsom SOx-forbindelser, NOx-forbindelser og COx-forbindelser. Naturgassens sammensætning og dermed kvalitet varierer meget ved forskellige felter. Generelt er naturgas fra den danske del af Nordsøen karakteriseret ved at have en meget høj kvalitet med omkring 90% methan og meget få SOx- og NOx-forbindelser. Kvaliteten af naturgas måles ved hjælp af det såkaldte Wobbe indeks, der beskriver energitætheden i gassen.
Naturgas er, som kul og olie, et fossilt brændstof. Afbrænding af naturgas udleder mindre CO2 per energimængde end andre typer fossile brændsler, og naturgas betragtes derfor som det mest klimavenlige fossile brændstof.[1]
Stenkul | Fuelolie | Naturgas (Nordsø) |
---|---|---|
kg CO2/GJ | kg CO2/GJ | kg CO2/GJ |
95,00 | 78,00 | 56,78 |
Verdens samlede kendte reserver af naturgas anslås til 172 billioner (1012) kubikmeter, hvoraf over en fjerdedel (47,7 billioner kubikmetre) alene findes i Rusland. Verdens samlede forbrug af naturgas ligger på 3 billioner m3. Det betyder, at der er kendte reserver til omkring 50 års globalt forbrug af naturgas med det nuværende forbrug.[3] Forbruget af naturgas forventes dog at stige til 5 billioner m3 frem mod år 2030 ifølge prognoser fra EIA.[4] Det er svært at gisne om, hvor store de ukendte reserver af naturgas er, men udforskningen er i de senere år blandt andet rykket ud på dybhavet og op i polaregnene, hvor det forventes, at der er store ukendte forekomster.
Naturgas bliver transporteret over lange afstande gennem internationale transmissionssystemer. Langt hovedparten af Europas naturgasforbrug bliver således produceret i det nordlige Rusland og pumpet tusinder af kilometer frem til forbrugerne i Europa.
Naturgassen kan også sejles, hvis den omformes til LNG (Liquid Natural Gas). Det sker ved afkøling til en temperatur på minus 176 °C, hvilket får naturgassen til at optræde i flydende form. Dette gør dog LNG-transport energiineffektiv og dermed dyr, og denne transportform er derfor ikke særligt udbredt.
Naturgas i DanmarkRediger
Der blev opdaget store mængder olie og naturgas i den danske del af Nordsøen i 1966 hhv. 1968. Det var blot et par år, efter at A.P. Møller med Dansk Undergrunds Consortium havde fået koncession til at udforske og udnytte et område i Nordsøen, i 1962/63. Efter mange diskussioner mellem forskellige aktører blev det samlede danske naturgasnet indviet den 1. oktober 1984 af dronning Margrethe.
Der findes også naturgas i den danske undergrund i form af skifergas, som er bundet i skifergasformationer cirka 4.000 meter under jordoverfladen.[5] Den danske stat har givet tilladelse til efterforskning i Nordsjælland og Nordjylland,[6] hvor det skal afklares, om skifergassen kan udvindes på forsvarlig vis og dermed bidrage til den fremtidige danske energiforsyning.
KilderRediger
- ^ "Naturgassen og klimaet". Arkiveret fra originalen 9. november 2009. Hentet 4. marts 2010.
- ^ http://www.ens.dk/sw11654.asp Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine Energistatistik 2006, Energistyrelsen
- ^ https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine The World Factbook, CIA
- ^ Energy Information Administration – EIA – Official Energy Statistics from the U.S. Government
- ^ "Total E&P Denmark B.V. − Nordsøfonden: Skifergas i Danmark". Arkiveret fra originalen 30. august 2013. Hentet 29. august 2013.
- ^ "skiftergas.dk". Arkiveret fra originalen 5. oktober 2013. Hentet 3. oktober 2013.
Se ogsåRediger
Søsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |