Åbn hovedmenuen

Nydansk (sprog)

sprog

Nydansk er den sproghistoriske betegnelse for det danske sprog fra 1500-tallet til nutiden. Det kan opdeles i ældre nydansk (1500-1700) og yngre nydansk (fra 1700-tallet og frem til i dag).[1]

Ældre nydanskRediger

Omkring 1500-tallet havde en række ret voldsomme lydlige og grammatiske ændringer af det danske sprog, der fandt sted i middelalderen, fundet sted. Sproget var dermed ikke længere det gammeldansk, der havde en betydelig større lighed med urnordisk, men lignede langt mere det dansk, vi taler i dag. Med bogtrykkerkunsten begyndte en mere standardiseret dansk retskrivning, og dansk vandt indpas i officielle sammenhænge, hvor man før havde brugt latin eller tysk. Således blev flere tekster fra disse sprog efterhånden oversat til dansk. Dansk afløste desuden latin som kirkesprog efter reformationen i 1536. De veluddannede københavneres sprog, som dominerede i centraladministrationen, blev efterhånden en norm for korrekt dansk - det, der udviklede sig til rigsdansk.[2]

Yngre nydanskRediger

Omkring 1700 var sproget i al væsentlighed samme form som nu, både grammatisk og med hensyn til arten af kerne-ordforrådet.[3] Selvom mange nye ord er kommet ind i sproget og andre er blevet forældede, taler vi altså i dag stadig "yngre nydansk".

Alternative betydningerRediger

Ud over denne sproghistoriske betydning af ordet bruges det også simpelthen som synonymt med nudansk, f.eks. i en sætning som Casuals er et nydansk ord, af engelsk oprindelse, som betegner en tøjstil eller et tilhørsforhold til en sportsklub som supportere.

En tredje betydning af ordet refererer til nydanskere som f.eks. i sætningen Nydanske unge venter med ægteskab.[4]

Se ogsåRediger

KilderRediger