Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Oasis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Oasis)


Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Oasis var et engelsk rockband fra Manchester, dannet i 1991 og opløst i 2009. De eneste to faste medlemmer gennem bandets karriere var forsanger Liam Gallagher og storebror Noel Gallagher på guitar og vokal. Sidstnævnte var gruppens primære komponist og sangskriver. Oasis var et konservativt band, der fik sin inspiration fra 60'ernes og 70'ernes rockmusik, bl.a. Sex Pistols, Neil Young og Slade[1]. Gruppens vigtigste inspirationskilde var dog helt klart The Beatles, som Gallagher-brødrene var besatte af.[2]

Oasis
Oasis Noel and Liam WF.jpg
Brøderne Liam (t.v.) og Noel Gallagher under en koncert i 2005.
Information
Oprindelse Manchester, England, Storbritannien
Genre Rock, Britpop, Psykedelisk rock
Aktive år 1991-2009
Pladeselskab Creation Records, Epic Records, Columbia Records, Sony Records, Big Brother Recordings, Reprise Records
Associeret med Beady Eye, Noel Gallagher's High Flying Birds, Hurricane #1, Gay Dad, Ride
Tidligere medlemmer
Påvirket af The Rolling Stones, The Beatles, The Kinks, The WhoRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
oasisinet.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Debutalbummet Definitely Maybe fra 1994 blev mødt med kritikerros, og satte ny rekord som det hurtigst sælgende engelske debutalbum. Det var dog først ved det efterfølgende album, (What's The Story) Morning Glory? fra 1995, at Oasis for alvor blev verdensstjerner. Albummet blev en massiv international succes, båret frem af de to hitsingler Wonderwall og Don't Look Back In Anger. Oasis blev her til det mest prominente band i den engelske britpop-bølge, i selskab med Suede, Pulp og rivalerne Blur. I forlængelse af den store succes, spillede Oasis en lang række enorme stadion-koncerter, to af dem i Knebworth, for 125.000 publikummer pr. aften, hvilket dengang var den største koncert i Englands historie. Det tredje album Be Here Now fra 1997 var også en stor succes, men kunne dog ikke helt matche de forrige albums enorme popularitet. I 1999 forlod to oprindelige medlemmer Oasis, og albummet Standing On The Shoulder of Giants blev indspillet uden dem. Det betød også et stilskifte for Oasis, som skiftede britpoppen ud med mindre kommerciel psykedelisk rock. Med en række nye medlemmer forsøgte Oasis at fortsætte succesen op gennem 00'erne, men kunne ikke helt leve op til tidligere bedrifter . Bandet fortsatte dog med at spille store stadion-koncerter verden rundt, og samtlige albums gik nr. 1 i England.

Gennem hele bandets levetid var Oasis plaget af en hård konflikt mellem de to Gallagher-brødre, som havde et kompliceret had/kærlighedsforhold. Dette var ofte forsidestof i den engelske sladderpresse. Konflikten eskalerede i 2009, da brødrene kom i slagsmål. Noel Gallagher forlod efterfølgende Oasis, hvilket var lig med gruppens opløsning. De resterende medlemmer fortsatte dog under navnet Beady Eye, som udgav to albums og gik i opløsning i 2013. Liam og Noel Gallagher har begge udgivet soloalbums, der ligesom Oasis har fået kritisk og kommerciel succes.

Oasis er ét af nyere tids mest populære rockbands, der anslås at have solgt over 70 millioner plader[3] verden over, og har vundet adskillige priser for deres musik, bl.a. 17 NME Awards, ni Q Awards, fire MTV Europe Music Awards og seks Brit Awards.

HistorieRediger

1991-1993: De tidlige årRediger

Den tidligste udgave af Oasis var et kortlivet band ved navn The Rain, der blev dannet i 1991 i Manchester af vennerne Tony McCarrolltrommer, Paul "Bonehead" Arthurs på guitar, Paul "Guigsy" McGuigan på bas og forsanger Chris Hutton. Det øvrige band blev hurtigt utilfredse med Huttons præstation, og Arthurs inviterede Liam Gallagher ind som forsanger i stedet. Bandet skiftede navn til Oasis ved samme lejlighed.[4] Bandet spillede sin første koncert den 18. august 1991 på The Boardwalk i Manchester. Koncerten blev overværet af Noel Gallagher, som ikke var imponeret over sin lillebrors nye band. Noel havde tidligere arbejdet som roadie for Inspiral Carpets, og havde i årevis skrevet sine egne sange, og han manglede et band, der kunne spille dem. Efter at have spillet nogle af hans sange for Oasis, blev han bandets nye medlem, på betingelse af, at han blev bandets eneste sangskriver og komponist, og at Oasis ville gå efter at blive superstjerner. Med Noel som bandleder, krævede han, at Oasis fik et råt og simpelt udtryk: Arthurs måtte kun spille barré-akkorder, McGuigan måtte kun spille grundtonen i hver akkord på sin bas, og McCarroll skulle spille simple rytmer på sit trommesæt.[4] Efter at have indspillet demoen Live Demonstration, og spillet en række koncerter, fik Oasis muligheden for at spille en koncert, hvor medejeren af Creation Records, Alan McGee, var blandt publikum. Han blev imponeret, og nogle måneder senere skrev Oasis kontrakt med Creation Records, der lavede et samarbejde med Sony Records.[5]

1994-1996: Gennembrud og tidlig berømmelseRediger

Oasis udgav sin første single, Supersonic, den 11. april 1994, og fortsatte med at spille koncerter. I samarbejde med produceren Dave Batchelor begyndte Oasis at indspille deres debutalbum, men indspilningerne blev ramt af problemer, da bandet ikke var tilfredse med Batchelors produktion.[4] Indspilningen blev derefter flyttet til et studie i Cornwall, hvor produktionen blev varetaget af Mark Coyle og Noel Gallagher. Gallagher indspillede lag på lag af guitar oven i hinanden, for at lave en massiv rocklyd, men bandet var stadig ikke tilfredse med resultatet. Creation Records havde ikke budgettet til at indspille albummet om, så pladeselskabet tog kontakt til lydingeniør og producer Owen Morris, som mixede albummet om, og brugte en lang række sofistikerede teknikker for at give albummet en ny lyd.[4] Resultatet blev albummet Definitely Maybe, der blev udgivet den 29. august 1994.[6] Creation Records var i store økonomiske vanskeligheder, og havde kun få ressourcer til at promovere albummet. Ikke desto mindre blev Definitely Maybe en succes fra dag 1, da den solgte 86.000 eksemplarer den første uge, og slog rekord som det hurtigst sælgende engelske debutalbum.[4] Albummet blev meget positivt modtaget af kritikerne, der betragtede hele albummet som en tilbagevisning af grunge-bølgens depressive musik.[7] Singlen Live Forever er også blevet beskrevet af Noel Gallagher som et slags modsvar til Nirvanas sang I Hate Myself And I Want To Die,[8] og de humoristiske og fandenivoldske singler Shakermaker og Cigarettes & Alcohol bød på en mindre trist og mere livsglad stil. Oasis fik her sit gennembrud. Bandets medlemmer, der alle kom fra den fattige arbejderklasse i Manchester, blev rige og berømte.[1] Definitely Maybe havde i alt fire singler, og i December 1994 udgav Oasis den ekstra single Whatever.

Berømmelsen havde sin pris, for de konstante turnéer begyndte at presse Oasis. I September 1994 sang Liam Gallagher falsk til en koncert i Los Angeles, og svinede både publikum og Noel til. Dette var hverken første eller sidste gang, de to Gallagher-brødre kom i en konflikt, der truede bandets eksistens. Noel forlod kortvarigt Oasis, men blev hurtigt medlem igen, så Oasis kunne påbegynde indspilningen af det næste album. Ved udgivelsen af albummets første single, Some Might Say i 1995, blev trommeslager Tony McCarroll fyret og erstattet med Alan White,[9] som Noel fik anbefalet af vennen og mentoren Paul Weller. Some Might Say blev Oasis' første single der gik nr. 1, og gruppen begyndte at indspille deres næste album i maj samme år. Det var på dette tidspunkt, medierne begyndte at skrive om Oasis' rivalisering med britpop-gruppen Blur. Den 14. august 1995 udsendte Oasis singlen Roll With It, samme dag som Blur, der udsendte singlen Country House. Det blev Blur som solgte mest.[4] Medierne døbte rivaliseringen The Battle of Britpop (kampen om britpop), og betød, at begge bands fik øget mediedækning. Rivaliseringen kulminerede i, at Noel Gallagher udtalte, at han ønskede at Alex James og Damon Albarn fra Blur døde af AIDS, hvilket var med til at skade Oasis' image betydeligt.[10] Noel Gallagher undskyldte senere i et formelt brev sendt til flere tidssskrifter.[4] Problemerne for Oasis endte ikke der, for deres næste album (What's The Story), Morning Glory?, der blev udgivet den 2. oktober 1995, fik kun lunkne anmeldelser i musikpressen. Det ændrede dog ikke på, at albummet blev en gigantisk salgssucces, der er ét af verdens bedst sælgende albums overhovedet.[11] Det var især singlerne Wonderwall og Don't Look Back In Anger (sidstnævnte sunget af Noel Gallagher), der formede albummets succes.

Efter udgivelsen af albummet og den brølende succes, spillede Oasis en række gigantiske udsolgte koncert, bl.a. i Earl's Court og i Knebworth. Til de sidstnævnte koncert blev der spillet for 125.000 mennesker to aftener i træk, og 2,5 millioner forsøgte at købe billet.[4] Oasis var her på toppen af deres berømmelse, men der var stadig konflikter mellem Gallagher-brødrene, og denne gang var det Liam som kortvarigt forlod gruppen, for så at vende tilbage kort tid efter.[4] I slutningen af 1996 begyndte Oasis indspilningen af deres 3. album, Be Here Now.[12]

1997-2000: Fortsat succes og nedgangRediger

Efter den enorme succes med de to forrige albums, var forventningerne til det næste Oasis-album skyhøje. Indspilningerne begyndte i Abbey Road-studiet i London, men da bandet blev forfulgt af paparazzi-fotografer, flyttede man indspilningerne til et studie i det mere afsides beliggende Surrey. Arbejdet med det nye album var kaotisk, da hele bandet var stærkt afhængige af narkotika. Producer Owen Morris har siden fortalt om den kaotiske stemning, og det enorme narkoforbrug, som han og Oasis havde: "Den eneste grund til, at nogen var der, var for pengenes skyld. Noel mente at Liam var en elendig sanger. Liam hadede Noels sange. Sådan fortsatte vi. Enorme mængder narko. Dårlige skænderier. Dårlig stemning. Lorte-optagelser"[13].

Be Here Now blev udgivet 21. august 1997, fik flotte anmeldelser og slog rekorden som det hurtigst sælgende engelske album[14]. Albummet havde meget lange sange, og de havde ofte en massiv, larmende lyd, bl.a. den næsten ti minutter lange All Around The World, der har lag på lag af guitarer, og bruger et helt symfoniorkester. I slutningen af 1997 havde Be Here Now solgt otte millioner eksemplarer, men to år senere var albummet det meste solgte til genbrugsbutikker[15]. Albummet er blevet set som slutningen på Britpop-bølgen, og det blev det sidste Oasis-album, som blev indspillet af bandets oprindelige line up. Efter albummets tourné var forbi - som sædvanlig med skænderier og slagsmål mellem Gallagher-brødrene - holdt Oasis lav profil[9], men udsendte dog B-side-opsamlingen The Masterplan i 1998.

De to oprindelige medlemmer Paul "Bonehead" Arthurs og Paul "Guigsy" McGuigan forlod Oasis i 1999, angiveligt for at bruge mere tid med deres familier[9]. Det betød, at Noel Gallagher indspillede stort set alle instrumenter på det næste album, Standing On The Shoulder of Giants. Trommerne blev dog stadig spillet af Alan White. Albummet markerede et stilskifte for Oasis, da britpop blev skiftet ud med mere eksperimentende psykedelisk rock. Albummet er desuden det første, hvor ikke alle sange er skrevet af Noel Gallagher, da sangen Little James er skrevet af Liam. Noel Gallagher har fortalt, at han skiftede mange instrumenter og forstærkere ud, og eksperimenterede i studiet[16]. Standing On The Shoulder of Giants blev udgivet den 28. februar 2000, og blev fulgt op af singlerne Go Let It Out og Who Feels Love? Albummet fik blandede anmeldelser. Kort tid efter albummets færdiggørelse, fik Oasis to nye medlemmer, da Andy Bell blev bassist, og Gem Archer blev guitarist. Bell var tidligere guitarist og sanger i rockgrupperne Ride og Hurricane #1. Archer var tidligere forsanger og guitarist i Heavy Stereo.½

2000-2009: Nye medlemmer, comeback og opløsningRediger

I 2006 går der rygter om, at bandet ønsker at udgive endnu en ep. Eftersigende skulle denne indeholde en ny Liam-komposition, "The Boy With the Blues". Men dette bliver tilsyneladende droppet. I november kommer bandet i stedet på gaden med en EP, opsamlingen, Stop the Clocks og en dokumentarfilm, Lord Don't Slow Me Down. Opsamlingen, som sætter punktum for bandets lange turné, som de har været på i ca. et år, er også deres sidste album for pladeselskabet Sony. Bandet var egentlig ikke interesseret i en udgivelse af opsamlingspladen, men da kontakten med Sony udløber, bliver bandet nødsaget til udgivelse af denne plade, som derfor sker mod deres ønsker. I samme måned tager Noel og guitaristen Gem, med support fra Terence Kirkbride, på en kort akustisk turné. Dette sker i forbindelse med udgivelsen af Stop the Clocks. De spiller en række koncerter i England, USA, Japan, Canada, Frankrig og fire koncerter i Australien i december. Det er også i denne måned, Noel siger til Hot Press magazine: "Der kommer sikkert en EP i anden halvdel af 2007, og et nyt studiealbum i 2008, som vi ikke kan udsætte fordi vi ikke er begyndt på det endnu. Vi har dog skrevet nogle ret fremragende sange, så det bliver sikkert sjovt."

En måned senere møder Noel Gallagher (og radioværten Jo Whiley) op for at give en lille koncert i dagligstuen hos Ben Hayes fra Stockport; den heldige vinder af en konkurrence som er blevet holdt af BCC 1. Koncerten er den del af turnéen med navnet Live Lounge Tour, som almindeligvis plejede at være en koncertturné med blot ét band, men nu i stedet med koncerter rundt omkring på utraditionelle steder. I koncerterne deltager, udover Noel, Lily Allen, The Kooks, The Ordinary Boys og Lostprophets. Dette sker fra 27. november til 1. december, Noel Gallagher spiller den sidste dag, 1. december. Sætlisten indkluderede "Half The World Away" og "The Importance of Being Idle".

I januar 2007 fortæller Noel Gallagher i et interview med musikmagasinet NME, at bandet har planer om at gå i studiet igen, for at indspille deres syvende album, som i øvrigt omtales som værende ret ambitiøse. Han siger, at han kunne tænke sig at rykke i en mere "orkestral" retning med dette album: "Det har vi ikke gjort siden Be Here Now. Jeg kunne godt tænke mig noget i retning af et 100-mands orkester, og kor og alt det der... Jeg kunne godt tænke mig at lave et fuldstændig fucking kolossalt album. Du ved, bogstaveligt talt to orkestre og sådan noget."

Der siges, at det vil ske i efteråret 2007, og at en udgivelse vil være aktuel i slutningen af 2007 eller i begyndelsen 2008. Han røbede også følgende tre sangtitler: "Boy With the Blues", "I Wanna Live In a Dream In a Record Machine" og "Stop the Clocks". Sidstnævnte lægger også titel til Oasis' opsamlingsplade fra 2006. Nogle måneder senere – ifølge BBC – gav Noel udtryk for at bandet på ny er på vej i studiet. Han fortæller, at de har reserveret tid i studiet fra d. 3. juli, og siger: Sangene er skrevet ... men hold I vejret, for det sidste album tog tre et halvt år og tre forsøg. Det ville være fantastisk, hvis den var færdig sidst på året, og vi så kunne komme ud på landevejen næste sommer, men det er vanvittig ønsketænkning.

En måned senere – d. 14 februar, 2007 – modtager bandet en Brit Award for deres "outstanding contribution to music". Prisen skulle eftersigende overrækkes af skuespilleren Johnny Depp, en ven af Noel, og bandet spiller ved samme begivenhed, men dette viser sig dog ikke at holde stik. Ved lejligheden spiller bandet en række sange, såsom "Cigarettes & Alcohol", "The Meaning of Soul", "Morning Glory" "Don't Look Back in Anger" og "Rock 'n' Roll Star". Efter begiveheden kritiserer Noel forsanger Liams attitude under forestillingen, da denne ifølge Noel ikke sang rent.

I foråret 2007 fortælles det fra diverse medier, at bandet ønsker at medvirke på en hyldestplade til The Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, som dette år har jubilæum. Ideén med pladen er at genindspille den ved hjælp af at forskellige kunstnere, deriblandt Oasis. Omtrent på samme tidspunkt meldes det fra BBC, at bandet vil foretage en fortolkning af nummeret George Harrison-kompositionen, "Within You, Without You". Også i samme forår skulle Noel Gallagher eftersigende fortælle til avisen The Telegraph, at bandet sikkert ville spille til Live Earth-koncerterne, som fandt sted rundt omkring på kloden den 7. juli 2007, for at promovere bevidsthed om global opvarmning. På vanlig vis skulle han havde bemærket: "Jeg opfatter mig selv som topmålet af cool; det ville være forkert, hvis jeg ikke dukkede op, ville det ikke?" Dette viste sig dog noget tid senere ikke at holde stik.

I april 2007 giver Noel Gallagher ifølge NME udtryk for ønsket om et soloalbum. Her siger han bl.a. at han har opbygget en "pulje af sange" på 4-5 stykker. Materialet skrives mellem turnéerne samt arbejdet med det kommende Oasis-album.

Den 28. august 2009 forlod Noel Gallagher bandet efter et slagsmål backstage med bror Liam inden deres koncert i Paris.[17]

Liam Gallagher har med de tilstedeværende medlemmer fra Oasis dannet bandet Beady Eye i 2009 og indspiller fra slutningen af 2009 og i 2010 numre til et kommende album.

Koncerter i DanmarkRediger

I 1995 spiller bandet første gang i Danmark, det sker på dette års Roskilde festival, som en del af deres promovation af albummet (What's the Story) Morning Glory?. To år senere er tilbage i Danmark, hvor de spiller i Forum, København, og i 2000 spiller de på årets Skanderborg festival. De promoverer deres fjerde udspil, Standing on the Shoulders of Giants. Egentlig var planen at spille på Roskilde Festival endnu engang, men pga. dette års ulykke, trak bandet sig ud i respekt for de omkomne. Koncerten på Skanderborg Festival bliver modtaget dårligt af både pressen og publikum, og Liam får sågar smidt en flaske efter sig. I 2005 spiller bandet så deres seneste koncert i Danmark. Det sker i Valby hallen, efter at den oprindelige koncertdato er blevet udsat pga. den store efterspørgsel på billetter – koncerten udsælges på ca. et kvarter! – derfor er ikke blot datoen, men også stedet blevet rykket; fra Store Vega til Valby hallen. Koncerten bliver modtaget forholdsvis positivt, skønt den ringe lyd i starten af forestillingen.

2008, Oasis spiller i Falconer Salen i København,foran ca. 3000 mennesker. Koncerten bliver modtaget med blandede anmeldelser, dog alle over middel. Den 24. januar 2009 spiller de i Forum København. Samme år spillede Oasis deres sidste danske koncert på Roskilde Festival.

DiskografiRediger

Bandmedlemmer gennem åreneRediger

1992-1994Rediger

  • Liam Gallagher – Forsanger
  • Noel Gallagher – Leadguitar/forsanger/kor
  • Paul "Bonehead" Arthurs – Rytmeguitar
  • Paul "Guigsy" McGuigan – Bas
  • Tony McCaroll – Trommer

1995-1998Rediger

  • Liam Gallagher – Forsanger/tamburin
  • Noel Gallagher – Leadguitar/forsanger/kor
  • Paul "Bonehead" Arthurs – Rytmeguitar
  • Paul "Guigsy" McGuigan – Bas
  • Alan White – Trommer

1999-2004Rediger

  • Liam Gallagher – Forsanger
  • Noel Gallagher – Leadguitar/forsanger/kor
  • Gem Archer – Rytmeguitar/kor/keyboards
  • Andy Bell – Bas
  • Alan White – Trommer

2005-2009Rediger

  • Liam Gallagher – Forsanger
  • Noel Gallagher – Leadguitar/forsanger/kor
  • Gem Archer – Rytmeguitar/kor/keyboards
  • Andy Bell – Bas
  • Zak Starkey – Trommer
  • Chris Sharrock – Trommer

FodnoterRediger

  1. ^ a b Per Reinholdt Nielsen (2011). Rebel og remix - rockens historie. Systime.
  2. ^ The Beatles' musical footprints bbc.co.uk
  3. ^ Some might say Oasis are still world beaters after Slane gig belfasttelegraph.co.uk
  4. ^ a b c d e f g h i Harris, John. Britpop!: Cool Britannia and the Spectacular Demise of English Rock. Da Capo Press, 2004. ISBN 0-306-81367-X
  5. ^ "Oasis." Encyclopedia of Popular Music, 4th ed. Ed. Colin Larkin. Oxford Music Online. Oxford University Press.
  6. ^ DEFINITELY MAYBE web.archive.org
  7. ^ The Top 200 Tracks of the 1990s: 50-21 pitchfork.com
  8. ^ Definitely Maybe [DVD]. Epic, 2004
  9. ^ a b c Oasis allmusic.com
  10. ^ "Noel Gallagher in Blur Aids outburst". Melody Maker. 23 September 1995.
  11. ^ Queen head all-time sales chart bbc.co.uk
  12. ^ Be Here Now web.archive.org
  13. ^ Q Magazine: Be Here Now - Was It Really So Bad? https://web.archive.org/web/20070529130405/http://news.q4music.com/2007/04/classic_clip_oasis.html
  14. ^ https://www.officialcharts.com/chart-news/oasis-classic-be-here-now-claims-number-1-on-the-official-vinyl-albums-chart__16740/
  15. ^ Cavanagh, David. The Creation Records Story: My Magpie Eyes Are Hungry for the Prize. London: Virgin Books, 2000. ISBN 0-7535-0645-9
  16. ^ http://www.clarkamplification.com/gtronemagazine.html
  17. ^ Noel Gallagher forlader Oasis – Nyhed – GAFFA.dk

Eksterne henvisningerRediger