Oddesundbroen

bro over Limfjorden
Oddesundbroen set fra Thyholm, fra nordvest.

Oddesundbroen er den vestligste af Limfjordens vej- og jernbanebroer og en del af primærrute 11. Broen forbinder Oddesund Syd i Humlum Sogn, Struer Kommune, med Oddesund Nord i Odby SognThyholm (der efter kommunalreformen i 2007 ligeledes ligger i Struer Kommune) over farvandet Oddesund.

Broen er en buebro med broklap. Den er 472 m lang og 15 m bred. Broens retning er øst-vest, og broklappen ligger vest for buerne. Den er bemandet døgnet rundt, så klappen kan åbnes for gennemsejlende skibe. Dog er det skibene, der må vige for tog, ambulancer m.m.

HistorieRediger

Oddesundbroen blev bygget i perioden 19341938. På det tidspunkt havde en fast forbindelse over Oddesund været diskuteret siden slutningen af 1800-tallet; men i 1932 vedtog rigsdagen byggeriet og broen blev åbnet 15. maj 1938 af Kong Christian 10., der kørte over broen i salonvogn. Der var stor folkefest med høj solskin og 40.000 deltagere.

På grund af broens strategiske beliggenhed opførte tyskerne under 2. verdenskrig bunkere ved broen. Én af disse er i dag bunkermuseum.

Eksterne henvisninger/kilderRediger

Koordinater: 56°34′40.7″N 8°33′33.1″Ø / 56.577972°N 8.559194°Ø / 56.577972; 8.559194