Oliver Kahn

tysk fodboldspiller

Oliver Rolf Kahn (født 15. juni 1969 i Karlsruhe) er en tysk fodboldmålmand der stoppede som aktiv efter 2007/2008 sæsonen. Han spillede på landsholdet fra 1995 til 2006, hvor han nåede 86 landskampe.

Oliver Kahn
Personlig information
Fulde navn Oliver Rolf Kahn
Født 15. juni 1969 (55 år)
Karlsruhe, Vesttyskland
Højde 188 cm
Position Målmand
Ungdom
Jeju United FC
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1987-1994 Karlsruher SC 128 (0)
1994-2008 Bayern München 403 (0)
Landshold
1994-2006 Tyskland 86 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. Juni 2008.

† Kampe (mål).

Han skiftede klub i 1994 fra Karlsruher SC til Bayern München hvor han sluttede sin karriere. Han debuterede på landsholdet i 1995 og har spillet under EM 2000, VM 2002 og EM 2004. Han var særdeles god under VM i fodbold 2002 i Sydkorea og Japan, hvor han også blev kåret til turneringens spiller. Kahns stærke præstationer var med til at Tyskland nåede finalen.

Siden Jürgen Klinsmann blev landsholdets "teamchef" i 2004 blev der skiftet målmand fra kamp til kamp og i april 2006 besluttede Klinsmann sig for at udnævne Jens Lehmann som nr.1 under VM i fodbold 2006. Oliver Kahn var meget skuffet og overrasket, men tog alligevel med til slutrunden som reservemålmand, hvor han da også fik spillet en enkelt kamp, nemlig bronze-kampen mod Portugal (Tyskland vandt 3-1). Dette blev hans sidste kamp for det tyske mandskab, da han meddelte, at han stoppede karrieren på landsholdet.

Tre gange; 1999, 2001 og 2002 er han blevet kåret til Verdens bedste målmand.

Oliver Kahn spillede afskedskamp den 2. september 2008. En showkamp mellem Bayern München og det tyske landshold som endte 1:1 Kahn arbejder efterfølgende som kommentator for ZDF.

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne biografi om en tysk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.