Oluf Høst
Oluf Kristian Alexander Høst (18. marts 1884 i Svaneke – 14. maj 1966 i Gudhjem) var en dansk maler.
| Oluf Høst | |
|---|---|
| Født | 18. marts 1884  Svaneke, Danmark |
| Død | 14. maj 1966 (82 år) Gudhjem, Danmark |
| Ægtefælle | Hedvig Wiedemann Høst (fra 1913) |
| Barn | Ole Høst |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af | Gustav Vermehren, Johan Rohde, Harald Giersing |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Elever | Sven Havsteen-Mikkelsen |
| Udstilling | https://ohmus.dk/ |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (1957), Eckersberg Medaillen (1933), Thorvaldsen Medaillen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Oluf Høst uddannede sig i årene 1906-1915 på forskellige kunstskoler i København, som Kunstakademiet og maleren Harald Giersings skole. Gennem ham, en kendt avantgardistisk kunstner, udvidede han sit kendskab til europæisk kunst, ikke mindst til ekspressionismen, der var en grundlinie på skolen.
For Høst var det Cézanne, der fik størst betydning. Den franske maler blev hans absolutte kunstideal, selv om Høst understregede den store forskel i deres værker: Høsts forklarede, at den skyldtes de store klimatiske forskelle, og at han følte sig dybt forankret i en nordisk tradition.
Høsts billeder er kaldt lyrisk realisme og mørkemalerier.
Oluf Høst giftede sig den 5. april 1913 med studiekammeraten Hedvig Wiedemann Høst. De fik to sønner, Ole og Niels.
I 1929 flyttede Høst tilbage til Bornholm og fik endelig mulighed for at male de motiver, der begejstrede ham, og som han livet igennem holdt fast i. Udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande og ikke mindst Bognemark blev tilbagevendende motiver. Bognemark lå på toppen af klippepartiet over hjemmet på Norresân. Det var allerede hans hovedmotiv i slutningen af 1920'erne. I 1935 købte Høst ejendommen for næsen af malerkollegaen og konkurrenten Niels Lergaard og indrettede sit andet atelier her.
Familien Høst skabte et hjem, der tiltrak mange intellektuelle, heriblandt Otto Gelsted, der var en flittig gæst. I 1943 døde hans ældste søn Ole, kammerat med Ole Wivel og Knud W. Jensen, ved den lille by Barwenkowo ved Østfronten i Rusland. I mange år malede Høst en række billeder fra Bognemark – hans atelier i avlsbruget – i retning mod Barwenkowo.
Høst blev allerede i 1930'erne et navn i dansk kunst og modtog flere æresbevisninger. Blandt andet Eckersberg Medaljen i 1933. Det er den højeste udmærkelse en dansk maler kan få. Han var medlem af Den Frie Udstilling fra 1926, men der kunne gå år, hvor han ikke udstillede, fordi han havde så svært ved at slippe sine billeder. Ofte medbragte han pensler og farver på selve udstillingen for at rette på billederne. Det bød han også private billedejere: han mødte op hos dem for at ændre på eller for at generhverve et billede til "færdiggørelse", som han kaldte det. Han havde ofte mange lærreder på bedding – op til 50 – der kunne være under overvejelse og stadig revision. Hans mange bornholmske venner modtog malerier fra Høst på mærkedage: Amtmanden, Svaneke by, overlæger, bønder og forpagtere.
Livet igennem skrev Høst mere end 1500 logbøger. De viser tydeligt den bidende skarphed, selvironi og underfundighed, som maleren havde til sig selv og sine omgivelser. Han skrev også hyppigt notater – om kunst – i bøgerne i sin omfattende samling. Han havde mange af Henning Ipsens bøger, som han noterede alverden i om kunst og liv. Henning Ipsen fik mange breve fra Høst med skitser og farvetegninger. Henning Ipsen skriver om deres venskab i Tommelfingre (1972). Høsts tegning blev fx brugt på omslaget af Ipsens Skrænten ved havet (1959).
Høst blev Ridder af Dannebrog 1948, Ridder af 1. grad 1954 og Kommandør 1961.
Senere formidling af Høsts kunst
redigérI 1996 stiftede journalist Rasmus Nielsen Oluf Høst Museet i Gudhjem med støtte af Høsts familie, kulturjournalist Hansaage Bøggild og Knud W. Jensen.
Forfatteren Sten Kaalø har skrevet skuespillet Høsts juleaften, der blev uropført i 2011 på Svanekegården med Preben Harris som Høst.[kilde mangler]
-
Oluf Høsts fødehjem, Oluf Høstgade 2 i Svaneke
Se også
redigér- Oluf Høst - en maler og hans miljø - portrætfilm fra 1966
Litteratur
redigér- Otto Gelsted: Oluf Høst - Vor Tids Kunst 14, Forlaget Rasmus Naver, København, 1934.
- Henning S. Møller (red.): Oluf Høst - Fra Orion til Gudhjem, Hans Reitzels Forlag, København, 1967.
- Hansaage Bøggild: Oluf Høsts liv i årstal - 1884-1966, Oluf Høst Museet, 2002. ISBN 87-988937-1-8
- Jens Henrik Sandberg: Himmel og Jord - Emil Nolde, Oluf Høst og det nordiske, Oluf Høst Museet, udstillingskatalog, 2004. ISBN 87-988937-9-3
- Jens Henrik Sandberg: Længslens landskab - Bornholmermaleren Oluf Høst (1884-1966), LAMBERTH, 2004. ISBN 978-87-7868-274-1
- Jens Henrik Sandberg: Høst på Frederiksberg - Oluf Høsts Ungdomsår, Oluf Høst Biblioteket, 2008. ISBN 978-87-988937-5-2
- Jens Henrik Sandberg: Det nære og det universelle - Oluf Høst i privateje, Oluf Høst Biblioteket, 2009. ISBN 978-87-988937-0-7
- Jens Henrik Sandberg, Oluf Høst - jeg blev væk i mig selv - en biografi, Gyldendal, 2012. ISBN 978-87-02-06227-4.
Eksterne henvisninger
redigér- Oluf Høst Museet : Intro
- Oluf Høst i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)
- Oluf Høst på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Oluf Høst på gravsted.dk