Olympique Lyon (kvinder)

kvindernes sektion af fransk fodboldklub baseret i Lyon

Olympique Lyonnais Féminin ofte kaldt Olympique Lyon, Lyon eller bare OL) er en fransk fodboldklub for kvinder, baseret i Lyon. Det er den mest succesrige klub i Division 1 Féminines historie med fjorten ligatitler. Klubben har været kvindeafdelingen af Olympique Lyon siden 2004 og spiller til daglig i Division 1 Féminine samt UEFA Women's Champions League. Holdet anses for at være blandt de absolutte største, mest prestigefyldte og suverænt bedste kvindefodboldklubber i verden.[1]

Olympique Lyon Féminin
Klubdetaljer
Fulde navn Olympique lyonnais Féminin
Kaldenavn(e) OL Ladies, Les Fenottes, Les Lyonnaises
Grundlagt 1970 som FC Lyon
2004 som Olympique Lyonnais
Hjemmebane Groupama OL Training Center de Décines
Lyon, Frankrig
Kapacitet 1524 tilskuere
Formand Jown Textor
Cheftræner Sonia Bompastor
Liga 2023-24 D1 Féminine
Liga 2022-23 D1 Féminine (1. plads)
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane

Klubben blev dannet som kvindeafdelingen til FC Lyon i 1970. I 2004 blev holdet så en del af storklubben Olympique Lyonnais. Siden de kom til Lyon, har kvindernes afdeling vundet den bedste franske kvindelige fodboldrække Division 1 Féminine hele fjorten gange og Coupe de France féminine ni gange. Lyon nåede for første gang semifinalerne i 2007-08-udgaven af UEFA Women's Cup og kvalificerede sig 2009-20-sæsonen til finalen i turneringen der gik under det nye navn UEFA Women's Champions League, hvor de dog tabte til den tyske storklub Turbine Potsdam 7-6 efter straffeparksafgørelse.[2][3] I den efterfølgende sæson vandt klubben så for første gang Champions League og besejrede der selvsamme Turbine Potsdam 2-0 i CL-finalen. Det forsvarede ligeledes deres deres titel i 2012 og hvor de besejrede den anden tyske storklub 1. FFC Frankfurt i finalen.

I årene 2016 til 2020 vandt holdet fem gange i træk Champions League-trofæet, hvilket svarer til herreholdet Real Madrids rekord. Målmanden Sarah Bouhaddi, angriberen Eugénie Le Sommer og forsvarsspilleren Wendie Renard er de mest vindende, med i alt otte Champions League-titler, hvilket er mere end Cristiano Ronaldo som er den mest vindende CL-vinder med 5 titler.[4]

Lyons ubestridte største rival er hovedstadsklubben Paris Saint-Germain Féminines, hvor hver kamp de spiller betegnes som "Classique féminin". Paris-klubben er også holdets største konkurrent i den hjemlige liga, da de er endt på andenpladsen i Division 1 Féminine syv gange, i de selvsamme sæsoner som Lyon vandt ligaen. De har desuden vundet fem Coupe de France-finaler mod Paris. I 2017 nåede begge hold UEFA Women's Champions League 2016-17-finalen, hvor Lyon slog Paris efter straffesparkskonkurrence og vandt sin fjerde titel.[5] I Division 1 Féminine 2020-21-sæsonen vandt PSG ligaen for første gang, efter Lyons 14 år lange mesterskabshistorik.

Hæder redigér

 
Lyon fejrer UEFA Women's Champions League 2018-19-titlen.
 
Stjernen Wendie Renard, er den spiller der har været i klubben i længst tid.
 
Holdets største stjerne, norske Ada Hegerberg.

Spillere redigér

Aktuel trup redigér

Oversigten er opdateret til og med 31. juli.[6]
Nr. Land Position Spiller
1   MM Christiane Endler
3   FO Wendie Renard (anfører)
4   FO Selma Bacha
5   FO Perle Morroni
7   MI Amel Majri
8   MI Sara Däbritz
9   AN Eugénie Le Sommer
10   MI Dzsenifer Marozsán
11   MI Damaris Egurrola
12   FO Ellie Carpenter
14   AN Ada Hegerberg
15   FO Assimina Maoulida
Nr. Land Position Spiller
17   MI Daniëlle van de Donk
18   FO Alice Sombath
19   MI Kysha Sylla
20   AN Delphine Cascarino
21   FO Vanessa Gilles
25   AN Inès Benyahia
26   MI Lindsey Horan
27   AN Vicki Bècho
28   AN Melvine Malard
29   FO Griedge Mbock Bathy
  MM Laura Benkarth
  MI Melchie Dumornay

Notable forhenværende spillere redigér

Startopstilling redigér

 

Olympique Lyons startopstilling i Champions League-finalen i 2022, som man vandt mod spanske FC Barcelona d. 21. maj 2022.
Kampen endte 3–1 til Lyon og blev spillet på Juventus Stadium, Torino.

Olympique Lyonnais i europæiske turneringer redigér

UEFA Women's Cup / UEFA Women's Champions League
Sæson Indledende runde Sekstendedelsfinaler Ottendedelsfinaler Kvartfinaler Semifinaler Finale
2007-08   Sarajevo 1   Kolbotn 1   Arsenal   Umeå
2008-09   Neulengbach 1   Verona   Duisburg
2009-10   Mašinac Niš   Fortuna Hjørring   Torres Sassari   Umeå   Turbine Potsdam
2010-11   Alkmaar Zaanstreek   Rossiyanka Khimki   Zvezda Perm   Arsenal   Turbine Potsdam
2011-12   Olimpia Cluj-Napoca   Sparta Prag   Brøndby   Turbine Potsdam   Frankfurt
2012-13   Vantaa   Zorky Krasnogorsk   Rosengård   Juvisy-sur-Orge   Wolfsburg
2013-14   Twente   Turbine Potsdam
2014-15   Brescia   Paris Saint-Germain
2015-16   Medyk Konin   Atlético Madrid   Slavia Prag   Paris Saint-Germain   Wolfsburg
2016-17   Avaldsnes   FC Zürich   Wolfsburg   Manchester City   Paris Saint-Germain

1 Gruppespil. Highest-ranked eliminated team in case of qualification, lowest-ranked qualified team in case of elimination.

Stadion redigér

  • Navn: Groupama OL Training Center
  • By: Lyon, Frankrig
  • Adresse: 104 Rue Sully, 69150 Décines-Charpieu, Frankrig
  • Kapacitet: 1.524 tilskuere

Danskere spillere i klubben redigér

Referencer redigér

  1. ^ Smith, Rory (17. maj 2019). "The World's Most Dominant Team Isn't Who You Think". The New York Times. Hentet 22. maj 2019.
  2. ^ "Lyon and Potsdam make history". UEFA. 11. maj 2010. Hentet 16. juni 2010.
  3. ^ "Potsdam hold nerve to claim European crown". UEFA. 20. maj 2010. Hentet 16. juni 2010.
  4. ^ "Most Women's Champions League wins by a player". Guinness rekordbog. 30. august 2020. Hentet 2. maj 2022.
  5. ^ "Lyon vinder Champions League efter straffespark". TV3 Sport. 26. maj 2016. Hentet 2. maj 2022.
  6. ^ "EFFECTIF & STAFF". Olympique Lyonnais. Arkiveret fra originalen 24. juli 2018. Hentet 6. september 2020.

Eksterne henvisninger redigér