Åbn hovedmenuen

Onomatopoietikon (flertal: Onomatopoietika, på dansk: lydord, af græsk: onoma, "navn" eller "ord", og poiein, "skabe") er en betegnelse for ord, som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er dyrelydene "muh" og "øf" onomatopoietika, ligesom "pip", "vov" eller "mæh"[1]. Desuden ses det i orddannelser såsom "plask", "splat" "bøvs" og "bang".

Eksistensen af onomatopoietika har ofte været brugt som argument imod strukturalisme, der hævder at verbalsproget er tilfældigt konstrueret. Dette tilbagevises dog af Ferdinand de Saussure i hans tekst Lingvistikkens objekt.

Onomatopoietika er ikke universelle, men afhænger af sprog. Eksempelvis er onomatopoietikonnet for en kats lyd "miav" på dansk, "meow" på engelsk og "nyan" på japansk.

KilderRediger

  • Saussure, Ferdinand: "Lingvistikkens objekt", Strukturalisme. En antologi, København 1970, s. 21

LitteraturhenvisningerRediger

  1. ^ Lars Henriksen, "Er nogle sprog bedre end andre", i Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004
  Se Wiktionarys definition på ordet: