Ozero (russisk: О́зеро, lit. ) eller Ozero-kooperativet (fulde navn: дачный потребительский кооператив «Озеро», Datja-forbrugerkooperativet «Ozero»[1]) er et kooperativ af datjaer i det nordvestlige Rusland forbundet med Vladimir Putins inderkreds.[2][3]

Ozero
Ozero-kooperativet er beliggende ved bredden af søen Komsomolskoje i det Karelske næs syd for Priozersk og øst for Kamennogorsk
Ozero-kooperativet er beliggende ved bredden af søen Komsomolskoje i det Karelske næs syd for Priozersk og øst for Kamennogorsk
Overblik
Land Rusland
Oversigtskort

Historie redigér

Datja-kooperativet Ozero blev grundlagt den 10. november 1996[1] af Vladimir Smirnov (leder), Vladimir Putin,[4] Vladimir Yakunin, Andrej Fursenko, Sergej Fursenko, Yuri Kovalchuk, Viktor Myatjin, og Nikolaj Shamalov.[5] Samfundet forenede deres datjaer i Solovyovka (russisk: Соловьёвка), Priozersk distriktet i Leningrad oblast, på den østlige kyst af søen Komsomolskoje på det Karelske næs nær Sankt Petersborg, Rusland.[6][7] Det indhegnede samfund ligger mellem landsbyerne Torfjanoje (russisk: Торфяное) i området Melnikovskoje på den nordlige del af søen og Solovyovka i området Plodovskoje på den sydøstlige del af søen. Før 1948 var søen ikke russisk, men finsk og havde navnet Kiimajärvi.

Vladimir Putin vendte tilbage fra sin KGB stilling i Dresden i begyndelsen af 1990, før den formelle etablering af Ozero-kooperativet, og erhvervede en ejendom ved bredden af Komsomolskoje-søen. Hans datja brændte ned i 1996, men blev genopbygget senere samme år.[4] I 1997 brugte Putin penge fra XX Trust til at betale for et nyt badeværelse i sin to-etagers hytte efter en elektrisk brand i saunaen.[8]

Andre købte mere jord omkring dette område og byggede en række villaer tæt på hinanden for at danne en gated community.[9] Der blev åbnet en bankkonto knyttet til denne andelsforening, som gør det muligt at indbetale og bruge penge af alle kontohavere i overensstemmelse med russisk lov om kooperativer.[10]

I 2012 havde medlemmer af Ozero-kooperativet påtaget sig topstillinger i russisk regering og erhvervsliv og havde opnået stor økonomisk succes.[6][11][12]

Ozero-medlemmer redigér

Tabellen inkluderer påstået nettoformue eller årlig kompensation (I US $)[9][10][13]

Ozero-medlem Helt eller delvist ejerskab, bestyrelsesmedlemskaber, bestyrelsesposter fra 2014 2013 Påstået nettoværdi eller årlig kompensation
Andrej Fursenko Center for Strategisk Forskning Nordvest, Den Russiske Føderations Uddannelses- og Videnskabsminister (2004-2012), til præsidenten for Den Russiske Føderation (2012-nu), honorær konsul for Bangladesh i Skt. Petersborg Ukendt
Sergej Fursenko Lentransgaz datterselskab af Gazprom, Gazprom Gas-Motor Fuel, præsident for National Media Group, formand for Ruslands fodboldforbund (2010-2012) Ukendt
Yuri Kovalchuk Bank Rossija og dets datterselskaber (f.eks. medejer af National Media Group), Center for Strategisk Forskning Nordvest, honorær konsul for Thailand i St. Petersborg $1,4 mia. nettoformue
Viktor Myatjin Tidligere generaldirektør for Bank Rossiya (1995-1998, 1999-2004), administrerende direktør for investeringsselskabet "Abros", et datterselskab af Rossiya Bank (2004-nu): Dette investeringsselskab ejer 51 % af Согаз, et stort forsikringsselskab i Rusland Ukendt
Vladimir Putin Ruslands præsident se Personlig rigdom
Nikolaj Shamalov Vyborg skibsværft, Bank Rossija, Gazprombank $500 mio. nettoformue
Vladimir Smirnov Techsnabexport (2002-i dag) Ukendt
Vladimir Yakunin Deputeret transportminister (2000-nu), præsident for Ruslands Jernbaner (2005-2015) $15 mio årsløn

Referencer redigér

  1. ^ a b "15 лет самому мутному «Озеру» в мире!" [15 years of the most turbid "lake" in the world!] (russisk). Novaja Gazeta. 11. november 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 19. februar 2016.
  2. ^ Burrows, Emma (2017-03-28). "Vladimir Putin's inner circle: Who's who?". CNN (engelsk). Arkiveret fra originalen 2022-01-22. Hentet 2022-01-22.
  3. ^ "Кооператив "Озеро"" [The "Lake" Cooperative] (russisk). kompromat.ru. 6. marts 2000. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 20. februar 2016.
  4. ^ a b Hill, Fiona; Gaddy, Clifford G. (14. februar 2013). "How the 1980s Explains Vladimir Putin. The Ozero group.". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 2. august 2019. Hentet 19. februar 2016.
  5. ^ Shakirov, Mumin (2. februar 2011). "Who was Mister Putin? An Interview with Boris Nemtsov". Open Democracy. Arkiveret fra originalen 27. januar 2018. Hentet 19. februar 2016.
  6. ^ a b Pribilovsky, Vladimir. "Origin of Putin's oligarchy" (russisk). Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 19. februar 2016.
  7. ^ Felshtinsky, Yuri; Pribilovsky, Vladimir (27. juni 2004). "Who is Mr. Putin? Operation "Naslednik"" (russisk). Arkiveret fra originalen 24. august 2017. Hentet 19. februar 2016.
  8. ^ Никитинский, Леонид (Nikitinsky, Leonid) (23. marts 2000). ДЕЛО ПУТИНА [The Putin Case]. Novaja Gazeta (russisk). Arkiveret fra originalen 1. juni 2013. Hentet 13. februar 2020.
  9. ^ a b Akhmirova, Rimma (14. september 2010). "Zabor Putina" [Putin's Fence]. Sobesednik (russisk). Moscow. Arkiveret fra originalen 11. november 2012. Hentet 19. februar 2016.
  10. ^ a b Dawisha, Karen (2014). Putin's Kleptocracy: Who Owns Russia?. Simon & Schuster. s. 97, 98, 165, 338. ISBN 978-1-4767-9519-5.
  11. ^ Milov, O.; Nemtsov, B.; Ryzhkov, V.; Shorina, O., red. (2011). "Putin. Corruption. An independent white paper". putin-itogi.ru. Oversat af Essel, Dave. Arkiveret fra originalen 19. februar 2016. Hentet 19. februar 2016.
  12. ^ Shuklin, Peter (21. marts 2014). "Putin's inner circle: who got in a new list of US sanctions". liga.net. Arkiveret fra originalen 7. februar 2015. Hentet 20. februar 2016.
  13. ^ "Кто теперь живет на "даче Путина" в кооперативе "Озеро"" [Who now lives on "Putin's dacha" in the cooperative "Lake"]. Sobesednik (russisk). Moscow. 13. januar 2016. Arkiveret fra originalen 13. februar 2016. Hentet 20. februar 2016.