Peder Wad

dansk skolelærer og politiker (1817-1876)
(Omdirigeret fra P.C.H. Wad)

Peder Christian Holm Wad (født 25. januar 1817 i Arnsbjerg i Råsted Sogn ved Holstebro, død 13. december 1876 i Veggerslev nord for Grenå) var en dansk skolelærer og politiker.[1]

Peder Wad
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
4. august 1852 – 27. maj 1853
Foregående P.C. la Cour
Efterfulgt af Johan Müller
Valgkreds Grenaakredsen
Personlige detaljer
Født 25. januar 1817
Død 13. december 1876 (59 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Peder Wad var søn af gårdejer P. Christensen Wad. Han underviste på skoler i Tvis, Fabjerg og Staby Sogne i Vestjylland fra 1831 til 1836 hvorefter han tog lærereksamen på Snedsted Seminarium fra 1836 til 1838. Herefter var han huslærer hos pastor Hassenfeldt på Holmsland. I 1846 blev han skolelærer i Veggerslev nord for Grenå hvor han boede resten af sit liv. Wad var medlem af sognerådet i Veggerslev fra 1868 og sognerådsformand 1871-1876.[1]

Han var medlem af Folketinget valgt i Randers Amts 4. valgkreds (Grenåkredsen) fra 4. august 1852 til 27. maj 1853. Han blev valgt ved folketingsvalget i 1852 og genvalgt i februar 1853. Han trådte tilbage ved valget i maj 1853 til fordel for sin personlige ven Frederik Barfod, men det lykkedes ikke Barfod at blive valgt ved valget. Wad stillede ikke op igen senere.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 255