Per- og polyfluoralkylforbindelser

gruppe af fluorerede organiske stoffer
(Omdirigeret fra PFAS)

Per- og polyfluoralkylforbindelser eller PFAS (fra engelsk: perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances) er en undergruppe af fluorerede organiske stoffer (PFC fra engelsk polyfluoro compounds). Det er alkylforbindelser (kulstofkæder) hvor flere hydrogenatomer er udskiftet med fluoratomer. Hvis alle hydrogenatomer er udskiftet med fluor, kaldes stoffet en perfluoralkylforbindelse, og hvis der stadig er hydrogenatomer tilbage, kaldes stoffet en polyfluoralkylforbindelse. Kulstofkæderne kan både være lineære og forgrenede og indeholde fra 4 til 16 kulstofatomer. Alkylforbindelsen kan have funktionelle grupper som sulfonsyrer, carboxylsyrer, alkohol, fosfater, sulfonamider og andre.[1] Blandt de kendteste PFAS-stoffer er perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og perfluoroktansyre (PFOA).[1]

Strukturformel af perfluoroktan
Kuglekalotmodel af perfluoroktan

Samtidig med at perfluoralkylforbindelserne er uhyre stabile og kaldes for “evighedskemikalier”, er de ganske særligt overfladeaktive, da de er både hydrofobe (vandskyende) og oleofobe (olie- og fedtskyende). Desuden er de elektrisk isolerende og har en meget høj termisk og kemisk stabilitet. Netop på grund af disse egenskaber finder de udbredt anvendelse. Som andre fluorforbindelser er PFAS klassificeret som farlige eller identificeret som problematiske. PFAS mistænkes for at være miljøforurenere og brugen i EU er reguleret.[2] Et højt niveau af PFOS under graviditeten øger risikoen for fedme.[3] PFAS i drikkevand ser ud til at svække tandemaljen hos børn og dermed øge sandsynligheden for huller i tænderne.[4] To perfluor alkylforbindelser er i 2009 føjet til Stockholm-konventionens liste over persisterende organiske miljøgifte.

PFAS er fundet på Harboøre Tange ved Høfde 42[5], og alt drikkevand på Fanø er i 2022 forurenet med PFAS.[6] Brandøvelser med skum indeholdende PFOS kan have forurenet miljøet som f.eks. i Korsør.[7]

AnvendelsesområderRediger

Nogle PFASRediger

 
Strukturformel af PFOS
 
Kuglekalotmodel af PFOS
  • PFAS (fra engelsk perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances) bruges også om perfluor alkyl-forbindelser og perfluor alkylsulfonater
  • PAPS (fra engelsk polyfluoro alkyl phosphonic acids) polyfluor alkylphosphonsyre
  • PFOA (fra engelsk perfluorooctanoic acid)
  • PFOS (fra engelsk perfluoro octane sulfonic acids)
  • PFCAS (fra engelsk perfluoro carboxylic acids)

Beslægtede forbindelserRediger

  • Polyfluorerede alkyl-forbindelser benævnes fluortelomerer eller fluorotelomerer, der indeholder en perfluoreret del af molekylet
  • Polymerer med polyfluorerede sidekæder, der indeholder en perfluoreret del af molekylet

Persisterende organiske forurenereRediger

Perfluorforbindelser betragtes som persisterende stoffer og kaldes for “evighedskemikalier”.

KildeangivelserRediger

  1. ^ a b Kortlægning af brancher der anvender PFAS (PDF), Miljøstyrelsen, november 2016, s. 14
  2. ^ Survey of PFOS, PFOA and other perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances. Part of the LOUS-review. Environmental Project No. 1475, 2013 Danish Ministry of the Environment 2013
  3. ^ Forureningsstoffer under graviditeten kan give tykke børn
  4. ^ West Virginia University. (2020, February 6). Chemical found in drinking water linked to tooth decay in children. ScienceDaily Citat: "...Researchers found that higher concentrations of PFAS were associated with greater tooth decay in children...Scientists have linked them to a range of health problems -- from heart disease to high cholesterol -- but now R. Constance Wiener and Christopher Waters are exploring how they affect dental health...But how does that influence happen? Wiener and Waters have a hypothesis. According to other research, perfluorodecanoic acid may disrupt the healthy development of enamel, which is what makes teeth hard. That disruption can leave teeth susceptible to decay...R. Constance Wiener, Christopher Waters. Perfluoroalkyls/polyfluoroalkyl substances and dental caries experience in children, ages 3–11 years, National Health and Nutrition Examination Survey, 2013–2014. Journal of Public Health Dentistry, 2019; 79 (4): 307 DOI: 10.1111/jphd.12329 ..."
  5. ^ www.dr.dk hentet 1. april 2022
  6. ^ Alt drikkevand på Fanø forurenet med evighedskemikalie. TV2 Nyheder 2022
  7. ^ Borgere nervøse efter fund af gift i kødkvæg: - Jeg har ligget søvnløs hele weekenden. TV2øst 2021
  8. ^ Sådan undgår miljøkemikeren gift. Politiken
  9. ^ Evighedskemikalierne PFAS er udbredte i makeup. Ingeniøren 2021