Pakhus 1 var et dansk jazz-rock fusionsband fra København, som var aktivt på musikscenen i Danmark i anden halvdel af 1970'erne. De spillede koncerter overalt i landet, bl.a. i Montmartre, Saltlageret, Stakladen og på Roskilde Festival i 1978, og deres øvelokale lå i et af pakhusene bag Amalienborg, tilhørende Københavns Havnevæsen. Af denne grund benyttede bandet havnevæsenets karakteristiske skilt som sit logo.[1]

Pakhus 1
OprindelseKøbenhavn, Danmark Danmark
Genrejazz-rock, fusion
Aktive år1976-1986
PladeselskabGlad Grammofon
Olufsen Records
PolyGram Records
Associeret medTøsedrengene
Klaus Kjellerup
Fredrik Søegaard Ensemble
Tidligere medlemmerFredrik Søegaard
Frank Jensen
Aage Hagen
Klaus Kjellerup
Henrik Schaltz
Henrik Bjørn Rasmussen, Karsten Riber, Morten Løkken m.fl.
Påvirket afMiles Davis, Herbie Hancock, Weather Report, Mahavishnu Orchestra m.fl.

Pakhus 1 blev stiftet i 1976 af guitaristerne Fredrik Søegaard og Frank Jensen, aka "Wok-Wok Jensen". Orkesteret har eksisteret i flere perioder i forskellige skikkelser under navnet Pakhus 1 - se tidslinie [2]. Den oprindelige version af Pakhus 1 eksisterede fra 1976 til 1978 med Henrik Schaltz, aka "Kongen" på trommer samt to senere medlemmer af poporkesteret Tøsedrengene: Aage Hagen på keyboards og Klaus Kjellerup på bas. Sidstnævnte udgik af bandet i 1978 for at starte Tøsedrengene og blev erstattet af Henrik Bjørn Rasmussen.

Pakhus 1 indspillede i 1977 albummet Paysano i Werner Studio, Frederikssundsvej under ledelse af producer Michael Bruun - albummet blev imidlertid aldrig udgivet som planlagt, angiveligt på grund af pladeselskabet PolyGram's reservation overfor bandets personsammenfald med Tøsedrengene.[3][4] Først 42 år senere, i juni 2019, blev albummet udgivet på streamingtjenesterne.[5][6][7]

Pakhus 1 blev opløst i 1979, men Søegaard og Jensen skabte et nyt band med samme navn i 1981, som eksisterende i forskellige konstellationer frem til 1986, hvor de udgav LP'en Guide [8] med musikerne Morten Løkken og Karsten Riber. Kort efter valgte Søegaard og Jensen at opløse orkesteret endeligt.

Diskografi

redigér
  • Paysano (indspillet i 1977, udgivet i 2019)
  • Guide (1986)

Referencer

redigér