Panama-Pacific International Exposition

Panama-Pacific International Exposition var en verdensudstilling afholdt i San Francisco, USA, mellem 20. februar og 4. december 1915. Udstillingen blev officielt afholdt, for at fejre færdiggørelsen af Panamakanalen, men blev i byen set som en god måde, at vise omverdenen hvordan det var lykkedes at genopbygge San Francisco efter jordskælvet der hærgede byen 18. april 1906. Udstillingen blev bygget på et 2,6 kvadratkilometer stort område langs den nordlige del af San Franciscos kyst.

Udstillingens hovedområdet

I midten af udstillingsområdet stod Tower of Jewels, der var et godt 130 meter højt tårn, dækket af over 100.000 glaskrystaller i forskellige farver. Om natten var tårnet oplyst af 54 spotlights. I den vestlige ende af området stod Palace of Fine Arts, der indeholdt malerier og skulpture fra hele verden. Den er den eneste bygning der er bevaret i dag, efter en renovering i 1960.

Udstillingens forlystelsespark, The Zone, lå i den østlige del af området. Her fandtes store modeller af Grand Canyon, Yellowstone Park og en del af Panamakanalen.

Udenlandske bygninger redigér

Land Bygning
  Canada
  Japan 3 bygninger i en japansk have. Bygningerne var designet i typisk japansk arkitektur.
  Kina Modeller af bygninger fra Den Forbudte By
  Australien En stor bygning, med udstillinger der skulle vise de store fremskridt gjort af Commonwealth of Nations.
  Frankrig En model af Palais de la Légion d'honneur i Paris
  New Zealand Bygningen indeholdt udstillinger om New Zealands udvikling og muligheder
  Danmark En bygning med porttårn opført i middelalderlig stil. Over indgangen var en gipsmodel af Lurblæserne.
  Holland En katedrallignende bygning
  Sverige En bygning med et typisk svensk trækirketårn.
  Norge En model af en norsk herregård.
  Argentina En model af Casa Rosada i Buenos Aires
  Guatemala
  Honduras Typisk honduransk arkitektur.
  Cuba Model af en spansk-amerikansk villa
  Bolivia Typisk spansk-amerikansk arkitektur

Koordinater: 37°48′17″N 122°26′48″V / 37.80467°N 122.44667°V / 37.80467; -122.44667