Partij van de Arbeid
Partij van de Arbeid (forkortes: PvdA) (dansk: Arbejderpartiet) er et hollandsk socialdemokratisk politisk parti.
| Arbejderpatiet Partij van de Arbeid | |
|---|---|
.svg){kind=logo} | |
| Partileder | Lilianne Ploumen |
| Grundlagt | 9. februar, 1946 |
| Hovedkontor | Partijbureau PvdA, Leeghwaterplein 45, Den Haag |
| Antal medlemmer | 41.078 |
| Pladser i Eerste Kamer: |
6 / 75 |
| Pladser i Tweede Kamer: |
9 / 150 |
| Pladser i Europaparlamentet: |
6 / 26 |
| Politisk ideologi | Socialdemokratisme |
| Politisk placering | Centrum-venstre |
Historie redigér
PvdA blev dannet i 1946 ved en samenslutning af 3 centrum-venstre partier som havde eksisteret før den tyske besættelse: SDAP, VDB og CDU.[1] PvdA fik hurtigt success, og blev ved deres debutvalg i 1946 det næst største parti.
Efter valget i 1948 blev PvdAs formand Willem Drees premierminister, en position han ville holde frem til 1958.
PvdA gik herefter ind i en lang periode af at være i opposition. Mellem 1958-1973 var PvdA kun i regering en gang, mellem 1965-1966, på trods af at partiet var en af landets to største partier.
Efter valget i 1972 vendte PvdA dog tilbage til at styre landet, da Joop den Uyl blev premierminister. Ved valget i 1977 vandt PvdA deres bedste resultat nogensinde med 33,8% af stemmerne, men kunne ikke danne regering da de ikke kunne danne et flertal.
Efter valget i 1994 vendte PvdA tilbage til premierministeriet, denne gang med nye formand Wim Kok.
Kok trådte tilbage før valget i 2002. PvdA lidte et stort nederlag ved valget. Nederlaget blev beskyldt på den nye formand Ad Melkert, samt at PvdA tabte mange arbejderklasser vælgere til Pim Fortuyn Listen på grund af debatten om indvandring og integration.[2] [3]
PvdA lavede dog et hurtigt comeback da der blev udskrevet valg bare et år senere i 2003. Her ledte nye formand Wouter Bos partiet tilbage til det næstestørste parti.
Wouter Bos trådte tilbage som formand i 2010. Siden det har partiet haft 4 forskellige formænd.[4]
Efter valget i 2012 gik PvdA i regering med Mark Rutte og VVD. Støtte for PvdA begyndte efter valget at falde dramatisk, og ved det næste valg i 2017 led PvdA det største nederlag i hollandsk historie, da partiet gik fra 24,8% af stemmerne i 2012 til 5,7% i 2017.[5][6]
Ved seneste parlamentsvalg i 2021 fik PvdA 5,7% af stemmerne.
Position redigér
PvdA er et traditionelt centrum-venstre socialdemokratisk parti. Partiet støtter en velfærdstat.[7]
Valgresultater redigér
| Valg | Partiformand | Stemmer | % | Pladser |
|---|---|---|---|---|
| 1946 | Willem Drees | 1.347.940 | 28,31 | 29 / 100 |
| 1948 | 1.262.888 | 25,61 | 27 / 100 | |
| 1952 | 1.545.844 | 28,97 | 30 / 100 | |
| 1956 | 1.872.201 | 32,69 | 50 / 150 | |
| 1959 | Jaap Burger | 1.821.285 | 30,36 | 48 / 150 |
| 1963 | Anne Vondeling | 1.753.025 | 28,01 | 43 / 150 |
| 1967 | Joop den Uyl | 1.620.447 | 23,55 | 37 / 150 |
| 1971 | 1.554.733 | 24,60 | 39 / 150 | |
| 1972 | 2.021.454 | 27,34 | 43 / 150 | |
| 1977 | 2.813.793 | 33,83 | 53 / 150 | |
| 1981 | 2.458.452 | 28,29 | 44 / 150 | |
| 1982 | 2.503.517 | 30,40 | 47 / 150 | |
| 1986 | 3.051.678 | 33,32 | 52 / 150 | |
| 1989 | Wim Kok | 2.832.739 | 31,91 | 49 / 150 |
| 1994 | 2.153.135 | 23,97 | 37 / 150 | |
| 1998 | 2.494.555 | 28,98 | 45 / 150 | |
| 2002 | Ad Melkert | 1.436.023 | 15,11 | 23 / 150 |
| 2003 | Wouter Bos | 2.631.363 | 27,26 | 42 / 150 |
| 2006 | 2.085.077 | 21,19 | 33 / 150 | |
| 2010 | Job Cohen | 1.848.805 | 19,63 | 30 / 150 |
| 2012 | Diederik Samsom | 2.340.750 | 24,84 | 38 / 150 |
| 2017 | Lodewijk Asscher | 599.699 | 5,70 | 9 / 150 |
| 2021 | Lilianne Ploumen | 595.799 | 5,73 | 9 / 150 |
| Valg | Pladser |
|---|---|
| 1946 | 14 / 50 |
| 1948 | 14 / 50 |
| 1951 | 14 / 50 |
| 1952 | 14 / 50 |
| 1955 | 14 / 50 |
| Juni 1956 | 15 / 75 |
| Oktober 1956 | 22 / 75 |
| 1960 | 23 / 75 |
| 1963 | 25 / 75 |
| 1966 | 22 / 75 |
| 1969 | 20 / 75 |
| 1971 | 18 / 75 |
| 1974 | 21 / 75 |
| 1977 | 25 / 75 |
| 1980 | 26 / 75 |
| 1981 | 28 / 75 |
| 1983 | 17 / 75 |
| 1986 | 17 / 75 |
| 1987 | 26 / 75 |
| 1991 | 16 / 75 |
| 1995 | 14 / 75 |
| 1999 | 15 / 75 |
| 2003 | 19 / 75 |
| 2007 | 14 / 75 |
| 2011 | 14 / 75 |
| 2015 | 8 / 75 |
| 2019 | 6 / 75 |
| Valg | Stemmer | % | Pladser |
|---|---|---|---|
| 1979 | 1.722.240 | 30,39 | 9 / 25 |
| 1984 | 1.785.165 | 33,70 | 9 / 25 |
| 1989 | 1.609.626 | 33,70 | 8 / 25 |
| 1994 | 945.869 | 22,88 | 8 / 31 |
| 1999 | 712.929 | 20,11 | 6 / 31 |
| 2004 | 1.124.549 | 23,60 | 7 / 27 |
| 2009 | 548.691 | 12,05 | 3 / 25 |
| 2014 | 446.763 | 9,40 | 3 / 26 |
| 2019 | 1.045.274 | 19,01 | 6 / 26 |
Kilder og eksterne henvisninger redigér
- ^ PvdA - 'English information'
- ^ Archive IPU - 'NETHERLANDS Parliamentary Chamber: Tweede Kamer der Staten-Generaal ELECTIONS HELD IN 2002'
- ^ Pennings, Paul & Keman, Hans - 'The Dutch Parliamentary Elections in 2002 and 2003: The Rise and Decline of the Fortuyn Movement'
- ^ "Bouma, Amieke - 'The Dutch Labour Party (PvdA)'" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. september 2021. Hentet 12. september 2021.
- ^ BBC - 'Dutch election: European relief as mainstream triumphs' - 16. marts 2017
- ^ Pack, Mark - Mark Pack - 'The real story of the Dutch elections: collapse of Labour and triumph for liberals' - 20. marts 2017
- ^ PvdA - 'Ons plan voor een eerlijker en fatsoenlijker Nederland' (side på hollandsk)