Per Nørgård

dansk komponist

Per Nørgård (født 13. juli 1932 i Gentofte) er en dansk komponist og i sin generation den mest betydningsfulde blandt danske komponister. Han bliver ofte betegnet som "den største danske komponist siden Carl Nielsen".[1][2]

Per Nørgård

Pernorgard.jpg

Personlig information
Født Per Nørgård
13. juli 1932 (90 år)
Danmark Gentofte, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rediger på Wikidata
Elev af Nadia Boulanger, Vagn Holmboe Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist
Fagområde Opera, kammermusik, samtidsmusik, instrumentalmusik, symfoni med flere Rediger på Wikidata
Elever Svend Hvidtfelt Nielsen, Hans Abrahamsen Rediger på Wikidata
Kendte værker Strygerkvartet nr. 7, Fons laetitiae, Achilles og skildpadden, Symfoni nr. 3 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Léonie Sonnings musikpris (1996),
Henrik Steffens-prisen (1988),
Nordisk Råds Musikpris (1974),
Wihuri Sibelius Pris (2006),
Ernst von Siemens’ musikpris (2016) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og karriereRediger

Per Nørgård blev født i Gentofte i 1932. Han startede som dreng med at komponere musik til små sangtekster, som hans bror Bent skrev, og som sammen med avancerede tegnede billedshows blev opført under halvårlige familieforestillinger.[3] Som 17-årig studerede Nørgård privat hos Vagn Holmboe og derefter formelt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) hos Holmboe, Harald Høffding og Herman David Koppel. Fra 1956 til 1957 studerede han efterfølgende i Paris hos Nadia Boulanger, som havde undervist mange af tidens førende komponister. Nørgård fik hurtigt sine egne lærerstillinger, først ved Det Fynske Musikkonservatorium i 1958 og siden ved DKDM i 1960.[4][5] Hans elever ved sidstnævnte var blandt andet komponisten Carl Davis. Mellem 1958 og 1962 var Nørgård musikkritiker på Politiken.[5] Han forlod disse stillinger for at undervise i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium i 1965.[4] Her underviste han mange senerehen store komponister, blandt andet Hans Abrahamsen,[4] Hans Gefors,[6] Karl Aage Rasmussen[4] og Bent Sørensen.[4]

Til at begynde med var han stærkt påvirket af Jean Sibelius, Carl Nielsen og Vagn Holmboes nordiske stilarter. I 1960'erne begyndte Nørgård at udforske de modernistiske teknikker fra Centraleuropa og udviklede endelig et serielt kompositionssystem baseret på den såkaldte uendelighedsrække,[7][side mangler] som han brugte i sin Rejse ind i den gyldne skærm, 2. og 3. symfoni, I Ching og andre værker i slutningen af 1960'erne og 70'erne.[8] Senere blev han interesseret i den schweiziske kunstner Adolf Wölfli, som inspirerede mange af Nørgårds værker.[9]

UendelighedsrækkenRediger

 
De første 32 toner af uendelighedsrækken i G-dur
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Nørgårds musik indeholder ofte brugen af uendelighedsrækken til at serialisere melodi, harmoni og rytme i musikalsk komposition. Metoden har fået sit navn fra den uendelige selvsimilære karakter af det resulterende musikalske materiale.[10]

Udvalgte værkerRediger

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

OperaerRediger

  • Labyrinten (1963)
  • Gilgamesh (1972)
  • Siddharta (1974-79)
  • Der göttliche Tivoli (Det guddommelige cirkus) (1983)
  • Orfeus: Den uendelige sang (1988)
  • Nuit des Hommes (1996)

OrkestralRediger

  • Symfonier
    • Symfoni nr. 1 Sinfonia austera (1953–55)
    • Symfoni nr. 2 (1970)
    • Symfoni nr. 3 (1972-75)
    • Symfoni nr. 4 Indisk Rosenhave og Kinesisk Hekseø (1981)
    • Symfoni nr. 5 (1987-90)
    • Symfoni nr. 6 Når alt kommer til alt (1999)
    • Symfoni nr. 7 (2004-06)
    • Symfoni nr. 8 (2010-11)
  • Metamorfosi for strygere (1954)
  • Konstellationer for strygere (1958)
  • Iris (1966)
  • Luna (1967)
  • Rejse ind i den gyldne skærm (1968)
  • Drømmespil (1975)
  • Twilight (1977)

Priser og anerkendelserRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Gelbjerg-Hansen, Emma (13. juli 2017). "65 år torsdag: I hælene på Carl Nielsen". Jyllands-Posten. Hentet 30. oktober 2022.
  2. ^ Øhrstrøm, Daniel (13. juli 2017). "Han er vor tids Carl Nielsen". Kristeligt Dagblad. Hentet 30. oktober 2022.
  3. ^ Den 11. time afsnit 85, Per Nørgård, der sang og spillede kompositioner han lavede som dreng. DR2. 26. november 2007 – via YouTube.
  4. ^ a b c d e Anderson (2004), 1. afsnit.
  5. ^ a b Reynolds (2002), 1. afsnit.
  6. ^ Haglund, Rolf (2001). "Gefors, Hans". Grove Music Online. Oxford: Oxford University Press. doi:10.1093/gmo/9781561592630.article.46501.
  7. ^ Nørgård (1975).
  8. ^ Mortensen, Jørgen. "Uendelighedsrækken" (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. oktober 2007. Hentet 14. maj 2010.
  9. ^ "Adolf Wölffli: Wölfli's influence". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2007. Hentet 14. maj 2010.
  10. ^ Mortensen, Jørgen. "The 'Open Hierarchies' of the Infinity Series". Arkiveret fra originalen 21. juli 2013.
  11. ^ "Per Nørgård modtager Ernst von Siemens musikpris | SNYK". Arkiveret fra originalen 20. juni 2017. Hentet 2. maj 2016.

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger