Bent Sørensen (komponist)

dansk komponist
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Bent Sørensen (født 18. juli 1958) er en dansk komponist, der studerede komposition hos Ib NørholmDet kgl. danske Musikkonservatorium og hos Per NørgårdDet Jyske Musikkonservatorium. Sørensen modtog i 1996 Nordisk Råds Musikpris.

Bent Sørensen
Født 18. juli 1958 Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Sprog Dansk Rediger på Wikidata
Genre Opera Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikpædagog, komponist Rediger på Wikidata
Pladeselskab ECM Records Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Bent Sørensens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ved Esbjerg Ensemblets komponistworkshop i 1982 vakte den selvlærte 24-årige komponist Sørensen stor opsigt. Rødderne var på det tidspunkt folkemusikalske, men undervisning i komposition af både Ib Nørholm og Per Nørgård i perioden 1983-91 flyttede ham i nye musikalske retninger.

I 1984 markerede værket Alman gennembruddet for Sørensen. Vigtigere var det dog, at strygekvartetten Arditti viste, at hans musik kunne opføres, hvilket man på det tidspunkt troede umuligt. Kammermusikensemblet var Sørensens fortrukne. I den senere produktion er der blevet åbnet for et næsten romantisk univers og større musikalske former som Birds and Bells.

Sørensens stilistiske åbenhed og opmærksomhed på detaljen gjorde, at han i løbet af 1980'erne fandt sit eget unikke udtryk. Den til tider døds-stille musik domineredes af kvarttoner, glissandoer, tremoloer og staccatoer, ofte i særprægede besætninger og i ekstreme registre. For også instrumenterne måtte underordne sig det musikalske udtryk.

Anerkendelsen kom i 1996, da Sørensen som den tredje dansker modtog Nordisk Råds Musikpris for sit værk Sterbende Gärten (Døende haver). Et gennemgående tema hos Sørensen er netop verdens og naturens forgængelighed og degenerering. Temaet går igen i titler som Funeral Procession og The Deserted Churchyards. Sidstnævnte var inspireret af de vestjyske kirkegårde, som havet snart opsluger.

Med Sørensens musik føler man ofte, at den iagttages på afstand. Selv sammenligner han sin musik med maleren Georges Seurats prikbilleder, som kun set på afstand giver en sammenhæng.

Bent Sørensen danner par med pianisten Katrine Gislinge, som flere af hans værker er skrevet til.[1] Han har to børn fra et tidligere ægteskab.[2]

NoterRediger

  1. ^ Øhrstrøm, Daniel (24. januar 2014). "Både kunst og kærlighed kræver nærvær". Kristeligt Dagblad. Hentet 15. august 2016. 
  2. ^ Bo, Michael (2. december 2018), "Musikere forelskede sig midt i et skilsmissemorads: »Vi kunne ikke bare kaste os ud i Big Love«", Politiken, hentet 24. maj 2020. 

Eksterne henvisningerRediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.