Carl Nielsen
- Der er flere personer med dette navn, se Carl Nielsen (flertydig).
Carl August Nielsen (9. juni 1865 i Sortelung, Nørre Lyndelse, på Fyn – 3. oktober 1931 i København) var en dansk komponist og dirigent. Han skrev seks symfonier, tre koncerter for hhv. violin, fløjte, klarinet og orkester, to operaer, seks strygekvartetter og anden kammermusik samt flere hundrede sange og andre vokalværker (kantater). Han var fra 1891 gift med billedhugger Anne Marie Brodersen.
Carl Nielsen | |
---|---|
Information | |
Født | Carl August Nielsen 9. juni 1865 i Sortelung, Nørre Lyndelse, på Fyn |
Død | 3. oktober 1931 i København (66 år) |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Vestre Kirkegård |
Bopæl | Frederiksholms Kanal, Frederiksgade, Nyhavn, Nørre Lyndelse Sogn |
Ægtefælle | Anne Marie Carl Nielsen (fra 1891) |
Børn | Anne Marie Telmanyi |
Genre | Strygekvartet, symfoni, opera, kammermusik, orkesterkoncert, sange og vokalværker (kantater) |
Beskæftigelse | Pianist, komponist og dirigent |
Aktive år | 1874 - 1931 |
Instrumenter | |
Klaver, flygel, violin, fløjte, klarinet | |
Kendte værker | |
Forunderligt at sige, Min pige er så lys som rav, Irmelin Rose, Den milde dag er lys og lang, Min Jesus, lad mit hjerte få med flere | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
http://carlnielsen.org/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Liv
redigérHan blev født i et fattigt landarbejderhjem på Fyn i Sortelung nær Nørre Lyndelse, syd for Odense. Carl havde 11 søskende, hvoraf flere døde ganske unge. Faderen var maler og tjente ekstra som landsbymusikant. Niels Jørgensen (eller Niels Maler) lærte flere af sine børn at spille violin. Carl viste et særligt stort talent for det. Han kunne spille de store mestre som Mozart og Beethoven. Den lokale musikforening fik ham optaget som blæser i et militærorkester. Her lærte han at spille på en lang række instrumenter og blev forfremmet til korporal. Det åbnede muligheden for en friplads på konservatoriet. Herefter blev han violinist og senere kapelmester i Det Kongelige Kapel. Han er omtalt som sin tids største musikbegavelse i Norden. Han tonesatte alt fra småsange som Jens Vejmand til store symfonier og operaer som Maskarade.
I 1890 modtog Carl Nielsen Det anckerske Legat, der gav ham mulighed for at tage på en længere studierejse til Tyskland og Frankrig. I det skandinaviske selskabsliv i Paris mødte han den to år ældre danske billedhugger og maler Anne Marie Carl-Nielsen (født Brodersen, 21. juni 1863 i Sdr. Stenderup – 21. februar 1945 i København). De fejrede en uofficiel bryllupsfest uden papirer 10. april på en restaurant i Paris. Herefter rejste de sammen videre til Italien, hvor de blev viet 10. maj i den engelske kirke i Firenze. De fik døtrene Irmelin Johanne (Kbh., 9.12.1891-Kbh., 9.9.1974, gift Eggert-Møller) og Anne Marie (4.3.1893-17.4.1983, gift 1918-36 med violinvirtuosen Emil Telmányi) og sønnen Hans Børge (5.9.1895-1956), der var retarderet. Ingen af Nielsens officielle børn efterlod sig børn.
Men inden sit ægteskab havde Carl Nielsen allerede som 22-årig fået en søn, Carl August Hansen (Kbh. 8.1.1888 – New York, 4.1.1963) med Karen Marie Hansen (4.9.1865-17.3.1949), der var stuepige i København i den opgang Carl Nielsen boede.[1][2] Carl Nielsen anerkendte aldrig faderskabet, men han hjalp både moderen og sønnen økonomisk.
Carl August Hansen lærte som faderen at spille violin og uddannede sig i USA som farmaceut. Moder og søn var i 1901 emigreret til USA, men Carl August vendte i 1912 alene tilbage til København, hvor han i et par år studerede på Det kgl. danske Musikkonservatorium uden at fuldende studierne. Han blev restaurationsmusiker og spillede med en trio i flere sæsoner på et hotel i Skagen. Inden han rejste fra USA, havde han giftet sig og fik senere en datter. Men ligesom faderen havde også han et uægteskabeligt barn med en dansk kvinde. Nielsens forskellige efterkommere optræder i John Fellows underholdende bog "Vil Herren ikke hilse på sin Slægt" (Forlaget Multivers, Kbh. 2005). Titlen er et citat fra Mascarade..
Det har været påstået, at Carl Nielsen også var far til en datter uden for ægteskabet, Rachel Siegmann (døbt Edith Ragnhild Hansen, Kbh. 12.10.1910 – død 11.9.1969), hvis mor skulle være ansat på Det kgl. Teater. Alt tyder dog på, at Carl Nielsen næppe har været faderen.[3] Rachel blev komponist i mindre målestok. Kun tre sange af hende er kendt. De blev udgivet i kommission hos Wilhelm Hansens Musikforlag først i 1930'erne.
Carl Nielsen kom ofte på besøg på Damgård ved Fredericia, og her skrev han flere af sine værker. Livet på Damgård var enkelt, og han måtte gå til en nabogård, når han skulle telefonere. Da han fik konstateret en hjertesygdom, anbefalede hans læge, at han fandt en rolig fritidssyssel - og det blev strikning. På Damgård strikkede Carl Nielsen bl.a. karklude med røde kanter. Carl Nielsen holdt af ophold på Damgården af flere grunde: faste spisetider, deltagelse i de daglige sysler på gården og at gården lå så langt fra København, at Carl Nielsen kom i bil. På Damgård findes et mindesmærke for Carl Nielsen skabt af Anne Marie Carl Nielsen.[kilde mangler]
Sange
redigérCarl Nielsen skrev omkring 350 sange. Han skrev ikke deciderede kunstsange som den gennemkomponerede tyske "Lied", men snarere sange i en folkelig stil (strofiske sange). Det er karakteristisk, at han udelukkende skrev sange til danske tekster. I sine unge år (1887-88) komponerede han nogle få sange til engelske tekster oversat til dansk. I 1914 påtog han sig at skaffe melodier til Johan Borups Dansk Sangbog dels ved selv at komponere melodier, dels ved at lade opgaven gå videre til sine elever.[4] Sammen med Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard redigerede han Folkehøjskolens Melodibog (1922), der indeholdt en lang række af hans tidligere udgivne sange. Også en række sange i Den Danske Salmebog har melodi af Carl Nielsen. Selv om han komponerede et utal af salmer, er det kun et fåtal, der er blevet stående. Han var ikke "Barn af Huset", som Thomas Laub formulerede det.
Sangene Vi sletternes sønner og Jens Vejmand er optaget i kulturkanonen.
Monumenter, hæder og eftermæle
redigér1925 blev Carl Nielsen Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen.
Carl Nielsens portræt pryder de gamle danske 100-kronesedler.
Anne Marie Carl-Nielsen skabte flere monumenter for Carl Nielsen og hans gravmonument på Vestre Kirkegård (1932). Et står på Grønningen i København, et andet i Nørre Lyndelse på Fyn (1933). Her er Carl Nielsen Skolen opkaldt efter ham. Et af hans barndomshjem i byen er indrettet som Carl Nielsen-Museum. I Odense har byens koncerthus navn efter ham. I det er indrettet et "Carl Nielsen Museum". Carl Nielsen Salen på Det Kongelige Teater er opkaldt efter ham.
Monumentet i skellet mellem St. Kongensgade og Grønningen i København forestiller en nøgen ung mand, som spiller på panfløjte. Han er til hest – den vingeløse Pegasus [5]. Ansigtstrækkene er den unge Carl Nielsens.
I Anna og Michael Anchers hjem Anchers Hus i Skagen hænger et portræt af Carl Nielsen. Carl Nielsen besøgte først Skagen i 1906, mens maleriet er fra 1890'erne. Der findes desuden malerier af Viggo Johansen 1912, af Julius Paulsen 1931 (Frederiksborgmuseet) og af Sigurd Swane (Odense Museum). En karton af Ejnar Nielsen 1936 til portrætteret i mosaik i Stærekassen samme år. Buste af Anne Marie Carl Nielsen 1938. Træsnit af T. Blom 1900 og K.J. Almqvist 1933.
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat blev oprettet af deres døtre i 1957, populært kendt som Carl Nielsen Legatet.[6]
Værker
redigérDan Fog og Torben Schousboe udgav i 1965 et katalog over Carl Nielsens værker. Værknumrene, der følger dette katalog, angives oftest med initialerne FS. Den 5. symfoni "FS 97". Fortegnelsen er ufuldstændig og behæftet med mange fejl og mangler. Som erstatning udsendte Dansk Center for Musikudgivelse i 2014 en digital tematisk-bibliografisk fuldstændig fortegnelse over alle værker, kilder og litteratur (med flere versioner af samme værk), Carl Nielsen Works Catalogue, (CNW).[7]
Et af Carl Nielsen meget kendte og populære værker er Tågen Letter for fløjte og harpe, der ofte høres i DR's ønskeprogrammer. Det er skrevet til Helge Rodes eventyrspil Moderen fra 1920, der handler om Krigen i 1864 og tågen, der har lagt sig over det tabte land.[8]
Carl Nielsen Udgaven
redigérOmkring 1995 konstateredes det, at Carl Nielsens værker ikke var udgivet i en form, som kunne leve op til musiklivets og musikforskningens krav. Det skyldtes bl.a. Carl Nielsens skødesløshed ved korrekturlæsning og nøjagtighed samt velmenende musiker- og komponistkollegers rettelser i kilderne. Flere af de betydeligste værker forelå kun i håndskrevne kopier, og for de trykte værkers vedkommende var der ofte tale om mangelfulde udgaver.
På den baggrund oprettedes med støtte fra Kulturministeriet Carl Nielsen Udgaven (1993-2009), som gennemførte et tilbundsgående studium af kilderne til Carl Nielsens musik med henblik på at udgive den første samlede praktisk/videnskabelige udgave af hans værker. Resultatet er 35 bind med tilhørende klaverpartiturer (til operaer, korværker og koncerter), samt stemmemateriale.[9]
Operaer
redigér- Saul og David, 4 akter, (1901-2), tekst af Einar Christiansen baseret på det gammele testamente
- Maskarade, 3 akter, (1905-6), tekst af Vilhelm Andersen baseret på Ludvig Holbergs komedier som Mascarade
Symfonier
redigérSymfonisk Rhapsodi i F-dur (1. sats af en ufuldendt 1. symfoni) (1890)
- Symfoni nr. 1, g-mol, op. 7 (1891-1892)
- op. 16 De fire Temperamenter (1901-1902)
- op. 27 Sinfonia Espansiva (1910-1911)
- op. 29 Det Uudslukkelige (1914-1916)
- Symfoni nr. 5, op. 50 (1920-1922)
- (uden op.) Sinfonia Semplice (1924-1925)
Andre orkesterværker:
- Suite, op. 1 (a-mol) for strygere (1888, rev. 1889)
- Forspil til "En Aften paa Giske" (A. Munch) (1890)
- Forspil til "Snefrid" (Holger Drachmann) (1893)
- Helios-Ouverture, op. 17 (1903)
- Saga-Drøm. Tondichtung, op. 39 (1907/8)
- Andante lamentoso – "Ved en ung Kunstners Baare". For strygere (1910)
- Pan og Syrinx. Naturscene op. 49 (1917-18)
- Rhapsodisk Ourverture "En Fantasirejse til Færøerne" (1927)
- Bøhmisk-dansk Folketone. Strygeorkester (1928)
Koncerter
redigér- Violinkoncert, op. 33 (1911)
- Fløjtekoncert (1926, rev. med ny slutning i julen 1926-januar 1927)
- Klarinetkoncert, op. 57 (1928)
Korværker
redigér- Hymnus amoris, op. 12 (A. Olrik/J. L. Heiberg) (1896)
- Søvnen, op. 18, blandet kor og orkester (Johannes Jørgensen) (1903-04)
- Fynsk Foraar, lyrisk humoreske, op. 42, for soli, kor og orkester, (Aage Berntsen) (1921)
- Tre Motetter, op. 55, blandet kor a capella (Bibelen)
Klaverværker
redigér- 2 Carakterstykker (1880'erne)
- 5 Klaverstykker, op. 3 (1890)
- Symfonisk Suite, op. 8 (1894)
- Humoreske Bagateller, op. 11 (1896)
- Fest-Præludium "Ved Aarhundredskiftet" (1900)
- Drømmen om "Glade Jul" (1905)
- Klaverstykke i skuespillet "Forældre" (O. Benzon) (1908)
- Chaconne, op. 32 (1916-17)
- Tema med Variationer, op. 40 (1917)
- Suite, op. 45 "Den luciferiske" (1919)
- Klavermusik for Smaa og Store, hefte 1-2, op. 53 (1929)
- Klaverstykke i C-dur (1930-31?)
- Tre Klaverstykker, op. 59 posthumt (1928)
Orgelværker
redigér- 29 Præludier, op. 51 (1929)
- To efterladte Præludier (1930)
- Commotio, op. 58 (1931)
Kammermusik
redigérBlæserkvintet
1. sats af Blæserkvintet, opus 43
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
- Klavertrio, G-dur (1880-83)
- To Fantasistykker, op. 2 for obo og klaver (1890)
- Canto serioso, for horn (eller cello) & klaver (1913)
- (a) Strygekvartetter
- d-mol (1880-83)
- F-dur (1888) [gået tabt]
- g-mol, [nr. 2] op. 13 (1888, rev. 1898)
- f-mol, [nr. 1] op. 5 (1890)
- Es-dur, [nr. 3] op. 14 (1897-98)
- F-dur, [nr. 4] op. 44 (1906, rev. 1919)
- (b) Kvintetter:
- Strygekvintet, G-dur (1888)
- Serenata in vano ["Forgæves serenade"] for 5 instrumenter (1914)
- Blæserkvintet, op. 43 (1922)
Anden kammermusik
redigér- Violinsonate, G-dur (1880-83)
- Violinsonate nr. 1, A-dur, op. 9 (1895)
- Violinsonate nr. 2, g-mol, op. 35 (1912)
- Præludium og Tema med Variationer, op. 48 for violin (1923)
- Preludio e Presto, op. 52 for violin (1927-8)
Scenemusik
redigér- Snefrid (H. Drachmann) (1893, senere revideret)
- Hr.Oluf han rider – (H. Drachmann) (1906)
- Willemoes (L. C. Nielsen) (1907) [sammen med Emilius Bangert]
- Tove (Ludvig Holstein) (1907-08)
- Hagbarth og Signe (A. Oehlenschlæger) (1910)
- Skt. Hans-Aftenspil (A. Oehlenschlæger) (1913)
- Prolog ved Mindefesten for Shakespeare (Helge Rode) (1916)
- Aladdin (A. Oehlenschlæger) (1918-19)
- Moderen, op. 41 (Helge Rode) (1920)
- Hyldest til Holberg (H. H. Seedorff Pedersen) (1922)
- Ebbe Skammelsen (H. Bergstedt) (1925)
- Amor og Digteren (S. Michaëlis) (1930)
Kantater
redigérCarl Nielsen modtog ofte invitationer til at skrive kantater til forskellige lejligheder og anledninger, men komponerede dem ikke altid med "hjertet", snarere med udsigt til lidt ekstra penge:
- Universitetets Aarsfest, op. 24 (1908)
- Sørgefesten for P. S. Krøyer (december 1909)
- Mindefesten for Stormen på Københavns i 1659 (februar 1909)
- Landsudstillingen i Aarhus (maj 1909) [sammen med Emilius Bangert]
- Grosserersocietets 100-års jubilæum (april 1917)
- Polyteknisk Læreanstalts 100-års jubilæum (1929)
Sange
redigérCarl Nielsens sangproduktion er overvældende. Han udgav otte sang-hæfter:
- "Musik til 5 Digte af J P Jacobsen", op. 4 (1892)
- [5] "Viser og Vers af J P Jacobsen", op. 6 (1893)
- [6] "Sange af Ludvig Holstein", op. 10 (1897)
- [7] "Strofiske Sange", hefte 1-2, op. 21 (1907)
- [49] "Salmer og Aandelige Sange" (1919)
- "Tyve folkelige Melodier" (1921)
- "Fire folkelige Melodier" (1923)
- "10 danske Smaasange" (1926)
- og redigerede desuden en række sangbøger, der foruden egne sange også indeholder sange af andre komponister:
- En Snes danske Viser, hefte 1-2 (1915 & 1917)- sammen med Thomas Laub
- Melodier til de nyere sangtekster i Johan Borups Dansk Sangbog (1916); ny udgave 1926.
- Folkehøjskolens Melodibog (1. udg. 1922; Tillæg, 1927; 2.udg. 1928)
- Melodier til Sangbogen "Danmark" (1924; senere Ny udgave)
Titelfortegnelse
redigér
Årstallet er kompositionsår (omtrentlige)
|
|
Forfatterskab
redigér- Carl Nielsen: Levende Musik, essays og artikler om musik og musikere (København, Martins Forlag, 1925)
- Carl Nielsen: Min Fynske Barndom (Kbh. 1927) – selvbiografiske erindringer indtil han flyttede til København. Bogen er i 1994 filmatiseret af Erik Clausen.
- Breve fra Carl Nielsen til Emil B. Sachs (Kbh. 1952)
- Carl Nielsen: Breve (Kbh. 1954) Et udvalg af breve 1890-1931. Red. af Irmelin Eggert-Møller & Torben Meyer.
- Carl Nielsen: "Dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-Nielsen", 2 bd., Udg. af Torben Schousboe (Kbh. 1983)
- Carl Nielsen: Brevudgaven [samlede breve fra og udvalgte til CN] (ca. 10-12 bind – foreløbig er 1.- 4. bind udkommet (Forlaget Multivers, Kbh. juni 2005, dec. 2006, sept. 2007, maj 2008).
- Carl Nielsen til sin samtid (Artikler og interviews af og med CN), 2 bind + 1 bd. med Noter & Register, udg. af John Fellow (Kbh. 1999).
Se også
redigér- Carl Nielsen 1865-1931 - en film fra 1978
- Min fynske barndom - en film fra 1994
Noter
redigér- ^ Bichel, L. (2004) Carl Nielsen var min farfar. Berlingske, 16. september 2004. Hentet 7. april 2023.
- ^ Koch, M. (2004) Fætter Carl har vi kendt altid. Fyens Stiftstidende, 22. september 2004. Hentet 7. april 2023.
- ^ John Fellow (red.), Carl Nielsen Brevudgaven (PDF), vol. 3, Forlaget Multivers, s. 12, hentet 19. september 2019
- ^ "Sange i dagligdagstøjet — fokus på Johan Borup og Borups sangbog". Det Kongelige Bibliotek. Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 13. februar 2008.
- ^ "By og Trafik". Arkiveret fra originalen 18. september 2004. Hentet 22. juli 2005.
- ^ "CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT". Dansk Komponistforening. december 2017. Hentet 2. september 2018.
- ^ "Preface: Carl Nielsen Works Catalogue (CNW)". Det Kongelige Bibliotek.
- ^ "Klassikere du skal kende: Carl Nielsen - 'Tågen letter'". DR. 16. august 2016. Hentet 2. september 2018.
- ^ Carl Nielsen Udgavens hjemmeside
Litteratur
redigér- Fritz Crome: "Carl Nielsen" (i: Ord och Bild 1924; s. 315-328)
- Niels Bo Foltmann: "CARL NIELSENS ‘MASKARADE’ og Det Kongelige Teaters scenemusik til Holbergs komedier" (Fund og Forskning 50; København 2011; s. 371-385) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Bo Foltmann: "DIRIGENTEN CARL NIELSEN OG MUSIKFORENINGEN" (Fund og Forskning, Bind 42 (2003); s. 277-340) (Webside ikke længere tilgængelig)
- John Fellow Larsen: "Carl Nielsen, Wien og det europæiske vendepunkt" (Fund og Forskning, Bind 36 (1997); s. 193-251) Arkiveret 24. marts 2017 hos Wayback Machine
- Peter Hauge: "Carl Nielsens første opus. Problemer omkring tilblivelsen og førsteopførelsen af Lille Suite" (Fund og Forskning, Bind 35 (1996); s. 223-237) Arkiveret 24. marts 2017 hos Wayback Machine
- Thomas Mikkelsen: "Carl Nielsen og den græske musik - nogle kilder til belysning af den musikæstetiske konflikt mellem komponisten og hans samtid i begyndelsen af århundredet" (Fund og Forskning, Bind 37 (1998); s. 219-231) Arkiveret 24. marts 2017 hos Wayback Machine
- Elly Bruunshuus Petersen: "CARL NIELSEN, SØVNEN, OPUS 18. EN MUSIKTEKST BLIVER TIL" (Fund og Forskning, Bind 43 (2004); s. 405-422) (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger
redigér- Carl Nielsen på KomponistBasen
- Nielsen, August Carl i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 12, 1898), forfattet af S.A.E. Hagen
- Nielsen, Carl i Kraks Blå Bog, udgivet af Ove Krak (1910)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Carl Nielsen Udgaven Download Her kan man gratis downloade alle bind i Carl Nielsen Udgaven, læse om de enkelte værker, se håndskrevne kilder og trykte kilder
- Carl Nielsen på Bibliografi.dk
- Carl Nielsen på gravsted.dk
- Carl Nielsen 150 år Hjemmeside i anledning af komponistens 150 års fødselsdag i 2015. Udarbejdet af af DR, Det Kongelige Bibliotek, Odense Bys Museer, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Dacapo Records og Carl Nielsen Selskabet
- Carl Nielsen Bibliography 1985-2005 Arkiveret 18. maj 2011 hos Wayback Machine by Kirsten Flensborg Petersen
- Knud Jeppesens forelæsningsrække Carl Nielsen som symfoniker (1951-1954)
- Monument for komponisten Carl Nielsen Arkiveret 18. september 2004 hos Wayback Machine – beskrivelse fra Københavns Kommunes Vej og Park afdeling.