Per Walsøe
Per Louis Walsøe (født 8. juni 1943, død 11. maj 2024)[5] var en dansk jurist samt tidligere advokat, højesteretsdommer og badmintonspiller.
Per Walsøe | |
---|---|
Født | 8. juni 1943 |
Død | 11. maj 2024 (80 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Badmintonspiller, fagbogsforfatter, dommer |
Deltog i | 1967 All England Badminton Championships – men's doubles, 1970 All England Badminton Championships – men's doubles, 1971 All England Badminton Championships – men's doubles, All England Championships 1966, mixed double, 1967 All England Badminton Championships – mixed doubles med flere |
Kendte værker | Thule farvel - tvangsflytningen i 1953[1], Betænkning om det grønlandske retsvæsen[2], Skade og erstatning i erhverv og fritid[3], The Judicial System in Greenland[4] |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Europamester, national mester |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Biografi
redigérPer Walsøe blev cand.jur. fra Københavns Universitet[6] i 1969. I studieårene medvirkede han i en oplysende tv-programrække på DR TV kaldet Retten er sat, som juraprofessor W.E. von Eyben stod bag. Her indtog Per Walsøe en hovedrolle, idet han ifølge von Eyben besad en i særklasse skarp juridisk forståelse.[7]
Han drev fra 1974 til 1993 egen advokatvirksomhed,[8] hvor blandt andet Knud Foldschack var ansat som advokatfuldmægtig. Kontoret skilte sig ud fra andre i branchen ved at have samme timeløn for såvel advokater som rengøringsassistenter.[9] Når han mødte i Højesteret afviste han at bære den obligatoriske dommerkappe og blev mødt med en trussel om indberetning.[9][10] Det hindrede dog ikke, at han i 1993 søgte stillingen som højesteretsdommer. Han fik embedet som den første advokat nogensinde[10] og besad det frem til 2013.
Som advokat var han specialist i ansættelsesret, men førte også andre markante sager. Han var blandt andet forsvarer for orlogskaptajn Henning G. Olsen, der i 1982 fra fregatten Peder Skram affyrede det såkaldte hovsa-missil, der endte i et sommerhusområde i Lumsås.[9] Fra midten af 1980'erne til 1993 forsvarede han også de tvangsflyttede Thule-fanger. Det var også Per Walsøe, der forsvarede Københavns byplanborgmester Villo Sigurdsson (VS) i Højesteret, da overborgmester Egon Weidekamp (S)havde frataget ham sine sagsområder.[9] I årene 1989-1992 var han formand for Retspolitisk Forening, som han gennem en årrække var aktiv i.[10] I 1994 blev han udpeget til at være formand for en kommission om det grønlandske retsvæsen.[10]
I sit otium var Per Walsøe frivillig i Natteravnene. Han var fraskilt og far til tre.[9]
Badmintonkarriere
redigérPer Walsøe vandt i 1970 guld ved EM i badminton for herredobule med Elo Hansen. Han vandt også All England i mixdouble med Pernille Mølgaard Hansen i 1970 efter at parret også nåede finalen i 1966 og 1967. De spillede begge i Gentofte Badminton Klub.[7] Han repræsenterede desuden Danmark ved Thomas Cup i 1966-1967, 1969-1970 og 1975-1975.[11][12]
Referencer
redigér- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Per Louis Walsøe". Dødsannoncer. Arkiveret fra originalen 7. juni 2024. Hentet 7. juni 2024.
- ^ "Per Walsøe". Kristeligt Dagblad. 4. februar 2020. Hentet 6. juni 2024.
- ^ a b Lars Jørgen Andersen (14. maj 2024). "Mindeord: Per Walsøe blev 80 år Badminton Danmark". Badminton Danmark. Hentet 6. juni 2024.
- ^ "Per Walsøes visitkort". Altinget. 14. maj 2024. Hentet 7. juni 2024.
- ^ a b c d e Rasmus Nielsen (14. maj 2024). "Topjuristen, der gav rengøringsassistenten advokatløn, er død, 80 år". Altinget.dk. Hentet 6. juni 2024.
- ^ a b c d "Mindeord om fhv. højesteretsdommer Per Walsøe (80)". Altinget.dk. 4. juni 2024. Hentet 7. juni 2024.
- ^ Herbert Scheele ed., The International Badminton Federation Handbook for 1971 (Canterbury, Kent, England: J. A. Jennings Ltd., 1971) 168.
- ^ Pat Davis, The Guinness Book of Badminton (Enfield, Middlesex, England: Guinness Superlatives Ltd., 1983) 126.