Peter Egede

grønlandsk købmand, landsrådsmedlem, lærer og faglitterær forfatter

Peter Lars Abraham Egede (født 5. februar 1908 i Nuuk; død 10. oktober 1996 ) var en grønlandsk købmand, landsrådsmedlem, lærer og faglitterær forfatter.

Peter Egede
Født 5. februar 1908 Rediger på Wikidata
Nuuk, Grønland Rediger på Wikidata
Død 10. oktober 1996 (88 år) Rediger på Wikidata
Far Abel Egede Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Grønlands Seminarium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Fagbogsforfatter, købmand, lærer, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Nersornaat i sølv (1989) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv redigér

Efter bestået skoleeksamen uddannede Peter Egede sig på Grønlands Seminarium fra 1924 til 1930. Derefter blev han ansat på landsfogedkontoret i Sydgrønland. Senere flyttede han over til kolonikontoret og endelig til Qeqertarsuaq. Der underviste han i dansk og var bogholder på telegrafstationen på den Københavns Universitets arktiske station, hvor han arbejdede for sin svigerfar. I 1933 blev han udstedsbestyrer. Fra 1946 til 1952 var han handelsbestyrer og derefter fiskerimester i elleve år. Han arbejdede bl.a. i Kangaamiut og Akunnaaq . I 1953 skrev han bogen Fiskeri med bundgarn.

Fra 1948 til 1951 sad han i sysselråd og var medlem af retten i Maniitsoq. I 1951 blev han valgt til Landsrådet for en periode. Fra 1971 til 1973 var han også embedsformand i Den Kongelige Grønlandske Handel. Han betragtes også som den første borgmester i Maniitsoq Kommune.[1]

Peter Egede har modtaget adskillige priser for sit arbejde. Han modtog Den Kongelige Belønningsmedalje med krone, blev hædret af den grønlandske forfatterforening i 1982, blev tildelt æresprisen i Nuuk Kommune fra 1987, Nuna Fondens Hæderspris siden 1988 og modtog Nersornaat i sølv den 21. Juni 1989. Han døde i en høj alder af 88 den 10. oktober 1996.[2] [3]

Familie redigér

Peter Egede var søn af landsrådsmedlemet og fiskeren Abel Pavia Niels Egede (1880-1945) og hans ægtefælle Dina (1875-1952).[4] Hans svoger var Frederik Nielsen (1905-1991). Den 22. August 1930 giftede han sig i Nuuk med danske Asta Irmelin Porsild (1903-1978),[5] datter af biolog Morten P. Porsild (1872-1956) og Johanne Kirstine Nielsen (1870-1940). Den 21. september 1930 blev deres søn, psykologen, menneskerettighedsaktivisten og rektoren Ingmar Egede, der døde i 2003, født i Qeqertarsuaq.[6]

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Peter Egede 80 år i Atuagagdliutit fra 3. februar 1988
  2. ^ Peter Egede er død i Atuagagdliutit fra 17. oktober 1996
  3. ^ Ordenshistorisk Tidsskrift. ISSN 0904-5554.
  4. ^ Kirkebøger Nuuk 1902–1915 (fødte drenge s. 15)
  5. ^ Kirkebøger Nuuk 1927–1934 (vielser s. 146)
  6. ^ Kirkebøger Qeqertarsuaq 1903–1937 (fødte drenge s. 29)