Peter Petersen-Røj

Peter Petersen, kaldet Petersen Røj eller Petersen-Røj (født 13. april i Klakring,[1] død 28. maj 1959)[2] var en dansk domæneforpagter og politiker for Det Konservative Folkeparti. Han var medlem af Folketinget fra 1935 til 1945.[1]

Peter Petersen-Røj
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
22- oktober 1935 – 30. oktober 1945
ValgkredsHaderslev m. fl. Amters Amtkreds
Personlige detaljer
Politisk partiDet Konservative FolkepartiM

Petersen Røj blev født i Klakring ved Juelsminde i Østjylland i 1875 som søn af gårdejer Peter Petersen. Han var landbrugsuddannet og forpagter af flere store gårde i perioden 1896-1906.[1] Derefter ejede han en række store gårde: Hersomgård mellem Viborg og Hobro 1906-1911,[3] Damsmark ved Guldager, Elisalund i Hjarup og Lykkegård i Seest.[1] Fra 1926 til 1951 var han forpagter af domænegården Røj øst for Møgeltønder. Som forpagter af Røj engagerede han sig i lokale spørgsmål som marsken og bygningen af Rømødæmningen.[4]

Politisk karriere

redigér

Petersen Røj var medlem af sognerådet i Møgeltønder Kommune 1933-1937 og amtsrådmedlem i Tønder Amt fra 1935. Han blev valgt til Folketinget i Haderslev m. fl. Amters Amtkreds for Det Konservative Folkeparti ved folketingsvalget i 1935 og genvalg indtil han trak sig tilbage ved folketingsvalget 1945 på grund af alder.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 199-200
  2. ^ "Register 1910-1988", Kraks Blå Bog 1989, s. 104, 1989 – via runeberg.org
  3. ^ "Hersomgård", danskeherregaarde.dk, Dansk Center for Herregårdsforskning, hentet 15. juli 2024
  4. ^ Møgeltønder, Schackenborg og domænegården Røj, Slots- og Kulturstyrelsen, 25. februar 2020, hentet 15. juli 2024

Referencer

redigér