Petter Northug
Petter Northug jr. (født 6. januar 1986) er en norsk tidligere langrendsløber, som vandt en række World Cup-, VM- og OL-medaljer i perioden 2006–2016.
Petter Northug | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Petter Northug jr. 6. januar 1986 (38 år) Mosvik Kommune, Norge |
Højde | 185 cm[1] |
Vægt | 82 kg |
Søskende | Tomas Northug, Even Northug |
Partner | Rachel Nordtømme (2008-2011) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Langrendsløber, pokerspiller, sportskommentator |
Deltog i | VM i nordisk skiløb 2011, Verdensmesterskab i Nordisk Ski 2017, Världsmästerskapen i nordisk skidsport 2015, VM i nordisk skiløb 2007, VM i nordisk skisport 2013 med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Olavstatuetten (2009), Sportsjournalisternes statuette (2009, 2015), Aftenpostens gullmedalje (2009) |
Eksterne henvisninger | |
Petter Northugs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Langrend | ||
For Norge | ||
Olympiske vinterlege | ||
2010 Vancouver | 50 km klassisk | |
2010 Vancouver | Holdsprint, fri stil | |
2010 Vancouver | 4×10 km stafet | |
2010 Vancouver | Sprint | |
Verdensmesterskab | ||
2007 Sapporo | 4×10 km stafet | |
2009 Liberec | 30 km jagtstart | |
2009 Liberec | 4×10 km stafet | |
2009 Liberec | 50 km fri stil | |
2011 Oslo | 30 km jagtstart | |
2011 Oslo | 4×10 km stafet | |
2011 Oslo | 50 km fri stil | |
2013 Val di Fiemme | 15 km fri stil | |
2013 Val di Fiemme | 4×10 km stafet | |
2015 Falun | Sprint, klassisk | |
2015 Falun | Holdsprint, fri stil | |
2015 Falun | 4×10 km stafet | |
2015 Falun | 50 km klassisk | |
2011 Oslo | Holdsprint klassisk | |
2011 Oslo | Sprint | |
2013 Val di Fiemme | Sprint | |
World Cup | ||
2009/2010 | Samlet | |
2012/2013 | Samlet | |
2008/2009 | Samlet | |
2010/2011 | Samlet | |
2014/2015 | Samlet | |
2011/2012 | Samlet |
Karriere
redigérI World Cup'en i langrend vandt han tyve sejre, og samlet vandt han to guld, tre sølv og en bronze. I VM vandt han tretten guldmedaljer, heraf syv individuelle
Han deltog første gang ved olympiske vinterlege i 2010 i Vancouver, hvor han vandt fire medaljer. På 15 km fri stil havde han store problemer med voksningen af skiene og blev blot nummer 41, og på 30 km kombineret skete noget tilsvarende, så han måtte nøjes med en elvteplads.[2] Det gik bedre i sprinten, hvor han efter en sjetteplads i kvalifikationen vandt sit kvartfinaleheat og blev nummer to i semifinalen. I finalen kunne han ikke følge med de to russere Nikita Krjukov og Aleksandr Panzjinskij, der vandt henholdsvis guld og sølv, men Northug sikrede sig bronzen foran to landsmænd.[3] I holdsprinten i fri stil stillede han op sammen med Øystein Pettersen, og duoen blev nummer to i semifinalen efter to russere, inden de i finalen sejrede foran tyskerne og russerne.[4] I 4×10 km stafet løb han sidste tur for Norge, som lå på sjettepladsen, da han overtog stafetten. Han løb et forrygende løb og blev hurtigst af alle, men kunne ikke hente svenskerne med Marcus Hellner på sidste tur, så Sverige fik guld, Norge sølv, mens Tjekkiet vandt bronze, kun 0,6 sekund efter Norge.[5] I 50 km klassisk stil lå Northug et pænt stykke nede i feltet på de første trefjerdele, men var dog med i førergruppen, og da tyske Axel Teichmann gik i udbrud med en kilometer tilbage, men Northug og schweizeren Dario Cologna satte efter ham, og mens Cologna styrtede i spurten, hentede Northug Teichmann på opløbsstrækningen og kom i mål 0,3 sekund foran tyskeren, mens svenske Johan Olsson vandt bronze.[6] Dermed vandt Northug to guld, en sølv og en bronze ved legene.
Ved vinter-OL 2014 i Sotji opnåede Northug ikke nær så gode resultater. Efter en tiende-, en sekstende- og en attendeplads individuelt var han med til at opnå to fjerdepladser i henholdsvis holdsprint og 4×10 km stafet; han måtte derfor rejse fra OL uden medaljer.[2]
Petter Northug meddelte på et pressemøde i december 2018 at han stoppede karrieren omgående.[7]
Privatliv
redigérI maj 2014 forulykkede Northug med sin bil i nærheden af Byåsen, mens han var påvirket af alkohol. En medpassager brækkede kravebenet, og Northug stak af fra ulykkesstedet. Politiet fandt ham i hans hjem. Han blev efterfølgende idømt 50 dages fængsel, en stor bøde og frakendelse af kørekortet for livstid (hvilket normalt betyder, at man kan søge om at få det igen efter fem år).[8]
I august 2020 blev Northug stoppet af politiet i en hastighedskontrol, hvor der desuden var mistanke om, at han kørte i påvirket tilstand.[9] I en ransagning af hans hjem blev der fundet en mindre mængde kokain, og Northug erkendte efterfølgende, at han havde et misbrugsproblem. Han blev efterfølgende idømt syv måneders fængsel for for hurtig kørsel og besiddelse af kokain. Han fik desuden igen frataget sit kørekort for livstid.[10]
Referencer
redigér- ^ www.olympiatoppen.no (fra Wikidata).
- ^ a b Petter Northug, olympedia.org, hentet 9. marts 2021
- ^ Sprint, Classical, Men, olympedia.org, hentet 9. marts 2021
- ^ Team Sprint, Freestyle, Men, olympedia.org, hentet 9. marts 2021
- ^ 4 × 10 kilometres Relay, Men, olympedia.org, hentet 9. marts 2021
- ^ 50 kilometres Mass Start, Classical, Men, olympedia.org, hentet 9. marts 2021
- ^ Holt, Mattis; Aaserud, Mikal Emil; Hansen, Jonathan Simchai; Sørhus, Martine (12. december 2018), Gråtkvalt Northug bekrefter at han legger opp: – Det har vært et eventyr (norsk), nrk.no, hentet 9. marts 2021
- ^ Persson, Aksel Faanes; Skarrud, Elisabeth (9. oktober 2014), Northug dømt til 50 dagers fengsel (norsk), nrk.no, hentet 9. marts 2021
- ^ Mueller, Hanne Skjellum; Skjerdingstad, Anders; Carlsen, Jørund Wessel; Tingve, Pål Marius (14. august 2020), Politiet etter narkotikabeslag og råkjøring: – Northug har vært samarbeidsvillig (norsk), nrk.no, hentet 9. marts 2021
- ^ Olsson, Svein Vestrum; Mjaaland, Ola; Rognerud, Anne; Solheim, Simon (21. december 2020), Northug dømt til fengsel i sju måneder (norsk), nrk.no, hentet 9. marts 2021
Eksterne henvisninger
redigér- Petter Northugs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Petter Northugs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Petter Northugs profil på Olympedia (engelsk)
- Petter Northugs profil på Strava (engelsk)
- Petter Northugs profil hos FIS (Langrend) (engelsk)
- Fischer biografi (Webside ikke længere tilgængelig)
- Northugs officielle hjemmeside