Vinter-OL

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Vinter-OL, også kaldet de olympiske vinterlege er en international multi-sportsbegivenhed som afholdes hvert fjerde år. Fra 1994 afholdes vinter-OL forskudt i forhold til sommer-OL, således at der hvert andet år afholdes enten sommer- eller vinter-OL.

Vinter-OL blev første gang afholdt i Chamonix i Frankrig i 1924, men da havde man allerede afholdt konkurrencer i vinteridræt under sommer-OL i London i 1908 (kunstskøjteløb) og i Antwerpen i 1920 (kunstskøjteløb og ishockey). De olympiske vinterlege blev afholdt hvert fjerde år fra 1924 til 1936. I 1940 blev de planlagte konkurrencer aflyst i Japan på grund af anden verdenskrig. Fra 1948 fortsatte legene hvert fjerde år frem til 1992, da man besluttede at forskyde denne cyklus sådan at vinterlegene og sommerlegene ikke længere afholdes i samme år. De næste vinterlege blev derfor afholdt allerede i 1994. Siden den gang har legene igen være arrangeret med fire års mellemrum.

Vinter-OL er afholdt på tre kontinenter, i 11 forskellige lande, men aldrig på den sydlige halvkugle. USA har arrangeret legene fire gange (i 1932, 1960, 1980 og 2002), mens Frankrig har arrangeret legene tre gange (1924, 1968 og 1992). Seks lande har afholdt legene to gange: Schweiz (1928 og 1948), Norge (1952 og 1994), Italien (1956 og 2006), Østrig (1964 og 1976), Japan (1972 og 1998) og Canada (1988 og 2010). Tre lande har afholdt vinter-OL én gang: Tyskland (1936) Jugoslavien (1984) og Rusland (2014). IOC har tildelt Pyeongchang i Sydkorea vinter-OL i 2018.

SportsgreneRediger

[a] I 1920 afholdtes en Ishockey-turnering ved Sommer-OL i 1920.
[b] IOCs hjemmeside betragter mændenes Militært patruljeløb ved 1924-legene som en skiskydnings disciplin.
[c] Der blev afholdt kunstskøjteløb ved Sommer-Ol i 1908 og 1920.

Værtsbyer for vinter-OLRediger

 
Værtsbyer for vinter-OL. Grøn landefarve: Landet har afholdt ét vinter-OL. Blå landefarve: Landet har afholdt mere end ét vinter-OL. Sort byfarve: Byen har afholdt ét vinter-OL. Rød byfarve: byen har afholdt mere end ét vinter-OL.

Tallet i parentes angiver, hvor mange gange der har været afholdt vinter-OL det pågældende sted (by/land).

Vinter-OL
Nummer År Tidsperiode Værtsby - og land Bemærkninger
I 1924 25. januar – 5. februar 1924 Chamonix (1), Frankrig (1)
II 1928 11. februar - 19. februar 1928 St. Moritz (1), Schweiz (1)
III 1932 4. februar - 15. februar 1932 Lake Placid (1), USA (1)
IV 1936 6. februar - 16. februar 1936 Garmisch-Partenkirchen (1), Tyskland (1)
1940 Tildelt Sapporo, Japan; aflyst grundet 2. Verdenskrig
1944 Tildelt Cortina d'Ampezzo, Italien; aflyst grundet 2. Verdenskrig
V 1948 St. Moritz (2), Schweiz (2)
VI 1952 Oslo (1), Norge (1)
VII 1956 Cortina d'Ampezzo (1), Italien (1)
VIII 1960 Squaw Valley (1), USA (2)
IX 1964 Innsbruck (1), Østrig (1)
X 1968 6. februar - 18. februar 1968 Grenoble (1), Frankrig (2)
XI 1972 Sapporo (1), Japan (1)
XII 1976 Innsbruck (2), Østrig (2)
XIII 1980 Lake Placid (2), USA (3)
XIV 1984 Sarajevo (1), Jugoslavien (1)
XV 1988 Calgary (1), Canada (1)
XVI 1992 Albertville (1), Frankrig (3)
XVII 1994 Lillehammer (1), Norge (2)
XVIII 1998 Nagano (1), Japan (2)
XIX 2002 Salt Lake City (1), USA (4)
XX 2006 Torino (1), Italien (2)
XXI 2010 Vancouver/Whistler (1), Canada (2)
XXII 2014 Sotji (1), Rusland (1)
XXIII 2018 Pyeongchang (1), Sydkorea (1)
XXIV 2022 4. februar - 20. februar 2022 Beijing, Kina
XXV 2026 6. februar - 22. februar 2026 Milan og Cortina d'Ampezzo, Italien

Deltagende nationerRediger

Vinter-OL Nationer Nationer, der deltog for første gang
Chamonix 1924 16 Belgien, Canada, Estland, Finland, Frankrig, Italien, Jugoslavien, Letland, Norge, Polen, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tjekkoslovakiet, USA og Østrig.
St. Moritz 1928 25 Argentina, Holland, Japan, Litauen, Luxembourg, Mexico, Rumænien, Tyskland og Ungarn
Lake Placid 1932 17 Ingen
Garmisch-Part. 1936 28 Australien, Bulgarien, Grækenland, Liechtenstein, Spanien og Tyrkiet
St. Moritz 1948 28 Chile, Danmark, Island, Libanon og Sydkorea
Oslo 1952 30 New Zealand og Portugal
Cortina d'Ampezzo 1956 32 Bolivia, Iran og Sovjetunionen
Squaw Valley 1960 30 Sydafrika
Innsbruck 1964 36 Indien, Mongoliet og Nordkorea
Grenoble 1968 37 DDR, Marokko og Vesttyskland
Sapporo 1972 35 Filippinerne og Taiwan
Innsbruck 1976 37 Andorra og San Marino
Lake Placid 1980 37 Costa Rica, Cypern og Kina
Sarajevo 1984 49 Amerikanske Jomfruøer, Egypten, Mongoliet, Puerto Rico og Senegal
Calgary 1988 57 Fiji, Guam, Guatemala, Hollandske Antiller og Jamaica
Albertville 1992 64 Algeriet, Bermuda, Brasilien, Honduras, Irland, Kroatien, Slovenien, SNG (det forenede hold) og Swaziland
Lillehammer 1994 67 Amerikansk Samoa, Armenien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Hviderusland, Israel, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldavien, Rusland, Slovakiet, Tjekkiet, Trinidad og Tobago, Ukraine og Usbekistan.
Nagano 1998 72 Aserbajdsjan, Kenya, Makedonien, Uruguay og Venezuela
Salt Lake City 2002 77 Cameroun, Hong Kong, Nepal, Tadsjikistan og Thailand
Torino 2006 80 Albanien, Etiopien, Madagaskar og Serbien-Montenegro
Vancouver 2010 82 Caymanøerne, Colombia, Ghana, Montenegro, Pakistan, Peru og Serbien
Sotji 2014 88 Dominica, Malta, Paraguay, Østtimor, Togo, Tonga og Zimbabwe
Pyeongchang 2018 92 Ecuador, Eritrea, Kosovo, Malaysia, Nigeria og Singapore
Beijing 2022

Se ogsåRediger

Eksterne henvisninger/kilderRediger