Pieninybjergene

(Omdirigeret fra Pieninbjergene)

Pieninybjergene eller blot Pieniny (undertiden også Pieninerne [1][2] eller Pieninbjergene [3], ungarsk: Pieninek) er en bjergkæde i det sydlige Polen og det nordlige Slovakiet . Den er klassificeret inden for den østlige del af de vestlige Beskider i de Vestlige Karpater.

Pieninybjergene
Udsigt mod Trzy Korony og Łysina
Højeste punkt
Bjergtop Wysoka
Højde 1.050 moh.
Koordinater 49°22′49″N 20°33′20″Ø / 49.38028°N 20.55556°Ø / 49.38028; 20.55556Koordinater: 49°22′49″N 20°33′20″Ø / 49.38028°N 20.55556°Ø / 49.38028; 20.55556
Geografi
Placering Pieninybjergenes beliggenhed markeret med rødt og h3
Land Slovakiet Slovakiet

Polen Polen
Region Województwo małopolskie og Prešov (region)
Bjergkæde Beskiderne
Udsigt over den nærliggende Pieniny fra toppen af Tre kroner.
Szczawnica i Pieniny 1939

Inddeling redigér

Pieninybjergkæden er opdelt i tre dele – Pieniny Spiskie (slovakisk: Spišské Pieniny) og Pieniny Właściwe (slovakisk: Centrálne Pieniny) i Polen; og Małe Pieniny (slovakisk: Malé Pieniny ) i Polen og Slovakiet. Pieninybjergene består hovedsageligt af kalksten og dolomit . Den mest berømte top, Trzy Korony (Tre Kroner), er 982 meter høj. Pieninys højeste top – Wysoka (polsk); Vysoké Skalky (Slovakisk) – når 1.050 meter over havets overflade .

Geologi redigér

Pieniny-bjergene dannedes i bunden af havet i flere geologiske epoker. De blev foldet og opvokset i Kridtiden . I begyndelsen af den Palæogene geologiske periode fandt en anden bølge af tektoniske bevægelser sted, hvilket forårsagede et yderligere skift. Den tredje bevægelsesbølge under paleogen og neogen resulterede i en mere kompleks tektonisk struktur. Samtidig resulterede erosion i afskalning af den ydre kappe og yderligere omformning af terrænet. Toppe blev bygget af vejrbestandige sten fra juratiden , hovedsagelig kalksten. Dale og passager blev skabt ved forvitring af blødere og mere modtagelige klipper fra kridt- og palæogenperioderne. Der er er få og ret små huler. I modsætning hertil er floder og vandløb ofte dybt indskåret i klippen og skaber cirka 15 raviner og kløfter. De mest berømte kløfter i Pieninybjergene er Dunajeckløften i Pieniny Nationalpark og Homole Ravine (polsk: Wąwóz Homole). Bakker langs den nordlige grænse af Pieniny er af vulkansk oprindelse.

Referencer redigér

  1. ^ Szafer, Władysław. 2013. The Vegetation of Poland: International Series of Monographs in Pure and Applied Biology. Warsaw: Pergamon Press, pp. 156, 388.
  2. ^ Tkáč, Vladimír, et al. 1994. Slovakia: Country of Cultural Treasures. Opava: Edition Museon, p. 182.
  3. ^ Griffiths, Graham C. D. 1976. Studies on Boreal Agromyzidae (Diptera). XII. Phytomyza and Chromatomyia miners on Astereae (Compositae).Quaestiones Entomologicae 12: 239–275, p. 255.