Jules Janssen

fransk astronom
(Omdirigeret fra Pierre Jules César Janssen)

Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium. Han fandt desuden en ny måde, hvorpå man kan observere solens korona også når der ikke er solformørkelser.

Jules Janssen
Personlig information
FødtPierre Jules César Janssen Rediger på Wikidata
22. februar 1824 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død23. december 1907 (83 år) Rediger på Wikidata
Meudon, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
FarCésar Janssen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHenrietta Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afBureau des longitudes (fra 1874),
Transit af Venus franske ekspedition til Japan i 1874,
Royal Society,
Académie des sciences (fra 1873),
National Academy of Sciences (fra 1901) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, filmfotograf, filminstruktør, filmproducent, fotograf, geolog, filmklipper Rediger på Wikidata
FagområdeGeologi, astronomi, fysik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverParis Observatoriet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Æreslegionen (1893),
Ridder af Æreslegionen (1868),
Foreign Member of the Royal Society (1875),
Jakobs Sværdorden,
Rumfordmedaljen (1876) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Janssen studerede fra 1857 jordens magnetisme og fremlagde i 1860 resultaterne for Académie des sciences. I 1862 fik han stor opmærksomhed grundet en afhandling om de mørke linjer i solspektret; han påviste, at visse af disse linjer opstår ved sollysets gang gennem jordens atmosfære, og gav dem derfor navnet telluriske linjer. Han blev i 1868 af Académie des sciences sendt til Guntoor i Indien for at studere den totale solformørkelse 18. august samme år. Senere blev han valgt ind i Académie des sciences og i Bureau des longitudes, og han medvirkede til etableringen af et nyt stort astrofysisk observatorium i Meudon. Han blev senere leder af observatoriet og foretog en række betydningsfulde studier af solflader, der primært var baseret på fotografiske metoder.

Hans regnes for at være en af grundlæggerne af den moderne astrofysik. Janssens vigtigste arbejder er publiceret i Académie des sciences' tidsskrifter, i de af ham selv udgivne Annales de l'Observatoire de Meudon samt i forskellige fagtidsskrifter.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

redigér