Piotrek Wasilewski

dansk/polsk musiker og medlem af Dúné

Piotrek Wasilewski (født 29. august 1987 i Toruń) er en dansk/polsk bassist og komponist. Han er mest kendt som medlem af rockbandet Dúné, der har opnået stor succes i ind- og udland med deres blanding af rockmusik og elektroniske elementer, flere store hits samt de energiske koncerter.[1]

Piotrek Wasilewski
Wasilewski på Nibe Festival 2013
Foto: Jessica Freiesleben
Information
FødtPiotrek Wasilewski
29. august 1987 (37 år)
Toruń, Polen
StatsborgerPolen Rediger på Wikidata
SprogPolsk Rediger på Wikidata
GenreRock
BeskæftigelseMusiker
Medlem afDúné Rediger på Wikidata
Aktive år2002 –
Associeret medDúné
Instrumenter
El-bas
Synthesizer
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Historie

redigér

Wasilewski blev født i 1987 i den centralt-nordlige by Toruń i Województwo kujawsko-pomorskie. Han er opvokset med forældre som var meget aktive indenfor klassisk musik, og derfor fik han også undervisning i klassisk klaver og klassisk guitar. I sommeren 1999, som 12-årig, flyttede han sammen med familien til Skive i Danmark.

Inden Piotrek Wasilewski havde forladt folkeskole og gymnasium blev han i 2002 medlem af rockgruppen Dúné som bassist, som på dette tidspunkt kaldte sig "The Black Headed Gulls". Wasilewski blev sammen med klassekammeraten Cecilie Dyrberg medlem nummer fire og fem, da de indtrådte i bandet på samme tid. På dette tidpunkt havde han aldrig før spillet på bas. Wasilewski var og er det ældste medlem af bandet.

Inden at studenterhuen var trukket over hovedet var Wasilewski sammen med resten af Dúné på en omfattende Europaturné, som opfølgning på bandets succes med debutpladen We Are In There You Are Out Here, som udkom i foråret 2007. På dette tidspunkt og to år frem blev bandet fulgt af filminstruktør Uffe Truust, der lavede filmen Stages som udkom i 2009.[2] Han dimitterede med studentereksamen fra Viborg Katedralskole i 2007.

Efter endt skolegang flyttede han sammen med resten af medlemmerne i Dúné til København, for at være tættere på det musiske miljø i hovedstaden. I juli 2009 blev teltpælene atter rykket op, da hele bandet flyttede til Berlin.[3]Wild Hearts Tour i 2013 spillede Piotrek Wasilewski både bas og synthesizer, ligesom han fungerede som kor.

I sommeren 2012 deltog Wasilewski i projektet på JOHANNs nye album,[4] ligesom han har lavet forskellige ting for Far Away From Fiji.[5]

I foråret og sommeren 2014 spillede Wasilewski sammen med sangerinde Stine Bramsen, på hendes solotourné rundt i landet.[6]

Siden sommeren 2013 har Wasilewski ved siden af musikken studeret på Københavns Universitet.

Referencer

redigér
  1. ^ Dagbladet Information (6. juni 2006). "En åbenbaring af amokspring". Dagbladet Information. Hentet 16. december 2013.
  2. ^ Erin-Madsen, Christian (6. juni 2009). "Rockdokumentar kommer næsten for tæt på". Politiken. Arkiveret fra originalen 1. november 2013. Hentet 16. december 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  3. ^ DR (2013). "Mit Berlin - med Mattias Kolstrup". DR. Arkiveret fra originalen 18. december 2013. Hentet 16. december 2013.
  4. ^ DR. "DR-KarriereKanonen / JOHANN". DR. Arkiveret fra originalen 18. december 2013. Hentet 16. december 2013.
  5. ^ Musik Mig Blidt (29. september 2012). "Far Away From Fiji — What Was Lost (EP)". Musik Mig Blidt. Hentet 16. december 2013.
  6. ^ "Tweet på Twitter.com". Twitter. 21. april 2014. Hentet 28. august 2014.

Eksterne henvisninger

redigér