Wild Hearts Tour

koncertturné med Dúné

Wild Hearts Tour var den 11. koncertturné af det danske elektro-rock-band Dúné. Den startede 28. marts 2013 og sluttede 24. november samme år. Turnéen understøttede bandets tredje studiealbum Wild Hearts som udkom i februar 2013.

Wild Hearts Tour
Turné af Dúné
Placering Danmark
Tilknyttede album Wild Hearts
Startdato 28. marts 2013
Sluttdato 24. november 2013
Etaper 4
Koncerter 41
Kronologi
← Dúné Summer Tour
(2012)
Wild Hearts Tour
(2013)

Touren var delt op i fire etaper. Første del var henlagt til Danmarks fire største byer, da bandet spillede i Vega i København, Studenterhuset i Aalborg, Posten i Odense og Train i Aarhus.[1] Sommerdelen bestod udelukkende af de store udendørs scener og festivaler, og startede i bandets hjemby Skive, hvor de var med til at åbne Skive Festival. Efter at have spillet for fulde huse på Smukfest i Skanderborg, sluttede de af ugerne efter med koncerter i Skuespilhuset i København, Kalundborg Rock'er og Kongens Have i København.

Efterårsdelen af Wild Hearts Tour blev afviklet på mindre spillesteder i Danmark, med undtagelse af en udsolgt koncert i Pumpehuset i København. Blandt andet spillede bandet også to udsolgte koncerter på Fatter Eskil i Aarhus i forbindelse med stedets 40 års jubilæum. Ved ni af koncerterne havde Dúné opvarmningsband med. Disse var fundet via Local Heroes-projektet, hvor lokale, uerfarne kunstnere kan få muligheden for at spille foran et større publikum.[2]

I midten af november sluttede bandet deres turne af med syv akustiske koncerter, hvor den faste trommeslager Morten Hellborn ikke var med. Som opvarmning havde Dúné taget den 15-årige amerikanske singer-songwriter Gavyn Bailey med.[3] Før turnéens sidste koncert blev Dúné og Gavyn Bailey inviteret i TV 2 programmet GO' Morgen Danmark i Tivoli, hvor de sammen fremførte en akustisk version af "Let's Spend the Night Together", ligesom bandet var i studiet til interview, og efterfølgende blev forsanger Matt Kolstrup interviewet sammen med Bailey.[4]

Modtagelse redigér

Koncerterne fik gode anmeldelser henover året. Allerede fra anden koncert blev det til fem ud af seks stjerner efter koncerten i Odense. Kritiker Lisa Emilia nævnte blandt andet:

  Jeg gik med tanken om at reduceringen af bandmedlemmer ville have en effekt på Dúné, og jeg var lidt i den lejr, at jeg tvivlede på om en Dúné koncert stadig var helt det samme. Jeg blev overrasket, meget positivt overrasket.[5]  

Ugen efter var Gaffas Nanna Jenner Jensen på plads i Aarhus, da Dúné spillede på Train. Her gav hun fire ud af seks stjerner, og bemærkede følgende: "Det er et ungt publikum, og en del har deres forældre med. Måske det er derfor at festen for alvor først sparkes i gang tilsidst med hitsne "All That I Have", "Dry Lips" og "Heiress Of Valentina". Og der får de så også hele Train i deres hule hånd, ganske velfortjent, for Dúné er et fremragende band live."[6]

Efterårets koncerter ramte også noget anmelderne kunne lide. Fra første weekend blev det til seks ud seks stjerner, da Emilie Høgh gav maksimum stjerner for koncerten på Godset i Kolding, og kaldte koncerten for en: "Fantastisk fest".[7] Da bandet gæstede Fermaten i Herning blev det til fem stjerner fra Poplish.dk som nævnet bandets evne til at kommunikere med publikum:

  Dúné har altid fået stor ros for deres måde hvorpå de gang på gang formår at komme helt udover scenekanten og kommunikere med publikum. I fredags var ingen undtagelse. For når man får selv person med lemmer i gips til at gå fuldstændig amok (klappe, hoppe, skrige o.l.) på kommando, så gør man tydeligvis noget rigtigt.[8]  

Setlister redigér

På de fire etaper af Wild Hearts Tour blev blev der spillet forskellige numre, ligesom rækkefølgen heller ikke var ens.

Fall Tour redigér

  1. INTRO
  2. Let's Spend the Night Together
  3. Renegade
  4. Bloodlines
  5. 80 Years
  6. The World Is Where We're Heading (Stages)
  7. The Sun Over Green Hills
  8. Let Go Of Your Love
  9. HELL NO!
  10. Wanted Out
  11. The Final Party of The 21st Century
  12. John Wayne vs. Mary Chain
  13. Question of Time
  14. All That I Have
  15. Revolution
  16. Victim Of The City
  17. Dry Lips
  18. Go Go Valentina
Ekstra numre
  1. Remember Valentina (It takes will)
  2. Heiress of Valentina

Personel redigér

 
Trommeslager Morten Hellborn under koncerten på Nibe Festival den 6. juli.
Foto: Jessica Freiesleben

På en tour er der udover bandet tilknyttet forskellige personer.

Band redigér

Personale redigér

  • Thomas Gerdes - tourmanager
  • Sylvester Zimsen - lydtekniker
  • Michael Houborg - backliner
  • Simon Lücking - merchandise og fans
  • Christian Skjølstrup - manager (Instant Major)

Turnédatoer redigér

 
Sølund Festival den 12. maj.
Foto: Jessica Freiesleben
 
Forsanger Matt Kolstrup foran en propfyldt P3-scene på Smukfest '13. Guitarist Danny Jungslund i forgrunden.
 
Trommeslager Morten HellbornFermaten den 25. oktober, med Wild Hearts logoet på stortrommen.
 
Fermaten i Herning den 25. oktober.
 
Dúné og Gavyn Bailey under lydprøve til GO' Morgen Danmark i Tivoli den 24. november.
Dato By Land Sted
Spring Tour
28. marts 2013 Aalborg Danmark Studenterhuset
29. marts 2013 Odense Musikhuset Posten
30. marts 2013 København Vega
5. april 2013 Aarhus Train
29. april 2013 København Toldboden
30. april 2013 Odense Grand Hotel
1. maj 2013 Aarhus Scandic Aarhus City
2. maj 2013 Saltum Fårup Skovhus
4. maj 2013 Viborg Nordisk Park
Summer Tour
7. juni 2013 Skive Danmark Skive Festival
12. juni 2013 Skanderborg Sølund Festival
29. juni 2013 Thisted Thy Rock
Skærbæk Skærbæk Open Air
6. juli 2013 Nibe Nibe Festival
12. juli 2013 Sønderborg Ringridderfest
13. juli 2013 Vig Vig Festival
18. juli 2013 København Rådhuspladsen
27. juli 2013 Varde Open Air Varde
9. august 2013 Skanderborg Smukfest
16. august 2013 København Skuespilhuset
17. august 2013 Kalundborg Kalundborg Rocker
25. august 2013 København Kongens Have
Fall Tour
4. oktober 2013 Assens Danmark Tobaksgården
5. oktober 2013 Kolding Godset
10. oktober 2013 Grenaa Pavillonen
11. oktober 2013 Vejle Bygningen
12. oktober 2013 Odense Kulturmaskinen
17. oktober 2013 Sønderborg Sønderborghus
18. oktober 2013 Aarhus Fatter Eskil
19. oktober 2013
24. oktober 2013 København Pumpehuset
25. oktober 2013 Herning Fermaten
26. oktober 2013 Randers Værket
2. november 2013 Næstved Vershuset
Akustisk Tour
18. november 2013 Odense Danmark Kansas City
19. november 2013 Kolding Pitstop
20. november 2013 Aarhus Fatter Eskil
21. november 2013 Fanø Realen
22. november 2013 Aars -
23. november 2013 Haderslev Månen
24. november 2013 København Huset i Magstræde

Eksterne henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ Nygaard, Thomas (12. december 2012). "Dúné har genfundet spilleglæden". shoutoutmusic.dk. Hentet 7. november 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  2. ^ Thomassen, Sidsel (8. september 2013). "Local Heroes: En genvej til publikum". Gaffa. Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 18. november 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  3. ^ Gavyn Bailey (6. november 2013). "Denmark tour dates announced" (engelsk). Gavyn Bailey. Hentet 18. november 2013.
  4. ^ Youtube (24. november 2013). "DÚNÉ - Let's Spend the Night Together (Feat. Gavyn Bailey) live at Go' Morgen Danmark". TV 2. Hentet 26. november 2013.
  5. ^ Emilia, Lisa (30. marts 2013). "Reduceret Dúné for fuld skrue". Sommerglæde. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 7. november 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  6. ^ Jenner Jensen, Nanna (6. april 2013). "Dúné /Train, Aarhus, fredag d. 5. april 2013". Gaffa. Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 7. november 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  7. ^ Høgh, Emilie (6. oktober 2013). "Fantastisk fest". Høgh anmeldelser. Hentet 7. november 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  8. ^ Madsen, Christopher (30. oktober 2013). "Dúné på Fermaten 25/10-2013". Poplish.dk. Hentet 7. november 2013. {{cite news}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)