Portal:Astronomi/Månedens Artikel/juli 2006

Ole Rømer (25. september 1644 - 19. september 1710) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.I 1675 påviste Rømer – som den første – at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte denne hastighed med rimelig nøjagtighed.

Han blev født i Århus i 1644. I 1662 blev han elev af videnskabsmanden og lægen Rasmus BartholinKøbenhavns Universitet og Rømer blev her involveret i at forberede en udgivelse af Tycho Brahes observationsjournaler. I 1671 assisterede han den franske astronom Jean Picard med at stedfæste Brahes observatoriumHven - et arbejde, der skulle hjælpe til at fortolke Brahes observationer mere nøjagtigt.

I 1672 rejste han sammen med Picard til Paris, hvor han de kommende 9 år var beskæftiget med observationer på det nye kongelige observatorium og var ansat af Louis XVI til at undervise tronarvingen (le dauphin). Han blev medlem af l'Academie Royale des Sciences og assisterede også ved udarbejdelsen af vandforsynings- og fontænesystemerneVersailles og Château de Marly. Det var i denne periode, han kom frem til sit resultat om lysets hastighed; det beskrives nærmere nedenfor.

I 1681 vendte han tilbage til Danmark hvor han blev udnævnt til professor i astronomi ved Københavns Universitet. Han var samtidig aktiv på universitetets observatorium, som lå på toppen af Rundetårn hvor han bl.a. brugte instrumenter, som han selv havde opfundet eller forbedret. Desværre gik alle hans observationer og instrumenter tabt ved branden i 1728 og da han selv kun publicerede ganske få artikler er meget af hans opsamlede viden gået tabt.

Læs hele artiklen