Portal:Danmarks historie/Udvalgt artikel/2008

Artikelarkiv for 2008Rediger

MajRediger

Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning for det senere forløb af Danmarks historie. I 1660 mistede Danmark definitivt Skånelandene i kølvandet på Svenskekrigene. Dette medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden året efter.

Mod periodens slutning var Danmark involveret i Napoleonskrigene, der kulminerede med, at Sverige overtog Norge, og at Danmark gik statsbankerot.

I den mellemliggende periode lå landet i krig med specielt Sverige om herredømmet over Skånelandene og Nordtyskland. Også medhertugerne af Slesvig-Holsten, de såkaldte gottorpere, voldte Danmark store problemer, men disse blev endelig løst på fredelig vis i 1773. Under den sindssyge kong Christian 7. blev styret overtaget af skiftende personer, inden hans søn, kronprins Frederik, satte sig tungt på magten de sidste 24 år af sin fars regeringstid.


rediger · historik · diskussion


JuniRediger

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af det 18. århundrede og i begyndelsen af 1801. Det væbnede neutralitetsforbund bestående af Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde. Englænderne var særdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande. Imidlertid var Danmark-Norge langt mere bekymret for truslen fra Rusland og Frankrig.


rediger · historik · diskussion


JuliRediger

Dansk Vestindien eller De dansk-vestindiske øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og Sankt Croix Det danske selskab Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer St. Thomas i 1672 og St. Jan i 1718. I 1733 blev St. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. De tre øer blev i 1754 solgt til kongen af Danmark-Norge. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

Hensigten med den danske koloniseringen i Vestindien var at udnytte den lønsomme trekantshandel, som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i Vestindien for at bemande sukkerplantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker til hjemlandet. Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri. Efter slaveriets afskaffelse i 1848 gik Dansk Vestindien ind i en økonomisk nedgangsperiode og i 1852 blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i Rigsdagen.

Danmark prøvede ved flere anledninger at få solgt eller byttet Dansk Vestindien væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til slut solgt til USA, for 25 millioner dollar, som overtog administrationen 31. marts 1917 og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (engelsk: United States Virgin Islands).


rediger · historik · diskussion


AugustRediger

Holmen er det almindeligt anvendte navn for en række øer i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager. Disse øer var i mange år hovedbase for den danske orlogsflåde og har gennem tiden været kaldt Nyholm, Orlogsværftet, Flådens Leje og Flådestationen eller Flådestation København, men faktisk har den aldrig heddet Flådestation Holmen, selv om dette navn blev brugt af mange uden for søværnet. I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. I dag har søværnet kun enkelte institutioner tilbage på Holmen, som i stedet er åbnet for offentligheden med boligbyggeri, forskellige offentlige institutioner, fx Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Rytmisk Musikkonservatorium, samt det nye operahus på Dokøen.


rediger · historik · diskussion


SeptemberRediger

Danmarks historie (1397-1536) indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning for det senere forløb af Danmarks historie. I starten af perioden blev Nordens tre kroner samlet under den danske monark i Kalmarunionen. Mod periodens slutningen medførte reformationen i Tyskland, at man ikke kunne blive enige om en fælles konge, og dette gav anledningen til en borgerkrig.

I den mellemliggende periode kæmpede skiftende konger med at holde Kalmarunionen sammen. Indførelsen af en told, der blev opkrævet af fremmede handelsskibe ved passage af Kronborg, blev samtidig en given anledning til internationale konflikter, og betingelser vedrørende sundtoldens reduktion eller midlertidige ophør indgik som element i flere fredsslutninger. Da fyrstehuset Oldenborg kom til magten med Christian 1., blev kimen til den århundredlange strid omkring Slesvig-Holsten også lagt, da han, som betingelse for overdragelsen af disse hertugdømmer, lovede ikke at adskille dem. Mens unionen allerede under hans styre var ved at gå i opløsning, var det hans barnebarn Christian 2., der endeligt afsluttede den, da hans mord på svenske gejstlige og adelige medførte, at svenskerne gjorde oprør og valgte deres egen konge. Da Christian 2. også i hjemlandet blev upopulær, blev han afsat, og hans onkel, Frederik 1., overtog styret. Da hans efterfølger skulle findes, var landet blevet ramt af strømningerne fra reformationen, og specielt de gejstlige vægrede sig ved at vælge Frederiks søn, Christian 3., da denne gik ind for at reformere kirken. Christian 3. blev dog valgt i Jylland, men flere byer og udenlandske fyrster nægtede at anerkende dette, og derved startede borgerkrigen, Grevens Fejde, der varede i godt to år og endte med sejr til Christian 3., der efterfølgende gennemførte reformationen i Danmark.


rediger · historik · diskussion


OktoberRediger

Mads Johansen Lange, med tilnavnet Kongen af Bali, (18. september 1807 i Rudkøbing13. maj 1856 i KottaBali) var en dansk handelsmand, fredsmægler på Bali, ridder af den Nederlandske Løves Orden og modtager af Fortjenstmedaljen af guld. Han var søn af Lorents Lange, en lokal købmand og Maren Lange, der var datter af en anset købmand og hvis søster blev stammoder til en omfattende gren af langelandsslægten Bay.

Mads Lange tog tidligt på langfart og bosatte sig i Fjernøsten, primært på Bali. Her opbyggede han et blomstrende handelsforetagende baseret på eksport af bl.a. ris, krydderier, oksekød og import af våben og tekstiler. Han stod på god fod med såvel de lokale balinesiske fyrster som de hollandske kolonisatorer, og da der i 1840'erne blev optræk til krig mellem disse to parter, optrådte Lange med stort held som fredsmægler, så krigen blev undgået samtidig med, at ingen af parterne tabte ansigt.

I alle årene bevarede Lange kontakten til sit fædreland, og han sendte både lokale kunstgenstande og pengebeløb tilbage til Danmark. Han døde blot 48 år gammel, muligvis efter at være blevet forgivet. På det tidspunkt var hans handelskompagni for nedadgående, og hans bror og nevø søgte at føre det videre, men måtte snart give op og sælge resterne af det til en kinesisk købmand. Lange fik tre børn med lokale kvinder, og disse har ført slægten videre i regionen; der kan fortsat findes efterkommere af Langeslægten i nutiden.


rediger · historik · diskussion


NovemberRediger

Den danske guldalder eller Københavnerskolen er betegnelser på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes sædvanligvis til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50 da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Endvidere fandt andre vigtige begivenheder sted i disse år: den enevældige kongemagts fald, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.

Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisten C.E.F. Weyse – disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder.

Guldalder-begrebet stammer fra slutningen 1800-tallet hvor litteraturforskere og kunsthisorikere begyndte at beskrive epokens historie. I 1890 brugte Valdemar Vedel i en doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning for første gang begrebet guldalder om tiden fra 1800 til 1850, og Vilhelm Andersen tillægger Henrich Steffens at være årsagen til Guldalderens start i disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896. Det var for forskerne indlysende at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.


rediger · historik · diskussion


DecemberRediger

Landboreformerne 17001850. I begyndelsen af 1700-tallet og mange år frem led bondestanden hårdt under umulige og kummerlige vilkår.

Hoveri, jordfællesskab, stavnsbånd og tiendeydelser lagde store hindringer for den almene bondestands muligheder for et forbedret agerbrug og øget produktion.

Der blev lagt et yderligere pres på bondestanden, da befolkningstallet i denne periode var stigende, og efterspørgslen fra udlandet var stor på grund af de mange krige, der foregik i denne periode. Man var nødt til at øge produktionen i landbruget, da det netop var dette erhverv, der forsynede hele samfundet med råvarer til manufaktur, håndværk og handel og samtidig skulle brødføde befolkningen.

Det store økonomiske pres på gårdmændene skyldtes de stigende skatter til staten samt et pres fra de store godsejere for at opnå mere hoveri og større fæsteindtægter. På grund af dette store pres havde godsejerne svært ved at få fæstegårdene besat. Bønderne havde ikke tid eller ressourcer dertil.


rediger · historik · diskussion