Poul Groes

dansk tennisspiller (1883-1968)

Poul Daylesford Groes Petersen[1](2. juni 1883 i Taarbæk - 20. november 1968) var en dansk overretssagfører og tennisspiller; medlem af B.93. Han var klubbens formand 1915-1921 og den første tennisspiller, der indtog formandsposten.

Poul Groes
Født 2. juni 1883 Rediger på Wikidata
Død 20. november 1968 (85 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Tennisspiller, advokat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Groes blev 1901 student fra Østersøgades Latinskole- og Realskole, tog 1907 cand.jur.-eksamen ved Københavns Universitet. Derefter 1908 ansat som ministersekretær og året efter som assistent i Finansministeriet (1909-1916). Han var fra 1908 fuldmægtig hos flere sagførere, inden han 1917 blev overretssagfører med egen praksis i København. Han var medlem af Hørsholm Sogneråd 1925-29 og 1933-43.

Han havde sideløbende flere bestyrelsesposter: Formand for Grundejerforeningen i Hørsholm Sogn, A/S M. H. Krause, Træ- og Finerhandel og A/S Rungsted Havn og bestyrelsesmedlem i Foreningen af 30. Juni 1865 til Udstyr for trængende Konfirmander, A/S Carl Stenders Kunstforlag, A/S P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik, A/S Corn Product Co., Østifternes Brandforsikring, De Spannjerske Legater, A/S Hertz Frøkompagni, A/S Rungsted Bio og for forskellige ejendomsselskaber.

Groes vandt i perioden 1909-1912 tre danske mesterskaber i herredouble med Axel Thayssen.[2] Han deltager for første og eneste gang i karrieren i Wimbledon i 1910, i single blev han slået ud i anden runde af George Thomas fra England og i herredouble blev han og Leif Rovsing slået und i første runde af Athar-Ali Fyzee og Ali Hassan Fyzee fra Indien.[3]

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér