Preben Stuer Lauridsen
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Preben Stuer Lauridsen (født 11. oktober 1940 på Frederiksberg, død 8. januar 2013) var en dansk dr. jur., advokat, professor og erhvervsleder.
Preben Stuer Lauridsen | |
---|---|
Født | 11. oktober 1940 |
Død | 8. januar 2013 (72 år) |
Nationalitet | |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Advokat, forretningsperson |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lauridsen vandt Københavns Universitets guldmedalje for en prisopgave, blev dr.jur. i 1974 på en disputats om rettens gyldighed og den retspolitiske argumentation. Derefter overtog han 1975 professoratet i retsfilosofi ved Københavns Universitet efter Alf Ross. I 1982 kom han til Universität Salzburg som professor i retsfilosofi. Hjemvendt var han i et år konstitueret landsdommer i Østre Landsret, men fik ikke tilbudt fast udnævnelse som dommer. I stedet tog han atter til udlandet som gæsteprofessor i München og virkede senere hen som praktiserende advokat. Blandt andet var han i 2004 forsvarer for Jønke, der blev idømt 4 års fængsel til vold.[1] Fra 1994 til 2000 var Stuer Lauridsen administrerende direktør og bestyrelsesformand i det medieombruste Thorax Holding.
Fra 1998 var han primært bosat i henholdsvis Wien og London. Ved siden af sit mangefacetterede virke publicerede han bøger om mange områder indenfor juraen, ligesom han havde sæde i Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. I 2010 skrev han krimien Sol til mørke. Op til sin død fungerede Lauridsen som advokat i Færch-sagen, der i forbindelse med hans død måtte udsættes.
Kilder redigér
- Mindeord: En skarp og usædvanlig jurist er gået bort Politiken 21. januar 2013
- Om Preben Stuer Lauridsen
Referencer redigér
- ^ Chokeret Jønke fik 4 års fængsel BT 19. september 2002