Prinsesse Marie
For alternative betydninger, se Prinsesse Marie (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prinsesse Marie)
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, Prinsesse til Danmark, grevinde af Monpezat, R.E. (født Marie Agathe Odile Cavallier; 6. februar 1976 i Paris, Frankrig) er medlem af det danske kongehus gennem sit ægteskab med Prins Joachim af Danmark.[1]
Prinsesse Marie | |
---|---|
![]() Prinsesse Marie i 2013 | |
Prinsesse af Danmark | |
Ægtefælle | Prins Joachim af Danmark (g. 2008) |
Børn | |
Fulde navn | Marie Agathe Odile Cavallier |
Far | Alain Cavallier |
Mor | Françoise Grassiot |
Født | 6. februar 1976 (49 år)![]() |
Religion | Lutheraner |
Ridder af Elefantordenen![]() 2008 |
Parret blev gift den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke og har sammen to børn; Grev Henrik og Komtesse Athena.[1] Parret og deres børn er bosat i Washington D.C., USA siden 2023.[2]

Opvækst
redigérMarie Cavallier blev født den 6. februar 1976 i Paris, Frankrig, som eneste barn til Alain Cavallier, partner i et reklamefirma, [3] og Françoise Grassiot (født Moreau), ejer af Château de la Vernède, nær Avignon.[3] Hendes farfar er Claude Cavallier (stedsøn til Baron de Limnander de Nieuwenhove)[4] og Baroness Odile Brunet de Sairigné (født Labesse).[5] Hun flyttede til Genevé, Schweiz med sin mor efter forældrenes skilsmisse. Prinsessen har fire halvbrødre; Benjamin og Gregory Grandet og Charles og Edouard Cavallier fra hhv. sin mors og fars senere ægteskaber.
Uddannelse og erhvervsbaggrund
redigérMarie gik i grundskole i Paris fra 1981-1989. I 1989, efter sine forældres skilsmisse, gik hun på kostskolen Collège Alpin International Beau Soleil i Schweiz frem til sin studentereksamen i juni 1993.[6] Hun studerede økonomi i Genevé i 1994-1995 og efterfølgende internationale erhvervsforhold og økonomi ved Babson College i Boston, Massachusetts i USA i 1995-1997.[6] Hun læste efterfølgende en Bachelor of Arts ved Marymount Manhattan College, New York i 1997-1999.
I studieårene arbejdede Marie i sommeren 1994 ved Estée Lauder i Paris som assistent for pressechefen og i sommeren 1997 som assistent for den administrerende direktør i ING Numismatic Group SA i Genève, Schweiz. Ved siden af studierne underviste hun i fransk.[6]
Efter afsluttede universitetsstudier arbejdede Marie som international marketing koordinator hos reklamebureauet DoubleClick Inc. i New York. I 2002 flyttede hun tilbage til Paris og arbejdede i presseafdelingen i det franske reklamebureau Media Marketing.
I 2004 blev Marie assistent for direktøren i Reuters finansielle nyhedsbureau Radianz i Genève. Fra januar 2005 og frem til ægteskabet med Prins Joachim var Marie direktionssekretær i ING Numismatic Group SA.[6]
Prinsesse Marie gennemførte i 2011 en beredskabsfaglig uddannelse i Beredskabsstyrelsen og blev i den forbindelse udnævnt til Korpsmester à la suite. Prinsessen har deltaget i en lang række lokale aktiviteter og øvelser.
Den 27. juni 2016 tiltrådte Prinsesse Marie som særlig projektmedarbejder inden for forebyggelsesområdet i Beredskabsstyrelsen i Birkerød.
Den 1. oktober 2021 blev Prinsesse Marie tilknyttet Den Danske Ambassade i Paris som Særlig Kulturrepræsentant i kulturafdelingen som led i en ny satsning for at styrke dansk kultur og samarbejde.
Prinsessens modersmål er fransk. Prinsessen taler desuden dansk, engelsk og spansk.
Forhold og ægteskab
redigérMarie Cavallier blev gift med Prins Joachim den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke med efterfølgende bryllupsfest på Schakenborg Slot.[7][8] Parret havde mødt hinanden under et jagtselskab i Danmark i 2002, hvor Cavallier deltog sammen med sin daværende kæreste.[9][8] Parret indledte et forhold i 2005, hvor Cavallier blev introduceret til offentligheden for første gang i august, da hun blev fotograferet sammen med Prins Joachim under en privat ferie i Avignon, Frankrig. I et interview med det danske tabloid-avis B.T. bekræftede Cavallier i marts 2006, at hun og prinsen var i forhold med hinanden.[10] I juli 2006 bekræftede hun, at parret havde brudt med hinanden.[7] Parret fandt sammen igen i julen 2006, og i januar 2007 deltog Cavallier sammen med Prins Joachim og hans børn på en skiferie i Schweiz. Senere samme år deltog Cavallier i den kongelige families påskefejring på Marselisborg Slot, hvor hun mødte Joachims mor, Dronning Margrethe 2., for første gang. I løbet af 2007 foretog Cavallier gentagende weekendbesøg mellem Genevé og Danmark.[10]
Parret annoncerede deres forlovelse den 3. oktober 2007 under et pressemøde i Riddersalen på Amalienborg Slot.[11] Prins Joachim havde friet til Cavallier under en ferie i Tyrkiet i 2007, med en forlovelsesring bestående af en hvid diamant, en rød rubin og en blå safir, som symboliserede det franske flag.[7] Parret blev gift i maj 2008, hvor Cavallier fik titlen Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie af Danmark.[11] Ved indgåelsen i ægteskabet blev Cavallier dansk statsborger, og konverterede til den lutheranske tro, som de danske folkekirker praktiserer.[11]
Parret har sammen to børn; Grev Henrik (f. 2009) og Komtesse Athena (f. 2012), og Marie er stedmor til Joachims to sønner; Grev Nikolai og Grev Felix fra hans første ægteskab. Parret og deres to børn flyttede i sommeren 2023 til USA, og er bosat i Washington D.C.[12][13][2]
Protektioner
redigér- AIDS-Fondet
- Copenhagen Jewellery Fair og Bella Nordic Jewellery Award
- Danmarks Skiforbund
- Den danske UNESCO-nationalkommission
- Det Danske Studenterhus i Paris
- Folkekirkens Nødhjælp
- Landsforeningen Autisme
- Prix littéraire des Ambassadeurs
- Tønder Festival
- Dansk Epilepsiforening
- Foreningen Stop Spild Af Mad
Titel, prædikater og æresbevisninger
redigérTitler
redigér- 6. februar 1976 — 24. maj 2008: frøken Marie Agathe Odile Cavallier[14]
- 24. maj 2008 — nu: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie af Denmark, grevinde af Monpezat[15]
Æresbevisninger
redigérDanske dekorationer
redigér- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (2008)[16][17]
Udenlandske dekorationer
redigér- Belgien: Storkors af Leopold II's orden (B.L.II.1) [16]
- Finland: Storkors af Finlands Hvide Roses Orden (Fi.H.R.1.) [16]
- Island: Storkors af Den Islandske Falkeorden (Is.F.1.) [16]
- Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.) (2015)[16][18]
Anetavle
redigérPrinsesse Maries anetavle
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Referencer
redigér- ^ a b https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hkh-prinsesse-marie/#familie
- ^ a b https://www.kongehuset.dk/nyheder/d-k-h-prins-joachim-og-prinsesse-marie-flytter-til-washington-d-c
- ^ a b Bonnet, Dominique (2016-02-06). "Marie de Danemark, une vie en photos". Paris Match (fransk). Hentet 2017-03-06.
- ^ "Le Carnet du Figaro - Mariages". Figaro - Numéro 216 - pp.2 [ Bibliothèque nationale de France (mise en ligne: 10 mars 2008) ] (fransk). 1939-04-08. Hentet 2017-03-06.
- ^ "Couleur de deuil". Point de Vue (fransk). 2016-12-21. Hentet 2017-03-06.
- ^ a b c d https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hkh-prinsesse-marie/#uddannelse
- ^ a b c https://www.seoghoer.dk/kongelige/saadan-moedte-marie-og-joachim-hinanden-han-var-gift-hun-havde-en-kaereste
- ^ a b https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/husker-du-saadan-moedte-prinsesse-marie-og-prins-joachim-hinanden
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/prins-joachim-det-er-en-stor-og-lykkelig-dag
- ^ a b https://www.berlingske.dk/samfund/historien-om-marie-og-joachim
- ^ a b c https://www.dr.dk/nyheder/indland/joachim-og-marie-har-forlovet-sig
- ^ Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>
-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnet:0
- ^ Joachim og Marie flytter til USA: Her er hans nye job | BILLED-BLADET
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2017. Hentet 7. september 2017.
- ^ "Her Royal Highness Princess Marie". Danish Royal Court. Arkiveret fra originalen 30. september 2014. Hentet 17. maj 2014.
- ^ a b c d e "H.K.H. Prinsesse Marie – Dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 25. januar 2019. Hentet 2019-01-29.
- ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-01-29.
- ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no. Hentet 2019-01-29.
- ^ "Family: Alain Cavallier / Françoise Moreau (F7226)". Arkiveret fra originalen 7. september 2017. Hentet 7. september 2017.
- ^ "Related: Marie of Denmark and Alix Lobkowicz". Arkiveret fra originalen 8. september 2017. Hentet 7. september 2017.
Eksterne henvisninger
redigér- Det Danske Kongehus Arkiveret 28. maj 2008 hos Wayback Machine
- Lov om meddelelse af dansk indfødsret til Marie Agathe Odile Cavallier
- John Lindskog: Marie Cavallier – den franske prinsesse. (2008). ISBN 978-87-7055-287-5
- Bøger og artikler om Prinsesse Marie. Tilgængelige via bibliotek.dk på danske biblioteker.