Det danske kongehus

Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.

Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.[1]

PersonkredsRediger

Til den kongelige familie regnes i dag:[2]

MajestætenRediger

Majestætens børn og efterslægtRediger

Øvrige medlemmer af den kongelige familieRediger

Verdens næstældste monarkiRediger

Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen lyder nogenlunde således[fn 1]:

  1. Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), + 2050 år eller + 1770 år
  2. Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] + 1300 år
  3. Sultanatet Oman siden år 751, 1269 år
  4. Kongeriget Marokko siden år 788, 1232 år
  5. Kongeriget Norge siden år 872, 1148 år
  6. Kongeriget Sverige siden år ?

Kongen forsvarer sit land og folkRediger

Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger.

Prinser og prinsesserRediger

De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Tit var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert Valg en Person fra samme Slægt, som man antog var af Guddommelig Oprindelse ... en germansk Konge havde endnu en Betydningsfuld Funktion, idet han var Stammens selvskrevne Hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:

  • Det Oldenborgske Hus blev indført i Danmark med kong Christian I's trontilrædelse i 1448. Han var søn af grev Dietrich den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping.
    Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus. Han var søn af Christian VIII og prinsesse Charlotte Frederikke. Han døde i 1863.
    I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år.
  • Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (barnebarn af Frederik V). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje.

Specielle status i samfundet (herunder økonomi)Rediger

Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf fik prins Henrik 10% (indtil 2018) og Prinsesse Benedikte 1,5%. Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik. En opgørelse der inddrager mere end blot apanage anslår, at statens udgifter til kongehuset er lige under 400 mio. kr.[3][4][fn 3] Herudover modtager bl.a. Dronning Magrethe private gaver (skattefrit).[5][6]

Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset[6]) samt ejendomsskatter.[7] Det betyder bl.a., at Dronning Magrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.

Den regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven.[8] Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl.a. har kronprins Frederik og andre medlemmer af kongefamilien flere gange overskredet fartgrænserne uden at få forelagt et bødekrav[9]. Det må formodes at immuniteten også omfatter civile retsspørgsmål.

Ved kriminelle handlinger fordobles straffen hvis forbrydelsen er sket mod den regerende monark. Dette gælder bl.a. æreskrænkelser.[10]

Opbakning i befolkningenRediger

Kongehuset har bred opbakning i den danske befolkning. Mere end 70% af befolkningen anslås at bakke op om Kongehuset.[11]

Kirkelige begivenheder i kongehusetRediger

1935-1999Rediger

(I uddrag)

År Dato Ugedag Begivenhed Kongelige person Kirke Bemærkning
1935 24. maj Lørdag Bryllup Frederik IX og Dronning Ingrid Storkyrkan, Stockholm
1940 14. maj Lørdag Dåb Dronning Margrethe Holmens Kirke
1955 1. april Fredag Konfirmation Dronning Margrethe Fredensborg Slotskirke
1967 10. juni Lørdag Bryllup Dronning Margrethe og Prinsgemal Henrik Holmens Kirke
1968 24. juni Mandag Dåb Kronprins Frederik Holmens Kirke
1969 15. juli Tirsdag Dåb Prins Joachim Århus Domkirke
1972 24. januar Mandag Begravelse Frederik IX Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke Levede 1899-1972
1981 28. maj Torsdag Konfirmation Kronprins Frederik Fredensborg Slotskirke
1982 10. juni Torsdag Konfirmation Prins Joachim Fredensborg Slotskirke
1995 18. november Lørdag Bryllup Prins Joachim og Prinsesse Alexandra Frederiksborg Slotskirke Separeret 22/10-04 & skilt 8/4-05
1999 6. november Lørdag Dåb Prins Nikolai Fredensborg Slotskirke

2000-nuRediger

År Dato Ugedag Begivenhed Kongelige person Kirke Bemærkning
2000 14. november Tirsdag Begravelse Dronning Ingrid Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke 1910-2000
2002 4. oktober Fredag Dåb Prins Felix Møgeltønder Kirke
2004 14. maj Fredag Bryllup Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
2006 21. januar Lørdag Dåb Prins Christian Christiansborg Slotskirke
2007 1. juli Søndag Dåb Prinsesse Isabella Fredensborg Slotskirke
2008 24. maj Lørdag Bryllup Prins Joachim og Prinsesse Marie Møgeltønder Kirke
2009 26. juli Søndag Dåb Prins Henrik Møgeltønder Kirke
2011 14. april Torsdag Dåb Prins Vincent Holmens Kirke
2011 14. april Torsdag Dåb Prinsesse Josephine Holmens Kirke
2012 20. maj Søndag Dåb Prinsesse Athena Møgeltønder Kirke
2013 18. maj Lørdag Konfirmation Prins Nikolai Fredensborg Slotskirke
2017 1. april Lørdag Konfirmation Prins Felix Fredensborg Slotskirke
2018 20. februar Tirsdag Bisættelse Prins Henrik Christiansborg Slotskirke 1934-2018
2018 25. juni Mandag Bisættelse Prinsesse Elisabeth Lyngby Kirke 1935-2018

Se ogsåRediger

FodnoterRediger

  1. ^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1195 år.
  2. ^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
  3. ^ I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: